Det ikke helt nemt at forstå? Mænd/adfærd/forhold

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17437
    Afrodite123
    Deltager

    Jeg vil prøve at gøre det kort; jeg har igennem de sidste 2 år haft et forhold til en gift mand. Det sidste år har været meget turbulent, stole er blevet sat for døren og mange skænderier og beskyldninger er løbet gennem åen. Ikke et forhold, som har været sundt for nogen af os og så alligevel, har vi hængt ved og så alligvel ikke. Jeg har lagt afstand, han må træffe en beslutning ift. hvad han vil, hvilket har betyder at vi ikke har set hinanden i 5 mdr og ikke har talt sammen i 2 mdr. indtil torsdag forrige uge hvor han ringede, fordi han savnede mig, savnede min tilstedeværelse og at jeg var der for ham…mere om det lidt senere.

    Han er som sagt gift, kendt sin kone i gennem næsten 20 år og sammen har de 2 børn. Han lever, efter at have prøvet parterapi og andet rådgivning, nu i et såkaldt “pretended marriage” pga. børnene. Han er ikke lykkelig, men erkender han er kylling da tanken om, hvad børnene skal igennem, hvis de bliver skilt, gør ondt på ham.

    Forholdet vi har haft, har ikke udelukkende bygget på sex – han har faktisk været meget konsekvens ift. ikke at ville dyrke sex med mig, hvis vi kun skulle ses 2-3 timer. Han siger han elsker mig og kan sætte ord på, hvorfor han elsker mig.

    Han har i løbet af de 2 år vi har kendt hinanden vadet ind og ud af sin hule, men er aldrig kommet frem med noget svar og det sidste år, har han virket mere og mere ked og lukket….. OK han har selvfølgelig også haft 2 hysteriske kvinder han skulle håndtere, hvem ville ikke være ked af det:-)

    Tilbage til oprigningen; han ringer som sagt torsdag, efter en periode på 2 mdrs. tavshed fra min side af. Jeg havde faktisk ikke regnet med at høre fra ham, da jeg inderste inde tænkte, det nærmest måtte have været en lettelse for ham, at slippe fra alle de skrænderier og så havde vi jo heller ikke set hinanden i 5 mdr. Min reaktion da han ringer, er at hjertet ryger helt op i halsen og jeg kan ikke tænke klart. De følgende dialog vi har haft har været lidt frem og tilbage, men siger til sidst ja til mødes, herefter virker det som om han har trukket sig og har igen virket fjern….han plejer at være hurtig til at svare på SMS´er eller opkald, men idag har været anderledes….ringede til ham for at følge op på noget, svarede ikke og sendte blot en sms om hvad jeg ville…………..???? hvad nu det for noget – nu er forvirringen da total:-)

    Jeg har lidt spørgsmål jeg godt kunne tænke mig, at få belyst;

    Hvorfor har han lyst til at skabe relationen til mig igen? det sidste års har ikke været godt for nogen af os og det jo ikke fordi han får masseret sit ego ved, at være i forholdet med mig, når jeg bliver sur over han ikke kan træffe nogen beslutning, sætter stolen for døren og igonere ham + han ingen sex får heller.

    Han har levet et stabilt liv, ingen personlige udfordringer/kriser (andet end nu)og er han succesfuld arbejdsmæssigt. Han har ikke oplevet at fundamenter, som så mange andre har oplevet inkl. mig selv, er blevet revet væk under dem for efterfølgende at finde ud af, at man stadigvæk kan stå oprejst bagefter. Hvorfor vælger han, at leve et ulykkeligt liv og måske er han ikke ulykkelig, de får det jo til at fungere derhjemme, men hvorfor så vælge kærligheden fra??

    Jeg ved godt, at statistikker siger at kun 3% af mænd der har en affære går fra deres koner, jeg ved godt at det forkert at indlede et forhold til en gift mand….men jeg kan kun sige, at jeg er blevet ramt af amors pil og med det er alt fornuft mm. forsvundet…

    Jeg er klar over ovenstående måske virker lidt rodet – men der er mange tanker og det kan være svært at få ned på skrift…:-)

    #17438
    lillehjerte
    Deltager

    er en elskerinde ikke bare et fristed for eller fravær af pligter?
    For mig lyder det til at han bare bruger dig som det passer ham. Er han virkelig så fantastisk at han fortjener så meget af din opmærksomhed?

    #17439
    Tintin
    Deltager

    Jeg ville vende overskriften om til at handle om kvinder.

    Der er et hav af indlæg over dette tema.

    Denne mand er nem at forstå. Hvorfor kvinderne gider, forstår jeg ikke.

    #17440
    AnneM
    Deltager

    Hvis det havde været kærlighed, havde han forlængst forladt konen. Og nej, børnene er ikke årsagen alene.

    Du er meget mere værd, end at være hans fix.

    #17443
    segret
    Deltager

    Han er da let at forstå.
    Havde han elsket dig havde han for længst forladt konen.

    Dig forstår jeg til gengæld ikke. Du laver en masse undskyldninger for ham og tror der er kærlighed involveret Hvorfor mon det?

    #17444
    Go Happy
    Deltager

    Hvis det skal være jer, så skal han selv nå frem til den erkendelse. Måske er hans liv ikke så ulykkeligt, som han giver dig indtryk af. Måske er det bare bare svært for ham at “nøjes” med den kærlighed, der er mellem 2 mennesker efter 20 år, men han har valgt den frem for et liv med dig – Ellers sad du ikke her nu.

    Svar ham, at du savner ham lige så meget, som han savner dig, men at du selvfølgelig også ønsker en afklaret mand. Så derfor må han bruge lidt tid for sig selv, for at finde ud af, hvad det er han vil med dig og ham. Og at han kan kontakte dig, hvis han en dag vil dig for alvor – så er du der måske 🙂

    Det her med at være der for ham, som han ønsker – eller at være i jeres relation måned efter måned, gør ikke noget godt for dig. Lad være med at tolke på det han siger, se på hans handlinger i stedet 🙂

    #17445

    Hej Afrodite

    Gudskelov er det med kærlighed så dejligt umuligt at sætte på formel. Og jeg kan godt lide det med, at utroskaben bliver lige så fucking besværlig og måske endda mere end det at leve uden kærlighed. Det ene er nok en temperamentsfuld frustration. Mens det andet bare er en ubehagelig baggrundsfrustration, der forhindrer en i at ‘sove’ ordentligt.

    Du er ramt af amors pil, og sådan er det. Den er vel egentlig ikke så meget længere. Helt professionelt og privat betragtet synes jeg da, at det er en succes. Og også en besværlig succes, at du markerer over for ham, at der ikke er noget varmt vand, så længe han ikke betaler for det. Det er jo helt fornuftigt. Men Amor vil jo skide på fornuften. Han sender dit hjerte helt op i halsen, selv om du har indstillet dig på at komme videre med dine pakkenelliker.

    Og hvad klogt er der at sige til dig? Vel ikke andet end at du sidder i saksen, og at der ikke er så meget at gøre, før han rykker sig fri for alvor og kan finde ud af involvere sig i dig på en måde, du har lyst til at spille med på. Eller at du bliver så tilstrækkeligt pissetosset, at du står endegyldigt af og lukker døren bag dig. Eller det mest sandsynlige scenarie, som du allerede kender til. At jeres relation blusser lidt op med mellemrum, når han bliver tilstrækkeligt desperat over sit liv som delvist levende død.

    Indtil da må du leve i følelsernes vold og kun delvist beskyttet af fornuften, som byder dig at holde dig væk. Mon ikke du bare er tvunget til at være tålmodig og vente og se, hvad der sker? Ikke bare med ham, men også med dig selv.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #17449
    Afrodite123
    Deltager

    Der er ikke noget bedre end mennesker der kan læse og forstå indholdet af en tekst, for derefter at komme med et konstruktivt indspark til den efterfølgende – tak Go happy og Martin.

    Jeg er enig Martin, det nok bare mit lod lige nu, at leve i følelsernes vold og kun delvist være beskyttet af fornuften. Vi får se hvad tiden bringer, jeg er ikke bekymret for mig selv 🙂 Og hvis jeg bliver bekymret, retter jeg nok henvendelse til dig i andet forum…

    Tak

    #17454
    Aries
    Deltager

    @Afoditte, Måske du kan finde inspiration i mine indlæg om “den svenske mand” En kærlighed jeg mødte for 2½ år siden. En kærlighed som blev og stadig bor. Jeg elsker for alvor denne mand også til trods for at livet er kommet imellem os. En gensidig respekt imellem svensken og jeg findes stadig. Et lille hej , et billede eller andet der manifestere kærligheden, ønsket om stadig, omend på et meget spædt plan, at holde kontakten og være ydmyg overfor kærligheden også selv om den ikke kunne få lov til at vokse sig endnu større, smukkere og stærkere og bryde ud igennem drivhusets glas. Men stort er det at opleve denne ubetingede kærlighed.

    Aries

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.