Er det mig der er tosset?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4405
    Boegetofte
    Deltager

    Har læst igennem mange af de indlæg der er her i brevkassen, og kan nikke genkendende til mange af de emner og spørgsmål der er stillet. Men jeg tillader mig alligevel, at stille mit spørgsmål.

    Jeg har været sammen med denne her mand i en del år, vores forhold har været noget on/off, og ligesom flere andre herinde har oplevet, så har vores forhold også været ramt forskellige slags tillidsbrud.
    Han har haft været mig utro, og vi valgte at komme igennem det. Dog har det ikke været let at stole på ham hvad angår andre kvinder, og slet ikke når jeg flere gange har haft taget ham i løgne, hvor han så har haft valgt at bagatalisere sine handlinger med “der var jo intet i det”

    For 2 måneder siden blev vi uvenner, jeg havde taget ham i en løgn og blev rasende. Og jeg sagde nogle ting jeg ikke burde have sagt. I ved, sådan nogle grimme ting som man siger når man er virkelig vred, såret og skuffet.

    Siden da har vi været uvenner, dog har vi engang imellem haft et par “lyspunkter” hvor vi har været sammen og alt har været ok i et par dage, men så viser han pludselig denne “ligegyldighed” igen.. Han bliver ved med at gøre sig selv til dette store offer, at jeg har brudt hans tillid? ved at sige de ting jeg gjorde. (han glemmer pænt at det var pga hans løgne!).

    Han bliver ved med at sige, at jeg skal “bevise” at jeg kan styre mit sprog. Hvilket jeg nu sagtens kan, men ikke når jeg bliver pisset på. Så er jeg lidt som tyren Ferdinan der ser rødt.

    Han mener så ikke at jeg “gør noK” for at kæmpe for ham? Ved ikke helt hvad det er jeg skal gøre, og han kan ikke svare mig på det. Men han bliver ved med at sige ting som at hvis jeg vil ham, hvis jeg elsker ham – så skal jeg kæmpe for ham.

    Hvilket jeg nu også synes jeg har gjort og gør. Men er som om han gør mig til dette store monster, og sig selv som dette uskyldige offer, for han kan jo virkelig ikke se noget forkert i hans løgne og handlinger.

    Nå, men situationen er så sådan.. vi er uvenner og har været det i 2 måneder. Han siger han er åh så ligeglad med mit pt pga mine ord. Men hvis jeg ønsker et forhold til ham, så skal jeg kæmpe for ham og bevise div. ting for ham. Hmm jeg synes jo så det er ham der skal bevise noget for mig. Men det bliver vi aldrig enige om.

    Nu sidder jeg så og har fundet ud af at han har haft ganske travlt her mens vi har været uvenner. Han har tilmeldt sig diverse singlegrupper, datingsites, været på dates osv osv.. Mens han på samme tidspunkt har været sammen med mig flere gange, og sidder og siger jeg skal kæmpe for ham. Øh er det mig der synes det er en svinsk opførsel?

    Jeg har prøvet at tale med ham om det, mener sgu ikke at man opfører sig på den måde. Men som han siger, han er ligeglad med mig indtil jeg har “kæmpet for ham”..og jeg mener jo så ikke at en mand der har så travlt med alt muligt andet, er værd at kæmpe for… Og i stedet for at have lyst til at kæmpe for ham og vores forhold, så bliver jeg mere og mere vred, frustreret, skuffet og såret over hans handlinger.

    Jeg forstår virkelig ikke hvad det er han har gang i.. Det ene øjeblik er han hos mig, og siger at han ikke er ligeglad, bare er sur. 2 dage efter, så er han på date med ny kvinde. Det ene øjeblik kan han tale pænt og anstændigt og sødt med mig, det næste øjeblik, så er han iskold, ignorere mig og er ligeglad med alt.

    What to do? Jeg fatter ikke hvad der foregår.. Føler jeg er ved at blive tosset :-/

    #4407
    Aries
    Deltager

    Jo, selvfølgelig fatter du hvad der foregår. Du har bare lukket øjnene for smertens og erkendelsens nøgne sandhed.
    Nu sidder jeg så her og har fundet ud af at han har set en masse kvinder mens…..Nej det har du ikke lige fundet ud af, du har jo snuppet ham i den slags mange gange, så det vidste du godt ville ske,

    På mig virke det som om du på en måde er afhængig af hans afvisning/tagen tilbage. Han er sur når i er sammen osv. Hvorfor elsker du ikke dig selv højere end at nøjes med så lidt?

    Aries

    #4409

    Hej Boegetofte

    Du vil vist gerne tro på det bedste i folk og har svært ved at beskytte dig, når du bliver udsat for det værste.

    Din historie (han) lyder jo fuldkommen vanvittig, som du formulerer den. At det lykkes for ham at få sin utroskab og sine løgne til ret hurtigt at blive til et spørgsmål om, at du ikke kæmper nok for ham, og at du skal bevise, at du vil ham, er jo tragikomisk. Hvis det virkelig hænger sådan sammen, så er hans personlighed mindst middelsvært forstyrret. Folk, der på den måde kan få virkeligheden til at stå på hovedet, bærer som regel på så enorme mængder personlig smerte, at de ikke kan tåle at indrømme fejl.

    Fint at du har fundet ud af, at han kører dobbeltspil for tiden. Det illustrerer jo til fulde, at manden er noget for sig selv. For hvorfor dyrke singlesites, hvis han ønsker, at du skal bevise din kærlighed til ham?

    At du gerne vil banke fornuft og andre ting ind i hovedet på ham, forstår jeg sådan set godt. Som offer for den slags vanvid og twist af virkelighed har man jo brug for på en eller anden måde at få den anden til at indse sine graverende fejl. Desværre tror jeg bare, at dine pædagogiske ambitioner er spildt på ham.

    Set med hans øjne, er du urimelig og irriterende. Og det standpunkt vil han sikkert ikke ændre. Især ikke fordi det får dig på krogen igen og igen at blive udsat for så stor en uret og beskyldninger om, at det er dig, den er gal med.

    Det bliver ikke nemt at komme væk fra ham, for han giver dig INGEN indrømmelser og kommer kun med anklager. Den slags er det svært at forlade. Underligt nok.

    Held og lykke med at få benene på nakken. Selv om du sikkert ikke kan.

    / Martin Østergaard

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.