En kollega

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18362
    baebae
    Deltager

    Okay, det er en rimelig lang historie, og jeg vil prøve mit bedste at gøre den så kort som muligt.

    Formålet med dette indlæg er egentlig at høre folks meninger, fordi jeg står lidt midt i mellem.

    I 2015 starter jeg mit første fuldtidsjob efter uddannelse. På jobbet arbejder en kollega, som jeg ved førstehåndsindtryk ikke bryder mig om.
    Men jeg vil ikke lyve og sige jeg ikke finder ham flot, måske det der også skaber min intimitation omkring ham.
    Godt et halv år senere er der julefrokost og for første gang begynder vi at snakke og vi griner af hvor skævt et billede jeg har haft af ham. Jeg fangede ham på en dårlig dag.
    Vi har begge kærester, ham gennem 5 år og mig på næsten 3 år. Vi danser tæt og snakker meget sammen. Efter den dag begynder jeg at føle et crush på ham, det skal lige siges, jeg var i et lang distance forhold.
    Med tiden bliver vi “tættere”, vi begynder at spise frokost sammen, dog med andre. Drilleri eller snarere meget uskyldigt flirteri, og der er noget over vores blikke (det der ekstra smil, flirt med øjnene, intens blik), som jeg føler er gengældt. Jeg snakker med veninder om det og de overbeviser mig om at det nok bare er en fascination.
    Efter noget tid overbeviser jeg mig selv at det er gået over, fordi jeg føler det er onesided.

    Omkring foråret 2016 tager vi i byen fordi en god kollega stopper, og vi drikker godt til og har en fantastisk aften. Den aften vælger han i et dårlig trick at plante et kys på mig, som jeg bliver meget overrasket over.
    Han prøver at få et ordentlig kys men jeg stopper pga. af min kæreste. Vi tager derfor en snak og han fortæller han har følt noget siden julefrokost, præcis, som jeg har.
    Da jeg kommer hjem får jeg det dårligt overfor min kæreste og tænker det igennem hele weekenden. JEg kan ikke holde ham for nar omkring mine følelser og beslutter derfor at slå op med ham.
    På arbejdet er det lidt teenager om igen, ingen siger noget, man går og smiler, og er forsigtig. Jeg er i slut 20’erne og ham i start 30’erne.
    Par dage senere fortæller jeg ham at jeg har slået op med min kæreste, og han fortæller mig han har ment alt det der skete den aften i byen og han vil gå fra sin kæreste.
    Han havde allerede meldt ud i noget tid at han ikke tror hans kæreste er den rigtige for ham og han ikke elsker hende mere. Han skal bare tage mod til at gå fra hende.

    Sommeren kommer og jeg havde allerede inden bruddet købt en rejse med min ekskæreste, som vi stadig beslutter at rejse sammen men skilles ved destinationen. Så vi flyver sammen, men tilbringer hele ferien for sig.
    Inden jeg rejser, snakker jeg med min kollega som fortæller han har snakket med hans kæreste og de nok er ved at flytte fra hinanden. Og at han håber han kan give mig en update når jeg kommer hjem.
    Jeg er ude og rejse i en måned. Da jeg kommer hjem, er tingene akavet mellem os. JEg ved ikke hvor han står og omvendt, jeg begynder at blive koldt og det samme gør han.
    Alle de firmafester hvor jeg ville mande mig op og snakke med ham bliver aflyst og jeg får aldrig en snak med ham. Tingene falder tilbage til normalt, vi får et godt kollegaskab igen.
    Jeg hører fra andre kollegaer han køber ferie, bil osv. med hans kæreste og bliver bekræftet i at han stadig er sammen med hende og derfor har valgt hende.

    December 2016 finder vi begge ud af vi flytter arbejde samme sted hen, og trods alt det der er sket, har han været en stor støtte for mig og mit arbejde.
    Januar 2017 er der fredagsbar og vi sidder og snakker hvor han spørger hvorfor jeg var så koldt da jeg kom hjem fra ferien, og vi finder ud af vi har misforstået hinanden.
    Han fandt mig koldt efter sommeren og følte jeg havde valgt eksen og jeg fandt ham koldt og følte han havde valgt kæresten. Han var flyttet fra hende over sommeren og da han opdagede jeg var koldt og mærkelig, valgte han at prøve igen med hende.
    Vi bliver begge overrasket over vores misforståelser og er virkelig overrasket over virkeligheden, dette sætter følelser igang hos mig. Vi har dog haft snakket ud om tingene.

    Nu står jeg tilbage, og kan ikke komme videre. Følte jeg var på vej videre, men det er enorm svært. En chance jeg havde er misset og jeg forstår ikke hvorfor han ikke kan tage chancen.
    Han giver mig ret i jeg skal videre, men samtidig, kommer han med de små “håber du venter”, “jeg føler det samme for dig”, osv..

    Hvad tænker I om det hele? Vær ærlig, hård, blød, sød.. 🙂 Jeg har brug for andres syn! TAK 🙂

    #18364
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tror han følte det samme crush som dig, men det fik aldrig lov at udvikle sig. Timingen var ikke den rigtige. Jeg er ikke så sikker på, om han reelt har været flyttet fra kæresten, eller om de blot har haft en krise den sommer…

    Han kan sagtens have valgt at blive hos det velkendte, fordi du ikke var mere imødekommende efter din ferie. Men umiddelbart virker han mere interesseret i at vælge det sikre, frem for at satse med dig, og måske ende alene, hvis ikke det går alligevel.

    Nu står i her, og for dig er det enkelt – Hvis han mener hvad han siger, hvorfor handler han så ikke 🙂 Se på hans handlinger og mindre på det han siger. Lige nu er det gratis for ham, at drømme sig væk fra hverdagen med dig.

    Han sender dig blandede signaler fordi du giver ham lov. I mangler den hele ærlige og sårbare kommunikation om hvad I helt præcist føler og hvad I vil. Jeg tror han holder dig varm, hvis det derhjemme en dag bryder sammen. Hvis han ville dig for enhver pris, så var han gået…

    Spørg ham hvorfor han bliver ved, hvis ikke han er klar til at tage chancen med dig. Sig til ham, at det holder dig fast, og at du har brug for at få det på afstand. Sig til ham at du fornemmer, at han har brug for lidt tid til at finde ud af hvad han vil. At du synes han skal bruge den tid for sig selv, uden at holde det med dig i live, og at du så måske stadig er der, hvis han beslutter sig for dig, men at du vil være sammen med en mand, der er afklaret, og som vil dig for alvor 🙂

    #18375
    baebae
    Deltager

    Først og fremmest tusind tak for dit svar. Det er dejligt at læse et uddybende svar med noget indhold, fremfor det åbenlyse ”glem ham!” 🙂

    Jeg tror du har helt ret mht. at vores crush aldrig fik lov at udvikle sig. Jeg tror det er på et stadie hvor det ville være for stor en risiko for ham at turde satse.
    Sjovt du tvivler om han reelt har været flyttet, fordi jeg selv har haft de tanker. At han simpelthen har fyldt mig med en løgn for at retfærdiggøre det mellem ham og jeg. De har helt sikker haft en krise, som for mig, ligner at de er ved at komme tilbage på rette spor igen.

    Han har før nævnt under en af samtalerne at han ikke bare vil være et springbræt og han vil have jeg skal være sikker, dette sagde han før sommeren. Jeg ved ikke om jeg har manglet at være mere direkte og sige jeg ønskede noget og sige ordene at han skulle forlade sin kæreste. Men jeg har ikke gjort det da jeg ikke ville være den direkte årsag, fordi jeg var bange for han ville komme til at fortryde.

    Du har så ret i det du skriver. Veninder har også sagt at jeg burde se mere på hans handlinger, han siger en masse, men at der er langt fra tanke til handling. Og det er jeg begyndt på fortælle mig selv noget mere.

    Wow, det du skriver med han sender mig blandede signaler fordi jeg giver ham lov – den sidder lige i skabet. Sådan har jeg aldrig tænkt på det før, men du har ret. Jeg kan mærke jeg har svært ved at lade være med at være med på det ekstra smil når han endelig giver det. Jeg holder afstand men alligevel ikke. Jeg griber enhver chance jeg kan bare for at få lidt.

    Jeg ville ønske jeg turde sige de ting du skriver, fordi de er så rigtige. Kollegaskabet gør det svært at turde konfrontere og det der har holdt mig tilbage flere gange. Er bange for afvisning og at føle mig sårbar.
    Jeg troede jeg havde taget snakken, men hver gang, jeg prøver at få en konklusion kommer han med små kommentarer som holder mig hen. Det rigtige at gøre er at han få det på afstand, og i hvert fald, forklare ham som du skriver, han har brug for tid til at tænke uden at det er i live det mellem ham og jeg. 😉

    #18384
    Tintin
    Deltager

    @baebae

    Jeg synes, at det er flot, at du slog op med din kæreste, da du opdagede, at følelserne manglede. Min største respekt.

    Din fyr er et skvat. Han elsker ikke konen, men er sammen med hende. Han går tilbage til konen, for at give det et chance, men “beder dig vente”, hvilket betyder han reelt holder både hende og dig for nar. Hvilken vatpik.
    Han er en player, som håber, at få noget billigt på dig.

    Jeg reflekter over, hvad du kunne gøre anderledes? Flot at du var tro mod dig selv og din kæreste, ved at gå fra ham …. flot.

    Men du skal afbryd kontakten med ham. Der er ikke noget perspektiv i det.

    Derimod føler jeg, at du burde være mere aggressiv, da du blev single. Hvorfor lade aflyste fester stå i vejen for en snak med ham? For mig vidner det ikke om det store initiativ eller at det reelt var et spørgsmål om kærlighed. Var du fyr og flamme, så ville du ikke lade tilfældet råde, over din lykke. Du lader 6 måneder gå uden at gøre noget. På den tid kan meget ske. Han når at flytte fra hende, date hende igen og flytte sammen med hende igen. De når at købe biler mm. Måske har de også fået en hund …..
    I min optik ville en hurtig kontakt, også være en effektiv måde, at afæske han hans følelser, gennem hans handlinger, således du kan komme videre med eller uden ham. Handlinger er et godt bullshit-filter.

    Jeg ved mange piger og mænd mangler driv og initiativ, men dels er disse kedelig, og dels har jeg svært ved at tror, at det var ægte kærlighed.

    Jeg hørte engang et interview med en meget kendt international kvindelig skuespiller og model, som på sine sidste dage fortalte, at hun som ung havde mødt sin livs kærlighed i Italien, men at hun havde spillet kostbar, og han havde tolket dette som manglende interesse, og ikke kontaktet hende igen. Han havde elsket hende og hun ham. Personligt fandt jeg hendes forklaring utroværdig og sølle. Var denne fyr virkelig hendes livs kærlighed, så havde hun opsøgt ham igen. Det var jo tydeligt, at hun var skyld i, at han havde afbrudt kontakten, så nøglen lå hos hende. Måske ikke den første uge, meeeeeeeen man venter sku’ ikke et helt liv….. eller 6 måneder.

    Så hvorfor ikke tage kontakt een gang for meget frem for een gang for lidt – hvis det er et spørgsmål om liv eller død?

    #18397
    baebae
    Deltager

    @tintin

    Tusind tak for svar =)

    Og tak, for de flotte ord mht. til min beslutning om at forlade min kæreste. Det har bestemt ikke været en dans på roser, jeg har været glad, ked af det, fortrudt, så alle følelser kom på spil. Men hele tiden trøstet mig selv med det var den rigtige beslutning, og det har jeg i dag indset er rigtigt.

    Netop! Afbryde kontakten ville da helt klart være den ”bedste” løsning men da vi desværre er kollega, er det nemmere sagt end gjort. Jeg kan mærke nu at jeg har dage hvor jeg tager afstand, opsøger ham ikke til pjat, men der er dage hvor det forekommer i situationer. Enten kan han mærke viben eller tager han selv afstand, men kan klart mærke det har ændret sig.

    Helt enig, jeg føler selv jeg skulle have været mere åben omkring mine følelser. Jeg var meget intimideret af ham, som klart gjorde jeg ikke turde at gøre ting, som jeg ellers ville have rådet andre til. Selv min mor gav mig rådet om at tage fat i ham, da jeg var kommet hjem fra ferie, men min frygt for afvisning holdte mig tilbage.
    Min bedste veninde har selv sagt det som dig mht. mine følelser, at hun ikke følte jeg ville det nok. Fordi havde jeg gjort det, havde jeg vel taget chancen og opsøgt ham, i hvert fald bare til en samtale? Sådan ser jeg det, men kender jeg mig selv, har jeg nu altid været bange for at ”vise for meget”, netop det du selv kommer ind på mht. kvinder.
    Alene følte jeg nok ikke handlinger skulle være helt min egen. Jeg tror jeg manglede bekræftelse fra hans side af, i form af en handling. Især fordi jeg følte det var ham som også skulle tage et skridt, jeg gik fra min kæreste, og nu skulle han vel gøre det samme for vi overhovedet kunne komme i snak om noget mht. os.

    Nogle gange kan jeg også gå og føle, eller måske overbeviser mig selv om, at jeg stadig holder vel fordi det har stået på i så lang tid. At jeg simpelthen bare skal udleve det, fordi jeg aldrig har fået ham helt som jeg vil. Men jo mere jeg får afstand, er vi meget forskellige typer, så .. igen, prøver at komme videre.

    Jeg er nået dertil at jeg ikke vil opsøge ham mere i forhold til ham og jeg. Dvs. kun arbejde, og det sjov man nu har med kollegaer, men at det der var i mellem os, nu er gemt væk og lukket og slukket.

    #18479
    Tintin
    Deltager

    Jeg tror, at du har følelser for ham. Derfor mener jeg, at du alene skal have en professionel kontakt til ham. Ikke noget med at håbe på et smil og blive lidt varm, når han så smiler. For så giver du følelserne svømmeundervisning, og du kommer ikke videre i livet. Han er fortid, og du skal alene fokusere på andre fyres smil 😀

    Du har ret. Selvfølgelig skulle han da have taget fat i dig. Umiddelbart lyder det på mig, som om han ikke er glad nok for dig. Meeeen det kunne jo også være, at han havde misforstået dig, eller at han er en selvudslettende type. Det tror jeg nu ikke er tilfældet.

    Men uanset hvilket af ovenstående muligheder som er tilfældet, så ville jeg, du kunne løse det ved at hive fat i ham. Du skal jo være kaptajn på egen båd. Det er dit eget liv.

    Måske skulle du vende den om næste gang. Frem for at frygte at miste/blive såret, så se det som en mulighed for at opnå en afklaring. Du kan ikke miste noget du aldrig havde.
    Personligt ville jeg ikke bruge 6-12 måneder i uvished. Hvis personen ikke vil mig nok (sætte handling bag ordene), så vil jeg ad videre i livet og møde den store kærlighed.
    Derfor synes jeg, at du skal vende den om ….. ikke spilde tiden på et nul eller omvendt hurtigt komme igang med ham – hvis det er gengældt.

    Så ud og fange en prins 🙂

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.