Ekskone, konfirmation mm

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 41 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3942
    Annabell
    Deltager

    Kære alle,

    Jeg føler mig virkelig klemt, og har brug for råd og vejledning.

    Min kæreste blev skilt ufrivilligt for 5 år siden, og det har taget ham lang tid OG en depression at komme dertil hvor jeg TROEDE han var nu. Han er stadig ked af at have mistet den daglige kontakt til sine børn, og den kernefamilie han var så stolt af.

    Da hans kone gik var hun hård ved ham både mentalt og pengemæssigt, hun havde bl.a. kort før skilsmissen grædende fået ham til at skrive under på nogle papirer som kom til at betyde, at hun også fik andel i en del af noget særeje min kæreste havde. Det har gjort han har følt sig snydt og har været vred, men for børnenes skyld ønsker han en god dialog, og at de kan deltage i ting sammen for børnenes skyld. Min kærestes ekskone kom hurtigt i et nyt forhold, og det har hun været indtil for nylig, hvor hun gjorde det forbi med sin kæreste, og herefter straks begyndte at lægge op til mere kontakt med min kæreste.

    Og her starter problemet for mig;

    Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år, men har indtil december sidste år haft en pause på 1/2 år på grund af diverse problemer i vores forhold. Vi har valgt at tage det stille og roligt, og har besluttet ikke at involvere vores børn for hurtigt, og derfor skal jeg heller ikke deltage i hans datters konfirmation i maj.

    Nu skal der jo planlægges ting ifm den her konfirmation, hvilket betyder at min kæreste og eksen blandt andet har været til en aften hos præsten. Min kæreste hentede hende og kørte hende hjem, hvorefter han gik med ind og drak en kop kaffe med børnene. Her bliver de enige om at give alle gaver fælles til dem de kender der skal konfirmeres. Det har de aldrig brugt tidligere. På vejen hjem ringer min kæreste til mig og antyder at vi måske bør holde en pause igen, da han synes der kom nogle uventede følelser op i ham mens de sad sammen “hele familien”, og han følte sig i tvivl om, hvorvidt han ville forsøge at samle den igen. Jeg blev mega chokeret, hvilket vel er forståeligt nok, da vi få dage forinden havde talt om hvor godt vi har det sammen, og hvor han fortalte mig hvor højt han elskede mig.

    Alt dette fortrød han dog efterfølgende, og han badig indtrængende om at give mig en chance mere, hvilket jeg har gjort, idet jeg måske godt forstår hvilke følelser der er kommet op.

    MEN nu har der sat sig en eller anden dum følelse, og der skal ingenting til før jeg bliver urolig. Eksen ringede bl.a. forleden og spurgte om de kunne mødes og lave en tale sammen og skrive en sang. Puh det har jeg det skidt med – tanken om de to alene, men hvad kan man gøre??? Det er vel fair nok.

    Pludselig har jeg det også skidt ved blot tanken om at de skal være sammen den dag konfirmation skal holdes, bange for hvilke følelser der kan komme op der. Min fornuft er helt med på at sådan er det, men det er mine følelser incl jalousi ikke.

    Er der gode råd til hvordan jeg forholder mig og kommer igennem dette uden større skrammer og med min stolthed i behold?

    På forhånd tak.

    Kh

    Annanell

    #3943
    Annabell
    Deltager

    Jeg vil også lige nævne at min kæreste den dag hos præsten også havde fodret sin Eks med oplysninger om vores forhold og de problemer vi slås med, som i mine øjne er meget private, og der er ting som omhandler mig, som jeg er meget ked af han har delt med hende. Jeg føler mig lidt forrådt, og synes det er en illoyal handling fra hans side.

    Jeg vil også gerne bede om holdninger til spørgsmålet vedrørende gaver. Jeg vil jo gerne gøre det som vi plejer, altså at vi giver vores gaver og hun sine egne, ligesom det altid har været i den tid hun havde en kæreste. Er jeg for smålig?

    #3945
    Salamina
    Deltager

    Hej Annabell

    Jeg kan godt forstå, at du går og rumsterer over det. Det ville jeg også gøre. Men udefra set er der flere dele af helheden og som jeg synes skal holdes adskilt.
    Jeg vil tro, at det virkeligt tunge for dig, er det med, at han pludselig antyder, at I måske bør holde pause igen plus det, at han har talt med sin eks om jeres forhold.

    Alt det andet, som du stejler over, er nok mere eller mindre efterslæb på de to oven nævnte hovedpunkter, hvilket er en meget menneskelig reaktion men når der er børn involveret for hans part (konfirmationen), så tror jeg man skal passe på med, at træde varsomt og sortere, hvad man “konflikter” på. Og hvis det er første gang ham og eksen skal holde noget større for et af deres børn, så er der også noget usikkerhed og sårbarhed ifht. hvordan de håndterer den opgave som ikke-kernefamilie længere.
    Den har jeg selv prøvet, det er noget af en balancekunst også i forhold til de respektive familier, bedsteforældre mv. Min eks-mands kone opførte sig helt underdog i hele et tilsvarende forløb, takkede og takkede bare for at både hun og hendes børn også var inviteret med og ønskede mig mange gange tillykke med mit barn i ét langt væk osv., det tror jeg egentlig var klogt, selvom det næsten var lidt for meget (slesk). Men det var sgu da bedre end hvis hun havde skabt en masse problemer.

    Men i dit tilfælde, fx om gaverne gives fælles eller ej, den ville jeg nok mene er ret uvæsentlig men den kommer måske til at fylde fordi de to store ting fylder hos dig.

    På den lidt længere bane, tror jeg du står dig bedst ifht. din kæreste ved at bare rulle med og ikke skabe “problemer” og at du holder inde med at du føler dig kørt over. Men det kan gribes an på mange måder… nogle vil måske sige, at det er uværdigt for dig, hvis du skal finde dig i det, men som sagt, der er hans barn i spil og så kan du altså blive mere “upopulær” end din hensigt overhovedet er, hvis du ligesom flytter opmærksomheden fra festen for barnet og over på dig agtigt.
    Men jeg vil bare tro, at du får din og kærestens forhold til at blomstre mere, når den konfirmation er overstået (for din vedkommende engang i maj), hvis du glider af på det hele og accepterer at sådan er det end hvis der tårner sig problemer op pga. at du kløjs i konfirmationen – problemer, som så nok først under alle omstændigheder kan afses tid til at blive løst efter konfirmationen.

    #3946
    Salamina
    Deltager

    Forresten, så tror jeg i øvrigt, at den eneste grund til at han har talt med sin eks om dit og hans forhold vel er, at de har vel talt om eller hun har spurgt, om du skal med til konfirmationen og så er det vel bare udløst deraf, at han har fortalt, at du og han har besluttet, at du ikke deltager fordi jeres forhold har været på pause på et tidspunkt osv. Det er vel kun derfor, at han har involveret hans eks i dit og hans forhold, tænker jeg. Det er jo ikke noget han normalt har gjort, som jeg forstår det, involveret hende altså.
    Han og eksen har vel har talt om, om du skal med til konfirmationen eller hun har måske direkte spurgt ham, om du skal med og så har han forklaret og så har hun måske spurgt lidt mere ind til jeres og så har han måske i situationen ikke tænkt så dybt over, om han måske fortalte lidt mere end han i bakspejlet ønskede.
    Jeg tror ikke, han fortsætter med at involvere hende i jeres, efter konfirmationen.

    #3948
    Annabell
    Deltager

    Hej Salamina

    Tusinde tak for dit kloge indlæg.

    Du har fuldstændig ret i at de andre ting er efterløn. Men til dels også kommer af, at jeg nærmest føler mig lidt “usynlig” efter at ekskonen er gået fra sin kæreste. Men om det skyldes at hun er blevet alene, eller om det udspringer af at de er fælles om en stor begivenhed som konfirmationen jo er for dem alle, det kan jeg ikke rigtig finde ud af.

    Det er dog svært helt at bevare roen over at de skal mødes alene og lave tale og festdag. Her vil også blive delt en masse minder og følelser.

    Jeg tror nu du har ret i, at det bedste er at bevare roen, og som du siger ikke forflytte fokus fra hans datter, det er jo hendes store dag, og jeg tror i grunden at uanset hvad jeg foretager mig, så finder de hinanden, eller også gør de ikke. Så mon ikke det er bedst at slå koldt vand i blodet, så har jeg da i det mindste min værdighed tilbage – om ikke andet.

    I grunden er jeg temmelig sikker på han ikke er forelsket i din ekskone længere, mere tror jeg han er forelsket i fortiden, og måske fristes af håbet om at få det hele som det var før.

    #3949
    Annabell
    Deltager

    Der skulle ikke stå noget om efterløn – jeg mente naturligvis efterløbere

    #3950
    Annabell
    Deltager

    Det kom sig af at hun fortalte at hendes ekskæreste havde meldt fra til festen, og så havde hun fortalt lidt om hvorfor de var gået hver til sit. Min kæreste lukkede så også op for din pose og fortalte lidt om vires problematik. Jeg føler bare at han herved lavede en intim ring omkring de to. Men måske tager jeg det bare for tungt

    #3951
    Salamina
    Deltager

    Jeg tror ikke på, at de finder hinanden på den lidenskabelige måde igen. Det betragter jeg som udelukket!

    Jeg skriver igen om et øjeblik 🙂

    #3952
    Annabell
    Deltager

    Jeg går iøvrigt også og grubler lidt over om han vil nok når nu der ikke skal mere til end en enkelt aften med eksen før han vakler…

    #3953
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes også, at det med, at de skal mødes lave festsang og taler i fællesskab osv. kammer over, det må jeg indrømme, men hvis de ikke har talent for sådan noget, hva’ ved jeg, så føler de måske det er nødvendigt, at de løfter de opgaver sammen. Jeg kan skrive festsange og taler med venstre hånd og i søvne, jeg tjente ekstra skillinger, som ung på at sælge festsange og taler til enhver lejlighed 🙂 Så jeg regner det ikke for noget. I dag kan enhver i øvrigt lave alt sådan noget via nettet gratis. Man skal bare sætte et navn ind og diverse stikord ind om hovedpersonen kan li kaffe eller the og interesser og bla bla bla. Og så plottes der lige en sang ud på 10 minutter.
    Da min eks og jeg holdt vores ældstes konfirmation var vi ikke fælles om taler og sange heller ikke om gaver. Det synes jeg gav vores taler, sange og gaver osv mere personlighed fordi vi talte og skrev alene ud fra vores egne oplevelser med vores barn. Men der kan vel være fordele og ulemper ved begge dele. Det var to meget forskellige taler vi holdt. Hans var meget mere sentimental end min og han han græd flere gange osv. Jeg ved ikke om mænd har det med at blive mere små-sentimentale, det tænkte jeg på, da du skrev det med, at din han pludselig hang i nogen følelser omkring hans tidl. kernefamilie igen.

    Jeg ved ikke om du decideret behøver, at lægge låg på, hvad du føler. Jeg tror fx, at min eks nye kone ville have blokeret på, hvis min eks skulle skrive sange osv sammen med mig, selvom hun agerede meget underdog i hele forløbet, så ved jeg, at hun sætter grænser. Men deres forhold har varet i henved jeg ved ikke 10 år måske, så hun er i en lidt anden position end du er lige pt. Men jeg ved hun har sat nogle grænser omkring hans kontakt med mig løbende helt siden deres forholds start. Det er meget markant mærkbart, når hun har gjort det og han retter altså ind efter det. Men
    hun er ret klog, så tror, når hun gør det, så er det nok uden anklager men at hun på en eller anden måde simpelthen nok bare er ærlig, forestiller jeg mig, uden at jeg ved en skid om det og så tror jeg hun vælger sine kampe og måden hun får formidlet det på med stor omhu.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 41 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.