Dyb kærlighed til kvinde der ikke er klar, men stadig vil ses

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19007

    Hej

    Har en situation, hvor jeg har mødt en fantastisk kvinde, som virkelig har ramt mig dybt i hjertet. Vi har haft 2 måneder, der har være hektiske, lidenskabelige og ekstremt dybe, hvor alt bare har klikket. Samtaler, sex, interesser, nærhed, nærvær og en intens lyst til at være sammen og ville hinanden. Ganske simpelt, bare rigtig gode sammen og for hinanden, at kunne give hinanden, det vi har brug for og supplere hinanden i stort set alt.

    Nu kommer klemmen, som jeg godt kunne se og fornemme, men blev blind overfor i den hektiske “vi vil bare hinanden” rus, nemlig at hun kun er 1 år ude af en skilsmisse og derfor, pludselig stopper op og træder voldsomt på bremsen. Min reaktion, er kun forståelse og giver hende plads til det hun nu skal finde ud af.

    Vi snakker om det og jeg fortæller hende, så hun ikke er i tvivl, at jeg vil hende, har fuld forståelse for hendes situation og behov for plads, rum og tid, og at jeg er der for det lange seje træk. Det eneste jeg ønsker fra hende, er at hun er ærlig og åben omkring hendes behov og ønsker, så jeg kan støtte hende i hendes proces enten direkte eller ved at give hende plads, rum og tid. Jeg ved hun vil mig, da hun fortsat gerne vil ses og jeg har flere gange overnattet hos hende en uge ad gange, hvor vi ikke har børn, og skal det igen i næste uge.

    Hvad er så min tvivl, tænker I …. det er balancen i kommunikationen og i den interaktion med hende, som jeg tvivler på. Jeg sender hende godmorgen- og godnat SMS’er, når vi ikke er sammen, som hun altid svarer sødt og kærligt på, men den sidste jeg fik idag, var meget kort og blottet for følelser, hvorfor jeg frygter at det bliver for meget. Har prøvet at undlade kommunikation en hel dag tidligere, hvorefter hun skriver hun ikke har hørt fra mig ….. tolkes som om hun savner mine beskeder.

    Jeg vil dog ikke have, at det bliver for meget, virker påtrængende eller jeg kommer til at skubbe hende væk. Så min umiddelbare reaktion lige nu er ikke at skrive til hende før hun skriver til mig. Jeg synes det er svært at finde en balance, der viser, at jeg vil hende og er der for hende, men som ikke kommer til, at virke frastødende og trængende/påtrængende.

    What to do?

    #19008
    Gniske
    Deltager

    Du fremstår som en virkelig givende og empatisk mand. En sjælden perle.

    Du giver hende alt det, vi andre bare kan sukke efter.

    Der hvor det kan blive for meget (og kamme lidt over i det frastødende/påtrængende), er de lyserøde briller, du har på, mht. hvor meget og ubetinget, du vil være der for din kæreste i fremtiden, nærmest uanset hvad.

    I har kendt hinanden i 2 måneder, og kender slet ikke alle hinandens svagheder og skeletter i skabet. Jeg tror din ubetingede “troskabsed” derfor kan virke urealistisk og lidt naiv på hende.

    Din glødende interesse kan også fejltolkes som en afhængighed af hende – at du nu har gjort hende ansvarlig for din egen lykke – og det åg ønsker intet menneske at bære, eller føler det kan leve op til.

    Brug din lille tvivl på at gøre noget godt for dig selv (en ny interesse?), der ikke har med hende at gøre. Det vil fjerne presset fra hende, og få dig til at fremstå mere uafhængig og med højere selvværd.

    #19009

    Hej Gniske

    Tak for de pæne ord og dit indblik.

    Det er også selv den konklusion, jeg er kommet til, og det er ikke fordi jeg sidder og venter på hende, overrender hende eller udviser en afhængighed af hende. Men kan måske se, at min udmelding og mine beskeder, kan ligne det og tolkes sådan.

    Jeg har masser af interesser, venner og aktiviteter, jeg dyrker, så det er ikke problemet. Problemet er, at jeg har følelsen af, at hun gerne vil, men ved hun ikke kan grundet skilsmissen og jeg forvirres af, at hun vil være sammen med mig, hele uger ad gangen.

    Nå, jeg må acceptere tingenes tilstand og give tilpas meget slip på hende, så hun for ro og jeg selv får ro. Men den er svær, når man er ramt så hårdt ;-). Det sidste jeg ønsker af hende, er at hun skal føle sig forpligtet eller ansvarlig for mig og min lykke. Det eneste jeg ønsker, er at hun er lykkelig, uanset om det er med mig eller ej.

    Så skru ned for beskederne og lad hende tage initiativet. Lad hende savne, hvis det er det hun gør. Lad hende mærke om følelserne er der og trænger sig på, så hun får behovet eller lysten til at række ud.

    #19012
    Gniske
    Deltager

    Men hvad er det egentlig, hun ikke er klar til, og træder på bremsen?

    At være kærester, flytte sammen (sammenbragt familie) eller hvad?

    Den sammenbragte familie er en virkeligt svær størrelse. Prøv at læse lidt på Sammenbragte-familer Forum. Lidt af en gyser.

    Mht kommunikation: prøv at spejle hendes kontakthyppighed og tone, så det bliver nogenlunde jævnbyrdigt. Skru gradvist ned for dit initiativ, indtil hun kommer mere på banen (og det bliver omkring 50%-50%). Ikke noget brat stop for sms, der signalerer krise.

    Normalt vil kvinden i starten helst have manden tager det meste initiativ, for ikke at overvælde ham. Men I er ud over den periode nu, og har også den omvendte problematik (hun er den, der er i fare for at blive overvældet).

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.