Er i tvivl om min kæreste vil mig?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12491
    Den fortabte
    Deltager

    Kære Jer,

    Jeg har kendt min kæreste et år nu, og har været kærester med ham et halvt år. Vores forhold startede lidt mærkeligt, da han var i tvivl, men han sagde så, at han gerne ville være sammen med mig, så vi blev kærester. Jeg er rigtig glad for ham og vi har dybe samtaler, god sex og har det bare godt sammen. Jeg har dog aldrig mødt hans venner, hvilket får mig til at føle, at jeg ikke er god nok. Derudover giver han mig stort set aldrig komplimenter. Så nu kan jeg ikke lade vær med at tænke, at han måske ikke synes, jeg er lækker nok.
    Jeg er bange for, at han ikke ser en fremtid med mig, og at han måske bare vil holde sine muligheder åbne i håb om noget bedre. Vi havde et opgør for lidt tid siden, hvor jeg fortalte ham, at jeg ikke havde det godt i vores forhold, da jeg ikke følte han ville mig. Han fortalte mig dog, at han gerne ville mig, og at han jo ikke ville være i det, hvis han ikke ville mig. Vi har dog rigtig svært ved at kommunikere, og jeg har endnu ikke snakket med ham om venne-situationen. Men jeg har dog stadig min tvivl og er bange for, at jeg bliver holdt hen. Har virkelig svært ved at forstå ham, fordi jeg får så mixet signaler. Hvad skal jeg gøre? Kan man virkelig være sammen med en, hvis man ikke vil vedkommende helt? Vi er begge i slut 20’erne.

    Kærlig hilsen
    den fortabte

    #12493
    Tena
    Deltager

    Ja – han hygger med dig og giver dig mixede signaler – det holder dig hooked indtil han finder hende han er vild med og vil vise frem som sin kæreste.
    Jeg kender møllen – det tog mig desværre alt for lang tid at fatte, at han ikke kunne se en fremtid med mig. Jeg levede af halvhjertede krummer.
    Jeg er ked af at måtte sige det, men du bliver holdt hen. Det er rigtigt hvad du intuitivt opfatter – han vil dig ikke. Men han bruger dig, fordi du er villig og forelsket. Det er han ikke.

    Kan du slippe ham?

    #12495
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror at Tena er inde på noget. Det kan også være at han ikke har nogle nære venner og derfor holder det lidt skjult på den måde?
    Hvis du har en følelse af at han ikke værdsætter dig som du udtrykker, at han ikke giver udtryk for sine følelser for dig, så kan jeg godt forstå du frustreres.Men der er vidst mere i det end det du beskriver, ikke?
    Jeg har selv haft sådan en relation engang og det gav ikke noget godt i længden.
    Føler du han tager dig for givet?

    #12500
    Den fortabte
    Deltager

    Han har venner. Det er jeg helt sikker på.
    Når jeg er sammen med ham, så føler jeg mig egentlig godt tilpas. Jeg føler, at han kan lide mig, og han giver udtryk for sin følelelser rent fysisk ved at kramme og kysse mig. Men han er ikke særlig god til at sige det. Min tvivl opstår mest, når jeg ikke er sammen med ham, så begynder uroen i mig. Vi ses heller ikke så tit – måske to gange om ugen, og vi bor i samme by.
    Jeg føler ikke som sådan, at han tager mig for givet. Jeg føler, han oprigtigt nyder at være sammen med mig, men føler samtidig, at jeg åbenbart ikke er helt god nok til at blive vist frem.
    Det vil selvfølgelig være rigtig svært for mig at give slip på ham for jeg er virkelig vild med ham, og det er svært at forestille sig, at jeg kunne blive ligeså glad for en anden lige nu. Men jeg er meget i tvivl om det er det rigtig at gøre.

    #12501
    Tintin
    Deltager

    Hmmmm

    Jeg synes det er en masse hvis’er!

    Problemet er, at I ikke evner at kommunikere. Før du løser dette, får du ikke afklaring.
    Det er da lidt dumt at skride fra en fyr, blot fordi DU ikke kan finde ud af at tale med ham.

    Spørg ham. Han kan da ikke læse dine tanker

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.