Er det bare usikkerhed?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5884
    eva
    Deltager

    Jeg og min kæreste gennem 1 1/2 år er ret uenige om hvordan vi skal arrangere vores langdistance forhold. Vi bor 200 km fra hinanden, han har et krævende arbejde og et meget dårligt forhold til sin ekskone som han har 3 børn med. alt i alt en travl hverdag.
    Mit problem er at jeg synes han går meget ud, som i går i byen om aftenen og hører musik, ses med venner så ofte han kan komme afsted med det. Hvilket også indebærer at han overnatter hos forskellige venner(fordi han bor på landet, med ringe offentlig transport). Jeg ønsker selvfølgelig at han fylder sit liv med ting som gør han glad- jeg synes bare ikke jeg fylder ret meget i hans liv. Er jeg smålig?? jeg er ikke selv specielt social og har ikke behov for så stor en berøringsflade. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med ham opleve ting med ham. hvis jeg skal ud, til fødselsdag koncert eller ligende ønsker jeg at følges med ham, han er min mand for pokker. jeg er stolt af ham og vil gerne “vise” ham frem. Jeg siger til ham at det føles som at være kæreste til en singlemand. Han siger han elsker mig og ikke går ud, uden mig, fordi han er interesseret i andre kvinder. Dybest set tror jeg på ham han er en god mand. Jeg ønsker heller ikke at lave om på ham. jeg ved bare ikke om kærligheden er stærk nok til at overleve vores meget forskellige opfattelse af behovsopfyldelse – frihed kontra hensyn. Mit skræk scenarie er at jeg forvandler mig til en bitter sur strigle eller i respekt for hans personlige udfoldelses trang bliver nød til at engagerer mig mindre for at passe på mig selv. Er min opfattelse af et forhold er noget begge parter skal kunne være i, forældet? handler det kun om at få egne behov opfyldt og hvis behov vejer tungest ? Ja jeg er frustreret og ærgerlig ved tanken om at kærligheden måske ikke altid vinder. Mvh Eva

    #5885
    Zoe2
    Deltager

    Jeg kan ikke rigtig blive klog på, om der går noget tid fra dig? Hvis han går ud om aftenen på dage hvor I alligevel – pga. afstanden – ikke har tid til at mødes, har jeg svært ved at se problemet.

    Men som jeg læser det – og det er muligt at jeg fejlfortolker – er du en kvinde, der ikke vil gå ud uden en mand at vise frem. Jeg er stødt på en del kvinder, der, hvis de skal gå alene, hellere vil droppe at gå til en koncert med musik de virkelig har lyst til, for i stedet at gå ud og høre noget som de ikke rigtig kan lide, men hvor venner og kæresten også er med. I min verden må det være meget begrænsende, men OK det er så min indstilling.

    #5886
    sissi
    Deltager

    Man kan ikke bestemme over et andet menneske så kvæler man kærligheden ganske langsomt, eller han fortier sine oplevelser for dig.
    Han er mere udadvendt end dig, og det skal/kan du ikke lave om.

    Jeg tror, at fortsætter du ud af det spor, så vil du i hans øjne, fremstå som en bitter strigle… det er det sidste du ønsker.

    Inde bag ved dit indlæg, fornemmer jeg en usikkerhed på om, han nu ser på andre piger:) det gør han, det gør begge køn… (sådan overordnet) når man møder nye mennesker – men så længe du er en rummelig kæreste, har han jo ikke behov for andet… kun hvis du klandre ham, at han går ud, så kunne han blive træt af, at skulle forsvare sig.

    Når du er indadvendt – han udadvendt, så pas på ikke at kvæle hans kærlighed.

    #5887
    Sanne2
    Deltager

    Hvor ofte ses I? Hvad er det I to har sammen? Hvordan har I bygget jeres liv op med hinanden? Har I en fremtidsplan for jer to? Hvorlænge har han vært skilt?

    #5888
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker også, han har 3 børn… har han dem i weekends eller anden ordning?
    Er du en del af familien hos ham?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.