En gordisk knude

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13812
    mango
    Deltager

    Hej Martin og i andre.

    Jeg har igennem de sidste par år haft en dejlig kæreste som jeg elsker meget højt. Vi har mødt hinanden igennem fælles familie, og vi har haft det godt fra starten af, han har børn på 15 og 17 år og jeg 14, 10, og 7 år.
    Han deler børn 7/7 med hans eks og deres forhold køre fint.
    Jeg har ikke en far i mine børns liv og jeg har dem altid.
    Vi bor med 25 km imellem os og jeg har fra dag one sagt at jeg ikke var flytbar idet jeg har måtte skifte skole een gang før i mine drenges liv og det var psykisk meget hårdt for dem, Hvilket den nye skole har hjulpet meget med. Derfor tør jeg ikke tage risikoen at ødelægge noget for især min ældste da han står overfor afgørende eksamer i den næste tid.
    Min kæreste sagde at han godt kunne flytte på sigt, og at det ikke var en umulighed. Men nu her to år senere bor vi stadigvæk ikke sammen og der er ingen dato og jeg er begyndt at tvivle på ham, alle hans svar er at det er en gordisk knude, hvor han er bundet af hans eks der bor 5 min fra ham og at hans børn har idræts klubber i deres miljø og derfor ikke kan flyttes, selvom det først var deres skole der var hovedårsag ti at vi ikke flytter sammen.
    Jeg har nogle klare værdier i mit liv og det er familie, det ved han godt, at vi får en fælles historie, er vigtig for mig. Min yngste har aldrig boet sammen med en mand da vi mistede deres far for 8 år siden og han aldrig har kendt ham.
    Min kæreste siger bare at hvis jeg kan finde en løsning så må jeg komme med den, men nu hvor vi ingen har, føler jeg at det tærer på min kærlighed da jeg faktisk går og er ked af det meget af tiden.
    . Vi har snakket sommerferie sammen ,men han vælger stadigvæk at tage alene med sine børn på skiferie, fordi mine børns færdigheder er under deres niveau, men nu har han inviteret sin ældstes kæreste med og ikke min ældste, hvilket sårer mig idet han i mine øjne ikke opbygger en fælleshed men at han fastholder det at vi er 2 familier og ikke een. Jeg føler at det giver revner i min tro på at det lykkes, som det idag kan vi måske ses om 3 uger -idet hans børn går til så meget at det prioriteres højst, hvilket jo også er det der er med til at gøre ham til en dejlig mand , som er det jeg ønsker for mine børn. hvad gør jeg?

    #13813
    Tanken
    Deltager

    Kære Mango.
    Som jeg læser det, ønsker du at I skal flytte sammen nu. Men hvorfor? Kan det ikke vente? I dag er der mange kærester der ikke bor sammen netop pga børn og fordi alle parter gerne vil tilgodese egne børn (som I jo også vil). Det kræver dog at man så er bevist om at prioritere hinanden – og her får jeg fornemmelsen, at du faktisk ikke føler at din kæreste prioriterer dig og dine behov.

    Hans børn er store, og der går ikke længe inden de er “flyvefærdige”. Kan jeres flytte sammen ønsker ikke vente til de flytter hjemmefra – hvis du så derimod føler dig prioriteret på langdistancen? Men det kræver at han ved hvordan du har det, og hvad du ønsker.

    En ting jeg tænker at du skal gøre op med dig selv er, om du ønsker en “ny” far til dine børn? Og i så fald, ved din kæreste det? Måske nogle af jeres forventninger går fejl af hinanden her? Måske du skal fortælle din kæreste hvad dine ønsker er. Så må han tænke over om det er noget han kan efterleve eller selv ønsker.
    Hvis han ved at det er dit ønske, så kan han måske også bedre forstå hvorfor du bliver såret over at han prioriterer sønnens kæreste frem for bonus barnet.

    Derudover så tænker jeg at du skal gøre op med dig selv hvilke krav du har til et forhold. Og også hvor du ser dine børn henne i dit forhold.

    Hvis du går og er ked af det hele tiden, så er der noget galt. Enten føler du dig ikke prioriteret? Eller også er forholdet ikke så godt som du tænker? Trygheds baseret? Men uanset hvad det er så bliver din kæreste og dig nød til at snakke sammen, ikke kun om fremtiden, men i høj grad også om nutiden. Læg alle kortene på bordet. Det fortjener i begge.

    #13814
    mango
    Deltager

    Hej Tanken
    ja vi bliver nød til at få snakket endnu engang om det – hvilket min kæreste ikke er så glad for – det er nok fordi jeg er begyndt at tænke over hvordan han formulere sig og at det er meget politiker agtigt hvor han egentlig ikke lover mig , noget men hvor jeg synes at det er det helt naturlige næste step.
    Synes bare at jeg har det med at gå kold i al den tid alene i mit eget liv, når det nu er ham jeg elsker, jeg føler at jeg spilder tiden, vores tid.
    Han siger han ser på alt det positive i vores forhold og det holder han fast i men jeg savner ikke weekend kæresteri, gaver, storbyrejser…..jeg savner hverdag og at vi oprigtig vil hinanden på godt og ondt. Så når han sender søde beskeder, har min mavefornemmelse slet ikke lyst til at svare, at det for mig kun er ord og ingen handling.

    Og ja jeg ønsker at vi bliver en familie, hvor vi har fem børn sammen, for hvis vi skal vente med at flytte sammen til de r store, bliver vi heller ikke den familie jeg søger som jeg værdsætter, så vil jeg altid have tvivlen om han vil mig nok eller det bare har været hyggeligt. Så dan et familie forbillede ønsker jeg heller ikke at give videre til mine børn at vi vil hinanden, med mindre at der kommer noget i vejen.
    MIne børn som igen far har fortjener at den mand jeg vil bo sammen med vil dem også – og det sagde jeg allerede på første date til ham. Fordi ellers var det ikke det her jeg ville…..så han har vist det hele tiden, og de er glade for ham og går også og siger det.
    Hans børn siger samtidig også at de gerne vil have at vi flytter sammen, da jeg bor i den by man skal læse videre i efter skolen.
    Han virker konfliktsky når jeg bringer min frustration på banen, som åh nej nu ikke igen……..

    #13815
    lillehjerte
    Deltager

    jeg er enig med tankens svar.
    Jeg vil også sige at det lyder som om han er glad for dig, men ikke vil gå på kompromis med sine børns hverdagsbehov som de er lige nu. De ændrer sig jo om nogle år. Men spørgsmålet er om du selv kan vente nogle år endnu og at han har så lidt lejlighed til at ses? Er det mon sådan at du har behov for en pause i jeres forhold til at du har en chance for at møde andre som matcher dig mere i dine behov?

    #13816
    Salamina
    Deltager

    Kære Mango

    Jeg tror ikke din kæreste orker 3 nye hjemmeboende børn på 7, 10 og 14 år, når hans egne biologiske børn er hhv. 15 og 17 og tæt på at flyve fra reden. Desuden er han ikke vant til at have sine egne børn omkring sig 24/7 – i og med at han har en 7/7 ordning med sin ex, så ser han typisk eller mest almindeligt sine egne børn hver anden uge – eller han har fred til sig selv hver anden uge. Med dine børn bliver det 3 nye børn 24/7, hvis I flytter sammen og jeg tror som sagt ikke han kan overskue det eller orker det. Det er min forklaring på at han er så henholdende.

    #13819
    Tanken
    Deltager

    Kære Mango.
    Jeg kan mærke din frustration, og som lillehjerte skriver, så tror jeg også at det er på tide at du tænker på dig selv – altså helt egoistisk.

    Som du beskriver det så har du fra dag et sagt dine behov. At han så ikke ønsker at efterkomme dem, det må du tage til eftertragtning.
    Måske er det på tide at du lige får et pusterum fra ham et øjeblik. I den pause kan I jo begge tænke lidt over om I får det i ønsker fra den anden. Jeg ved godt at det ikke er det du egentlig ønsker, men du skal ikke give køb på dine værdier. Dine ønsker er ikke urealistiske, og jeg tror at det er yderst vigtigt at du anerkender dine egne behov, og sætter dem i højsædet.
    Ord er kun ord, og som du skriver så flot, så kan de ikke erstatte handling. Du kan ikke handle på hans vegne, men du kan på dine egne. Så er spørgsmålet blot hvordan du vil handle? Det er kun dig selv der kan svare på det.

    #13820
    mango
    Deltager

    tanken har jo også strejfet mig om det er for meget, men børnene er jo kun blevet ældre og nemmere. Min familie hjælper i forvejen meget og hvis vi bliver i denne by vil det fortsat være sådan. ikke hvis vi flytter ud til hans by , så kan de ikke hjælpe i den grad de gør. Men så havde jg jo en forventning til at det burde han.

    Er der noget jeg kan gøre anderledes således at han begynder at tænke anderledes. Her tænker jeg nok især på at han meget gerne vil have at jeg deltager i alt i hans familie og venneskreds, og mine børn er meget vel modtaget blandt hans familie. At han aldrig vil afsted selv.
    Jeg har selv tænkt på at jeg trække mig fra familie halløjet nu hvor vi ikke er en familie, så han bliver mere klar over at det ikke kun er hans behov der skal opfyldes men også mine- idet jeg tror at han er godt tilfreds med tingenes tilstand og derfor heller ikke søger en ændring.

    Jeg har sagt at jeg er i tvivl med sommerferie , idet han har bevidst valgt en vinterferie der ligger ved siden af den eneste jeg kunne få på mit job og han havde frit valg. Da jeg jo føler at fælles oplevelser ville være med til at styrke vores børns indbyrdes forhold.

    Han har været vant til en ex med et meget heftigt temperament, og der er jeg meget mere stille og rolig, hvilket virker somom at han tænker at så bliver jeg god igen – bare giv det tid, hvor hans eks eksploderede, men til gengæld fik sin vilje.

    ved ikke om det ville hjælpe at ændre stil –

    #13821
    Tanken
    Deltager

    Han forelskede sig i den du er, så hvorfor skulle du lave dig om?

    Jeg kan ikke se at du kan gøre det anderledes. Du har fortalt. Du har forklaret, du har sagt hvordan du har det. At han ikke vil høre, det kan du ikke gøre noget ved. Du må handle til dit eget bedste. Det handler også om at du må sætte dig i respekt (uden temperament), så han forstår at du f…. Mener hvad du siger.
    Man må ALDRIG lave sig om for en anden. Kanter kan slibes, justeres osv, men du må aldrig lave om på dig selv og dine værdier for en anden. For gør du det, så har du tabt dig selv.

    #13823
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes det er urealistisk, at forvente, at I kan blive en familie med et snuptag. Det kommer ikke til at ske fra hverken dag 1. eller 2. eller dag 365, hvis I flytter sammen. Slet ikke, når I tilsammen har 5 børn.
    Det kan tage MERE END et par år førend I reelt bliver en slags familie. I de første par eller nok mere år vil I være en sammenbragt familie med alt hvad dermed følger af at hver eneste personlighed (barn som voksen) kæmper med deres egen rolle og ansvar i den nye konstellation. Især større børn kan være på tværs i forhold til at de ikke vil have moralske forpligtelser og ansvar på sig i den nye familie – “bare” fordi de voksne tilfældigvis har besluttet at flytte sammen. Det er jo de voksnes behov, det er ikke børnenes behov, at flytte sammen med nye børn og nye voksne.
    Det er ikke ualmindeligt, at der går op til 4 år eller langt flere år førend jeres sammenbragte familie kan leve som en familie. Det kommer ikke til at ske fra hverken dag 1. eller 2. eller dag 365, hvis I flytter sammen.
    Jeg forstår i øvrigt ikke, hvorfor du mener, at han skal invitere din ældste med den skiferie han skal med sine egne børn fordi han inviterer sin søns kæreste. Jeg kan slet ikke se sammenhængen.

    #13827
    segret
    Deltager

    Hej! Jeg må give Salamina helt ret. Jeg synes du har nogle urealistiske forventninger. Din drøm om en stor familie virker på mig lidt voldsom, taget i betragtning af hvor i er henne i livet og børnenes alder. Jeg tænker han har lige så lidt lyst til at flytte som du har, men som du har bare været hurtigere ude med dine krav, hvor han i forelskelsesfasen ikke ar nået at formulere sine, men det gør ikke dine krav mere rigtige eller hans måde at gøre tingene på forkerte. Ønsker du at bevare en god relation og et kæresteforhold, ville jeg i dit sted sætte mine krav på standby. Alt andet tror på sigt vil være ødelæggende for jeres relation – husk der skal to til en tango. Øsnker du noget andet, må du se om en anden mand kan opfylde dine krav og behov. Og hvorfor må han ikke invitere sønnens kæreste med på ferie. Jeg tror der går for meget milimeterdemokrati i dine betragtninger. Jeg tror du er den eneste som har dette behov for en sammenflygtning – hverken dine børn, hans, eller ham ar disse behov. Sådan ser jeg det.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.