Er det en naturlov???

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6415
    Tena
    Deltager

    Godmorgen,

    Martin Ø har netop skrevet et fantastisk godt blogindlæg om hvorfor vi kvinder falder for mænd, som vi ikke kan tøjle?
    Nu er jeg begyndt at date igen og mærker straks hvordan mekanikken kommer i spil.
    De mænd der er ovenud begejstrede for mig, som er meget på og som foreslår spændende dates – de slukker mig nemt. De mænd, der er lidt tilbageholdende og sparsomme med udspil, interesserede men afventende – de tiltrækker mig.
    Måske fordi det signalerer balance og hvilen i sig selv, at de ikke higer så meget?
    Er det en naturlov, som gælder både for mænd og kvinder? At når noget bliver for nemt bliver det uinteressant?
    Nogen mænd med kommentarer? Er kvinder der er meget interesserede og kommer med mange udspil mindre attraktive??
    Jeg oplever selv, at når jeg holder lidt tilbage og ikke giver alt væk – er lidt sparsom og hemmelighedsfuld, så tiltrækkes mænd vildt. Hopper næsten på tungen..

    Hvad siger I kvinder?

    #6416
    Kattemor
    Deltager

    Hvorfor ikke bare leve i nuet..?

    Hvorfor skal alt analyseres, vendes og drejes…
    Tag på date og se hvad der sker, ryst på hovedet hvis det var skørt og kom videre…

    #6417
    hexia D trix
    Deltager

    Herligt spørgsmål, jeg vil gerne komme med mit bud 😉

    Forhold er en vippe, fuld af mulige roller, hvor parterne bytter, hvis vippen skal holdes i balance. Samtidig er kærlighed at give, hvilket kræver empati, så man kan se den andens behov i den stabil udveksling ellers løber en af parterne tør for kærlighed.

    Hvis jeg er fanget i det kærlighedsbillede, der var mit første, forholdet til min far vil jeg krampagtigt holde fast i DEN rolle. Skal vippen balancere skal jeg bruge en anden der lige så krampagtigt holder fast i sin første kærlighed, til sin mor. Har mit forhold til min far været præget af at skulle gøre sig fortjent til hans kærlighed og opmærksomhed, vil jeg have udviklet en fabelagtig empati kombineret med viljen til at sætte en andens behov først, basisopskriften på en kvinde der elsker for meget. Hun har ikke lært at passe på sig selv og bliver den givende i kærlighedsforholdet.

    Partneren på den anden side af vippen havde en mor, hvis mand ikke tilfredsstillede hende og derfor brugte hun sin søn som surrogat, oversvømmede ham med opmærksomhed og krav, der var ingen grund til at tage initiativ for ham og hans behov blev ham påduttet og tilfredsstillet før han gav udtryk for dem. Han fik ikke udviklet sin maskulinitet (hans far var der jo ikke) i tilgift lærte han heller ikke, at det kan være rart at være tæt med en kvinde. En mand der ikke kan elske?

    De to rummer udviklingspotentialet ti at blive “hele”, hvis de vover at udfordre sig selv på deres oprindelige kærlighedshistorie 😉

    Hun skal acceptere sig selv og være ærlig om sine behov, stå ved dem og kommunikere dem til ham, kan eller vil han ikke tilfredsstille dem kan hun vælge at blive i det fastfrosne mønster, hvor hun ender som en tom skal. Er han klar til at gøre op med sit mønster vil han være interesseret i at forsøge at tilfredsstille hendes behov, ikke med den store iver men med god kommunikation kan det lade sig gøre. Det ere vel også at turde nærhed, hvilket begge vel er bange for?

    Jeg tror ikke nogen af parterne i et umodent forhold trives, de gør som de oprindeligt lærte men det giver ikke det resultat de begge higer efter fra et gensidigt kærlighedsforhold og de lider begge nederlag som kvinde og mand. De ejer ikke det mest værdifulde ved deres eget køn.

    Jeg tror en af vejene ud af det for kvinder er at definere, hvad der gør en mand helt og aldeles uimodståelig for hende. Jeg er vild med æstetisk skønhed eller en udstråling men det udelukker ikke at sjælen bag er helt umulig at skabe et overdrevet lækkert orgastisk forhold med 😉 og det er AT PASSE PÅ MIG SELV, at vente med at involvere mig til jeg har sikkerhed for, at vi ikke skal tilbage i barnestuen 😉

    Vi fortæller alle barndomshistorier 😉 mange af dem er uhyggelige 😉

    #6418
    hexia D trix
    Deltager

    Fordi Kattemor, Tena har et stort drive indeni der kræver at hun bliver “hel” og det slipper hende ikke før det sker, istedet bliver “det” ved med at kaste hende i armene på det grundlæggende problem 😉

    En kvinde med et stort potentiale, go for it 😉

    #6419
    chokoladefro
    Deltager

    Tena: Jeg har lige læst indlægget! Synes det er meget spændende og meget rigtigt det som Martin skriver. Jeg tror også, at årsagen til, at vi tiltrækkes af de mænd – er fordi de får os til at føle sig feminine. Sådan har jeg det.
    Det er svært at forklare mekanismen.

    Men jeg har i forskellige relationer med mænd kunnet mærke, om jeg blev mere maskulin eller feminin sammen med dem. Mænd som ikke er gode til at fortælle hvad de vil og meget bløde gør mig maskulin. Jeg bliver hurtigt en form for styrende overhund – en rolle som jeg ikke bryder mig om og ikke kan lide ved mig selv og som tænder mig af. Jeg er selv en ret stærk kvinde – ser dog heldigvis feminin ud….

    Så er der andre mænd som får mig til at føle mig feminin. Jeg bliver blød og givende… Men det er også denne type mænd som er svære at finde ud af, hvor de er følelsesmæssigt og lidt ustyrlige. Mange af dem er vist hvad man kan kalde for alfaer.
    Jeg kan nærmest spotte dem på lang afstand eller mærker dynamikken meget hurtigt. Det er vildt frustrerende. Har forsøgt bevist at bryde det … men det er supert svært. Har dog været sammen med en mand i 12 år engang… som vist var en blanding og ikke så ekstrem

    #6420
    chokoladefro
    Deltager

    Tena: Jeg tror så til gengæld ikke at disse såkaldte stærke mænd er specielt i balance med sig selv. Jeg tror de har mange frustrationer og issues som Martin også beskriver det. Det kunne være i forhold til X’er, men oftest tror jeg også det handler om, at de har høje krav til livet og sig selv. De skal have det bedste job, bedste løn, bedste bil og det hele drejer sig meget om dem selv. Måske har de også issues i forhold til tætte relationer og at stå igennem kriser. Man kan jo ikke kalde det maskulint ikke at klare sig igennem kriser – men at stikke af fra det. Jeg havde et forhold til en mand for et par år siden, som jeg synes var meget maskulin og tiltrækkende og jeg følte mig meget feminin. Han havde et godt job – men skiftede nærmest job (høj stilling og løn), men skiftede meget ofte job – læs hverandet år… for så var det ikke godt nok. Han havde forladt konen til hans børn, fordi det ikke lige var ham. Han var super god til sine børn, når han havde dem… Nu har jeg så datet en ny fyr nogle gange… gæt hvad, jeg har datet en fyr nogle gange, som jeg er meget sikker på også forlod konen til sin datter (det har han ikke fortalt mig, men jeg tror det)…

    #6421
    Zoe2
    Deltager

    Nej.
    Jeg går helt død på mænd, der kun er sporadisk interesserede.

    #6422
    chokoladefro
    Deltager

    Han har også et fedt job… men det er heller ikke godt nok og skifter også job og bolig meget ofte. Han er virker på mig også meget maskulin og handlekraftig.. Det med jobskifte og fokus ved jeg intet om, før jeg møder dem. Men i løbet af en samtale på 2 timer kan jeg mærke dem… altså det jeg opfatter som maskulinitet og bliver tiltrukket.(jeg ved intet om disse hyppige jobskift eller at de evt har forladt x-en på dette tidspunkt) Det er så først senere jeg finder ud af… at de faktisk ligner hinanden i deres træk… hyppige jobskift mv og meget fokus på dem selv. Men de må signalere en form for drive som er tiltrækkende.

    Så når man falder i fælden igen… så er det en ubevist tiltrækning til at starte med.. at man kan mærke et specielt drive og de virker maskuline… man finder så først senere ud af de andre issues.
    Jeg tror faktisk at disse mænd også har det svært følelsesmæssigt. Jeg tror de egenligt gerne vil slå sig ned og tage det med ro, men jeg tror ikke de kan… tror de har en indre uro

    #6423
    chokoladefro
    Deltager

    Begge mænd ved jeg har været til en psykolog/coach fordi de føler, at de har svært ved at få deres liv til at fungere. Så jeg tror de er det modsatte af i balance….og har en tendens til at flygte, når ting bliver svære elle træls.. ala hyppige jobskift, partnerskift når det bliver hårdt og andre drastiske/spontane beslutninger. Det er bare nogle tanker… Tror vi bliver tiltrukket fordi de virker meget handlekraftige, spontane og dermed maskuline.. vi ser ikke de andre issues til at starte med.

    #6424
    chokoladefro
    Deltager

    Beklager alle mine gentagelser og stavefejl… det gik lidt hurtigt.
    Jeg tror disse mænd driver os til vanvid, fordi vi ikke kan regne dem ud. Vi ved ikke hvad deres næste træk er og man kommer ind i en form for limbo. Det er vigtigt at bryde limboen (spekulationerne) og komme ud af den. Man skal kunne føle sig tryg og fyldt op i et forhold. Det andet ødelægger en.. Så tror man skal være hurtigt til at bryde ubalance og komme videre.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.