Er det nu?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14069
    kina
    Deltager

    Hej

    Jeg er en gammel gut på 53 år. Jeg har desperat brug for nogle råd og andres mening om min situation.
    Jeg og min kone har levet sammen siden vi var 20 år, og kommet sammen siden vi var 16 år!

    Vores parforhold er gået total i stå, vi er bare 2 mennesker der lever sammen, og passer hver sine interesser, ud over at vi rejser sammen og har 2 voksne børn.

    Jeg opfatter mig selv som den kærlige part i vores forhold, selvom normen normalt siger det er kvinden i parforholdet der er den kærlige.
    Jeg har meget brug for berøring, kys og intimitet. Ikke kun i sengen, når vi har/skal have sex, men også på andre tidspunkter af døgnet, f.eks om morgenen og i løbet af dagen.
    Jeg har forklaret dette til min kone mange mange gange i vores liv sammen, men det har altid kun været mig der tager initiativ til kys og kram i løbet af dagen. Mange gange har jeg følt at det har været irriterende for min kone, hun har mange gange afvist mig.
    Med alderen har min kone lært at ’modtage’ kærlighed på den måde, og har nok også værdsat den mere, men stadig afvist mig for det meste og nærmest aldrig tog/tager initiativ.
    Med tiden (20 år) har mine forklaringer om mine behov nok blevet mere bastande, at jeg har forklaret at et parforhold ikke vil kunne overleve, hvis kun den ene part tager initiativ til kærlighed og sex! Det ender med at vi går fra hinanden, har jeg sagt.
    Dette tog min kone som en trussel, og sagde at jeg ikke skulle true hende….
    Det har aldrig været min mening at true, som jeg også forklarede hende, men jeg bliver jo nød til at være ærlig omkring mine følelser/behov og fortælle at det ikke kan fortsætte på den måde.
    Også sexuelt har det været mig der skulle tage initiativet, og hvis det ikke passede ’damen’ 😉 fik jeg en albue i siden.
    For 6 år siden, vi havde vel været sammen i 30 år på det tidspunkt, blev det for meget for mig, jeg gav simpelthen op! Jeg tænkte, måske kan det få hende ’ud af busken’.
    Beslutningen kom på en ferie hvor jeg lagde op til sex i sengen, og fik en albue i hovedet.
    Siden har vi kun kysset godmorgen, goddag og godnat. Vi har vel haft sex 1 gang per år!

    Det sidste 1-1,5 år har vi skændes nogle gange, hvor min kone beklager sig over manglende intimitet og sex, hvor jeg har sagt at det nu er op til hende. Der sker ikke noget! Tror simpelthen ikke hun er i stand til at tage initiativet.
    Det sidste års tid har jeg tænkt meget over om hun i det hele taget nogen sinde har elsket mig, og om jeg bare er en god forsørger!
    Jeg savner afsindigt kærlighed, intimitet, sex osv. Jeg føler virkelig det fylder meget. Men jeg orker simpelthen ikke mere at optage den gamle ’rutine’.
    Hvad skal jeg dog gøre? Skal jeg blive skilt, og starte på en frisk? Finde en kvinde der er i stand til at vise kærlighed? Er jeg bare total forskruet i hovedet, og det simpelthen er mandens rolle at skulle tage alt initiativ til kærlighed og sex?

    #14076
    Eva Marie
    Deltager

    Hej Kina – Sex er et issue mange steder i ægteskaber…Du kunne evt. prøve at få hende med i parterapi?
    Hvis ikke hun er god til at tage initiativ må du jo gøre det, men kan godt forstå at det er frustrerende at du får en albue. Sex 1 gang om året er ikke ok i et velfungerende forhold, efter min mening.

    Jeg har en veninde hvis x-mand aldrig kunne lade hende være i “fred” – han skulle kysse og kramme konstant – og det var virkelig irriterende – de er skilt i dag og en af grundene var, at han var for omklamrende – vi har brug for plads…..
    Måske er du for omklamrende?

    En anden ting kunne også være, at I er gået “kolde” efter så mange år – det er det samme trummerum, den samme slags sex, samme skænderier mm. Men jeg tror at en parterapeut kan finde frem til hvordan I skal forbedre jeres ægteskab.

    #14086
    Anders
    Deltager

    Bliv bøsse! Mænd er dejlige og hjertelige væsner.

    #14092
    lillehjerte
    Deltager

    Du har for længst mærket din grænse og jeg tænker det er vildt at du er blevet. Hvis du har den mindste kærlighed til dig selv tilbage bør du gå nu og give dig selv en chance for at finde en kvinde der vil elske at være tæt sammen med dig. Det andet ødelægger dig bare.

    #14095
    Go Happy
    Deltager

    Hej Kina,

    Du lyder på ingen måde forskruet eller krævende 🙂 Tværtimod giver du indtryk af, at være ualmindelige large og tålmodig.

    Jeg er enig med lillehjerte – det er utroligt, at du ikke er gået endnu. Det er forståeligt, at du stiller spørgsmålstegn ved din kones oprigtighed i det her ægteskab, for hun virker på ingen måde interesseret i, at ændre hverken sig selv eller det.

    Du spørger, om det bare er mandens lod at være den ansvarlige for sex og intimitet. Nej, det er det på ingen måde. Det er et gensidigt ansvar, som i nogle perioder falder en let, og som man i andre skal arbejde på. Men du kan ikke løfte opgaven alene, og det er det du er i det ægteskab, alene både bogstaveligt og om kampen for at bevare det intime.

    Hvad gør du så nu?? Det er kun dig, der kan mærke om tiden er inde, eller om du har lyst til at gøre et forsøg mere. Hvis du vælger det sidste, tror jeg du skal være helt afklaret og knivskarp på, hvad dine forventninger til hende er. Ikke blot, at nu må hun på banen, og at bolden ligger hos hende – Vær konkret, sig at der skal lægges en plan, som I lægger sammen, hvis det her ægteskab skal reddes.

    Hvis du ikke har energien og lysten til endnu en omgang i ringen – så er det nok nu… At du skal ud og finde kærligheden på ny 🙂

    #14096
    AnneM
    Deltager

    At din kone tolkede dit udsagn, som en trussel, giver mig den tanke, at ægteskabet for hende er et livslangt valg og at man bliver sammen ,uanset de udfordringer, der måtte opstå. Derfor kan det også meget vel være, at hun er blevet “doven”, fordi det slet ikke falder hende ind, at hun kan miste dig. I hendes verden må du nøjes med det du får og være glad for det. Nu valgte I at gifte jer og det kan du ikke lave om nu. Du må bare indordne dig under forholdene.

    Men sex 1 gang om året, er i min verden også for lidt. – med mindre begge parter er a-seksuelle. Jeg synes på ingen måde dit udsagn nærmer sig en trussel. Det er derimod et faktum. Og det burde hun tage alvorligt.

    Jeg synes, du skal gøre det fuldstændig klart for hende, at du ikke længere kan leve med det. Søg seperation og flyt i sommerhus de næste måneder. Måske vågner hun op af sin dvale og bliver klar til at komme ind i forholdet igen. Måske opdager hun, at hun egentlig også gerne vil videre i sit liv uden dig. Du må dog holde fast i, at hun ikke tvinge son dagsorden igennem – at I fortsætter ægteskabet uden intimitet – ved bare at kalde din sandhed for en trussel. Hun bliver nødt til at forholde sig til dine behov også. Jeg synes så ikke du skal tillægge det nogen større værdi, hvem der lægger op til hvad. De fleste mænd jeg kender, må også altid være den aktive part ( måske din kone har svært ved at rumme “sin indre luder” og derfor føler ubehag ved at skulle lægge op til sex. De forhold jeg kender til, hvor det er kvinden, der ønsker mest sex, er ofte ulykkelige kvinder. Myten i vores samfund, er jo desværre stadig, at manden har mest lyst. Og i mange tilfælde er det jo også stadig gældende.

    Men 1 gang om året, er for lidt. Du er vist en meget tålmodig mand.

    #14138
    TinaE
    Deltager

    Jeg har også levet i et forhold i en menneskealder og de sidste 5 år uden sex og intimitet. Jeg har været en alt for tålmodig kvinde. Det sluttede for 1,5 år siden. Jeg er 52. Jeg har aldrig fortrudt det, selvom det ikke var mig der tog det endelige initiativ. Måske vi skal finde sammen 😄

    #14167
    pimalau
    Deltager

    Hej 🙂

    Jeg står i lign. situation bare i et nyere forhold. Har lige skrevet et indlæg om det: “Jeg savner nærhed og sex” Mit umiddelbare råd til dig er at du skal være tro mod dig selv og de behov du har. Jeg har i dette mit nyere forhold indset hvor meget kropskontakt betyder for mig. Noget jeg aldrig skænkede en tanke i mit tidligere 13 år lange ægteskab. Som jeg nævner i mit indlæg er jeg nu blevet grebet af angst for fremtiden, for at blive gammel alene…:( Ikke at jeg er så gammel igen… kun 44 år ;)Men kan mærke at jeg er begyndt at gøre status. Hvor er jeg i livet..hvad er vigtigt for mig i årene der kommer. Sikkerhed og tryghed og accept fra en som elsker mig, en som synes jeg er dejlig selv om at jeg ældes lige som alle andre. Det er ligefør jeg ville ønske jeg ikke blev skilt for nogle år siden og efterfølgende løb ind i ham som jeg er sammen med nu. Man ved hvad man har…og i mit tidligere ægteskab var jeg tryg, der var nærhed og et godt sexliv…der var bare andre omstændigheder der gjorde at vi måtte gå hvert til sit.
    På den anden side så tænker jeg at du har været sammen med din kone et helt liv og vi har jo kun dette ene liv og hvis du vil mærke den nærhed fra et andet menneske som du selv giver, så er det måske nu du skal gøre det…? Man skal være tro mod sig selv og granske sine værdier her i livet nøje..!
    Håber du finder din vej….

    #14173
    kina
    Deltager

    Mange mange tak for jeres tanker, det er skønt at høre hvad andre tænker om ens situation 🙂
    Det varmer at i giver jer tid til at svare 🙂

    Eva Marie: Jeg har foreslået parterapi, som min kone nægter…
    Omklamrende, det tror jeg ikke, så meget ville jeg heller ikke kysse/kramme. De sidste 6 år, har vi knap rørt hinanden…. Du har ret i vi er gået kolde….

    Alle de andre virkelig søde/gode indlæg vil jeg lige synke lidt, det giver faktisk mig virkelig noget at tænke over.

    #14175
    kina
    Deltager

    Igen, mange tak for jeres støtte. Jeg har læst jeres indlæg nogle gange nu 🙂
    Lillehjerte og Go happy, i har fuldstændig ret, min grænse er nået, jeg har bare svært ved at beslutte mig for hvordan jeg/vi kommer videre.
    Jeg frygter at lægge op til at lægge en plan sammen med min kone, ikke bringer os ret langt, da det vil ende i et stort skænderi. Men skal der lægges en plan, må jeg være skarp på mine behov.
    Sjovt nok har min kone beklaget sig nogle gange de sidste 1,5 år som jeg skrev, hvor jeg foreslog par terapeut eller sexolog og forklarede årsagen til min bratte stop for intimitet og sex. Hun afslår at søge hjælp, og forventer helt klart at vi optager den gamle rutine.
    Ikke at jeg har noget imod at det er mig der skal lægge op til sex, det er måske naturligt nok stadig ‘mandens job’, selv i verdens mest ligeberettigede land.
    Men man bliver træt efter så mange år, hvor man ikke føler kærlighed og intimitet gengældt. Jeg er ellers en mand der aldrig giver op, uanset hvad livet bringer, det er måske derfor jeg stadig ‘hænger her’.
    Du har ret AnneM, min kone er den type, hvor parforhold og ægteskab er for (hele) livet, og det gælder i grunden også mig.
    Ideen med seperation og flytte i sommerhus, er virkelig god 🙂 Jeg tror det virkelig min kone vil indse at jeg er nået til grænsen.
    I har ret, jeg er meget tålmodig, desværre mange gange alt for tålmodig, det har jeg fået at vide mange gange, både privat og på arbejdet. Ved ikke om man kan ændre nogen så grundlæggende i ens personlighed…. men jeg bør nok gøre det for min egen skyld!
    Pimalau, ja, når man når op i 40-50 års alderen, begynder man virkelig ‘at mærke efter’ hvad der betyder noget for en her i livet og gøre status. Det er nok derfor jeg sagde ‘stop’ for 6 år siden, da var jeg 47 😉
    Tak for rådet, jeg skal prøve at være tro mod mig selv, og finde en løsning nu!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.