Er det holdbart hvis det ikke starter med en forelskelse?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8011
    Tenna
    Deltager

    Ja spørgsmålet jeg godt kunne tænke mig at høre er “er det holdbart hvis det ikke starter med en forelskelse?”. Jeg har selv for nyligt indledt “noget” med en fyr. Jeg kan mærke at ingen af os er forelskede, men godt kan lide og tænder på den anden, og det fik mig til at tænke på det her. For egentlig har jeg det fint nok med at vi ikke er fyr og flamme lige nu, og jeg vil bare gerne se, hvad der sker. Alligevel har jeg lidt af en off-følelse, fordi han ikke er så meget “på”, og så er der en eller anden negativ stemme indeni mig der siger “he’s just not that into you og så skal du videre”. Hvilket jeg logisk set egentlig finder lidt fjollet, for måske det også er lidt meget at forvente stormende følelser når han kun kender en brøkdel af mig, og jeg af ham. Og selvom jeg ikke er stormende forelsket i ham, så vil jeg jo stadig gerne lære ham bedre at kende.

    Ideelt set skal det jo starte med en forelskelse, hvor begge parter ikke kan holde sig fra hinanden. Men kan det andet være ligeså holdbart? Hvad tænker I om det? I må meget gerne svare ud fra hvad I tænker om det generelt og ikke ud fra mit personlige eksempel 🙂

    #8012
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes ikke forelskelse er selve kernen i udgangspunkt, men jeg synes, det er vigtigt, om forelskelsen kommer eller ej. Jeg synes den er vigtig i forhold til at yde det ekstra, når man når dertil.

    Men optakten kan være meget forskellig og have forskellige kår og udgangspunkt. Men jeg mener definitivt, at den skal ramme indenfor en relativt kort tidshorisont, hvis der er en relativt jævn kontakt. Jeg vil mene indenfor omkring cirka 3 måneder, afhængig af hvor ofte, hvor umiddelbar og hvor ærlig kontakten er.

    Min første store forelskelse og kærlighed, som immervæk førte til et fast forhold, der varede i næsten 4 år, ham så jeg kun på afstand. Men jeg var ikke i tvivl, selvom jeg overhovedet ikke dybest set kendte fyren! Havde aldrig talt med ham. Kun set og observeret ham på afstand. Det var kærlighed, forelskelse og ALT ved første blik for min part. Det var bare MANDEN der trådte ud af mine drømme og ind i mit liv uden at jeg havde udvekslet så meget som ét ord med ham.

    Andre (senere) fyre har jeg taget afstand fra som udgangspunkt og så har de alligevel taget mig med storm på fx en længere udlandsrejse eller noget andet.

    Jeg tror kort sagt ikke på, at det SKAL starte med forelskelse. Men jeg tror på, at forelskelsen skal være et element eller en ingrediens, der sætter ind efter en relativ kortvarig “scanning”. Fordi forelskelsen gør, at man strækker sig lige det ekstra for at lære hinanden endnu bedre at kende. At man finder samhørighed. At man rummer mere – og dømmer mindre men også, at man bliver stadigt mere ærlige overfor hinanden. Ganske vist har forelskelsen et element af vanvid men dog også et stort element af rummelighed.

    Egentlig synes jeg ikke det er så meget anderledes end, når man opbygger andre tætte venskaber. Begge parter blotter sig gradvist, viser sårbarhed i fælles takt, og lidt efter lidt, så kender man hinanden så godt, at man kan grine både af sig selv og hinanden. Og et eller andet sted der imellem opstår forelskelsen eller det dybe venskab, afhængig af, “hvad dansen byder op til”.

    #8025
    Sanne2
    Deltager

    Forelskelse eller ej…msynes jeg ikke er det væsentlige i din beskrivelse. Jeg hæfter mig ved at du beskriver at han ikke er så meget “på” og det er det der giver dig din negative stilling.
    Jeg har selv opstartet forhold uden en bragende forelskelse..men det jeg synes er afgørende er at begge parter..forelskelse eller ej , er åbne, nysgerrige, investerer tid mm i hinanden… så msn kan lære hinanden at kende. Men klart der skal være noget det giver den kemi, gnist osv – så man synes det er god tid at være sammen, fremfor alt andet. Hvor er du selv med det ?

    #8028
    Tintin
    Deltager

    Den store kærlighed kan vel starte på 1000 forskellige måder.

    Det centrale må være størrelsen på følelserne og intentionen.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.