Efter 4 blodpropper elsker hun mig ikke mere!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2890
    Niels
    Deltager

    Vi har været sammen i parforhold da jeg fik 4 blodpropper i hjernen. Jeg har været til genoptræning på Center for Hjerneskade, en fyring og derefter søge nyt job. Jeg er startet på fleksjob, 15 timer om ugen, fra 01.12.13. Gennem det sidste års tid har min kæreste mange gange fortalt mig, at hun synes at jeg har ændret personlighed og hun derfor ikke elsker mig mere. Vi har et sommerhus ca. 1 times kørsel fra bopælen, men hun ønsker ikke at komme der mere, da det er kedeligt. Vi har været meget i sommerhuset og haft nogle gode oplevelser dernede. Hun siger, at jeg bare kan tage derned og hun behøver jo ikke komme med. Det er mig der ejer sommerhuset og min kæreste der ejer helårshuset. Samtidig er min kæreste begyndt at udvise interesse for et musikband i Nordtyskland, og hun vil gerne til Tyskland/Holland for at se dem og være med backstage. Hun optræder fuldstændig som en ivrig teenager og ikke en pige på 48 år. Da jeg er 59 år harmonerer det slet ikke med min forventninger Jeg vil hellere på nogle oplevelsesture forskellige steder i verden, end at spare sammen og opleve det samme band igen og igen. Hun vil gerne derned ígen til april i en weekend, og vil gerne låne min bil til formålet, ca. 2000 km.
    Skal jeg blive ved med at acceptere hendes ønsker og blive ved med at acceptere hendes udmelding om at hun ikke elsker mig og vi bare kan nøjes med at bo sammen og dele huslejen?
    De bedste hilsner

    #2892
    Rosmarin
    Deltager

    Puh ha Niels det er ik en sjov situation du står i med din kæreste. Det er vel vores allesammens største mareridt om vi bliver fysisk/psykisk syge og mister nogle af vores nærmeste derved. Jeg har prøvet det for mange år siden, det er smadderhårdt. Men der sker ting i livet som vi må forholde os til, når vi er ovre der værste chok. Din kæreste har jo muligvis ret i, at du har ændret dig siden de 4 blodpropper, det er jo nogle voldsomme hændelser. Har du/I ikke fået noget psykolog hjælp eller lignende i den forbindelse? Jeg tænker ihvertilfælde, at det kunne være godt for dig at tale med et professionelt menneske om din nye livssituation.

    Jeg kan forstå, at I nu bor sammen som en slags venner/bofæller? Hvordan har det været for dig? Din kæreste har jo været ærlig og melde ud, at hun elsker dig mere – kan du leve sammen med hende med den viden? Det lyder som om at hun har en trang til at skeje ud lige nu. Jeg tænker, at det har jo også været en svær tid for hende at se ham hun elskede forandre sig. Jeg tror ikke du kan holde på hende og på de lyster hun har. Du kan derimod forholde dig til, om du vil låne hende din bil tiol så lang en tur. Mere kan du ikke rigtigt gøre udover selvfølgelig at udtrykke din mening om, at du ik synes det er fedt at hun gør det. Måske skal du lige så stille til at forlige dig med, at I kommer til at leve hver jeres liv på et tidspunkt. Igen jeg synes virkelig du skulle finde en professionel at tale med om al det det her. Der findes en forening for folk der har haft blodpropper – er der ikke nogle rådgivere tilknyttet der?

    #2894
    Salamina
    Deltager

    Hej Niels

    Det er jo svært, at sige, at – eller om du skal gøre sådan eller sådan. Men jeg kan da sige, at jeg er 52 år (kvinde) og jeg ville gøre lige som jeg havde lyst til i dine sko og jeg ved godt, hvad jeg ville have lyst til. Jeg ville have lyst til, at starte et helt nyt kapitel i mit liv, det er der ingen tvivl om, men vi er jo alle forskellige. Men jeg ville ikke kunne leve med en partner, som har meldt ud, at han ikke elsker mig mere…

    Det er da nok muligt, at du har ændret personlighed, det lyder ikke helt usandsynligt men det er vel så sådan det er – men hvad så nu… For dit vedkommende er det vel et spørgsmål om, at være ærlig overfor din kæreste og sige, at du synes I står foran en skillevej. Det læser jeg imellem linjerne, at I gør. Der er i øvrigt mange mennesker, som ændrer radikalt kurs i aldersgruppen 50-60 år. Mange tror, at så er man gået i stå agtigt, det er en fuldstændigt forkert opfattelse, der sker for mange i den aldersgruppe nogle enorme selvvalgte livsstilsændringer og i mange tilfælde er det hele vejen rundt, partner, job osv. Det hér ved jeg faktisk en del om, fordi jeg for nyligt talte med en for mig potentiel arbejdsgiver om løst og fast, og han er i høj grad i kontakt med denne aldersgruppe af m/k er grundet sin stilling.

    Hvad hælder du selv mest til?

    #2895
    Niels
    Deltager

    Hej

    Nej jeg har ikke været til en terapeut, men det da absolut en mulighed. Jeg vil forsøge via Center for Hjerneskade som jeg har været i kontakt mdr vedr. genoptræning. Nu er jeg heldig vis ikke så hårdtramt som mange andre, men jeg er ikke så hurtig som tidligere, kan ikke overskue komplekse opgaver og kan have lidt svært ved at udtrykke mig præcist-ellers ser jeg ud som enhver anden. Jeg har ingen lammelser i kroppen, men. Kan bare ikke klare så meget mere som jeg har kunnet. Jeg er godt klar over det heller ikke har været let for min kæreste, men jeg havde ikke drømt om at jeg også skulle kæmpe på kærlighedsfronten også.
    Mange tak for dit svar.
    Niels

    #2901

    Hej Niels

    Hvis jeg var dig, ville jeg ikke låne min bil til kæresten, så hun kunne køre ned og være med et band backstage, som hun er teenageagtigt optaget af.

    Jo, hvis jeg følte mig elsket og værdsat af hende. Men det gør du jo ikke. Så glem køreturen, moster.

    Det er jo en ærlig sag, at hun synes, at du har ændret dig, og at hun ikke elsker dig længere. Hvis jeg var dig, ville jeg komme ud af klappen i en fart, så hun fik lejlighed til at mærke, hvad det vil sige at undvære dig. For lige nu undværer du jo det allervigtigste – hendes kærlighed.

    Jeg forstår godt, at du er lidt groggy både på grund af din tilstand og udmeldingen fra din kæreste. Men ellers synes jeg, at sagen er klar. Elsker hun dig ikke, er det slut mellem jer. Med mindre du altså har brug for hendes hjælp i den kommende tid til at komme i gang med dit liv igen. Så kan der jo være god grund til at dele husleje og praktik i en periode, til du er parat til at stå på egne ben.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #2905
    Niels
    Deltager

    Hej Martin

    Efter 10 års parforhold, opgiver jeg det ikke så let, men jeg vil heller ikke være til grin. Vil det være formålstjenligt med parterapi eller er det for sent? Jeg tror det bliver svært at få min kæreste med, da hun ikke tror på den slags, da hun selv kan klare sine problemer. Tusind tak for hurtigt og klar svar!
    Minh Niels

    #2906

    Hej Niels

    Det er altid en god idé med parterapi, haha. Nej, spøg til side. Jeg synes, at jeres parterapi i givet fald skulle handle om, hvor vidt hun mener, at hun ikke elsker dig længere. Og hvis hun – helt korrekt – siger, at det behøver hun ikke at gå i parterapi for at svare på, for det gør hun ikke, så skal du da spørge hende, hvad I så laver sammen. Hvorfor I bliver sammen. Måske fordi du ikke vil give slip? Og ikke kan tro hende? Og måske fordi hun ikke kan give slip på dig, fordi hun ikke synes, at du kan klare dig selv? Jeg synes, at der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål. Og måske med god grund. For det gør jo ofte ondt ad helvede til både at stille de svære spørgsmål og modtage de ærlige svar.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.