Den udvidede familie

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12564
    Kokedama
    Deltager

    Min kærestes eks og mor til deres børn skrev fornylig på sin facebook og spurgte om sine venners holdning til, om det er ok af hende at nægte at invitere sin eks’ nye kæreste med, når hun holder fødselsdag for et af børnene sammen med ham, i hendes lejlighed. Og hvad de syntes om, at han nægtede at deltage, hvis han ikke måtte tage mig med.

    Nu er jeg ikke facebook venner med hende, så jeg kunne ikke læse svarene. Det forlyder også, at indlægget ret hurtigt blev slettet igen 🙂

    Men jeg synes da, det kunne være interessant at høre, hvad andre mener.

    Bonusinfo: Vi har været kærester i 5 år, bor ikke sammen, men er på vej til det. De blev skilt på hendes initiativ flere år før jeg kom ind i billedet. Børnene er store teenagere.

    #12565
    lillehjerte
    Deltager

    Personligt ville jeg da hvis jeg stod i den situation godt invitere den nye kæreste. Men ikke alle har det sådan og jeg synes det er i orden at hun laver det uden dig. Det har nok intet med dig at gøre og tænk på det som sådan.

    #12566
    AnneM
    Deltager

    Jeg synes ofte, at fælles fødselsdag med x’er lugter lidt af ” Se, hvor lidt vores børn lider over vores opbrud”. ” vi er så gode til at samarbejde, at vi holder fødselsdage sammen”… Hmmmm!

    Jeg kender mange, som har en masse problemer med de fælles fødselsdage. Det giver ofte ikke anden end bøvl, og hvorfor så overhovedet gøre det?!

    Jeg har er fedt samarbejde med min ex, men vi har aldrig – og kommer heller aldrig til – holde fælles børnefødselsdage, for det synesmin ex er for meget. Konfirmation ja, men ikke almindelige fødselsdage. Jeg synes det er noget pjat ar holde sammen, når det åbenbart medfører uvenskab. Hvad er det så værd?!

    Hos mig er alle velkomne. Jeg ville aldrig udelukke ex nye partner.
    I dit tilfælde ville jeg lade kæresten tage afsted alene. Jeg synes det er en ærgerlig kamp, at han nu stiller sig op og nægter at deltage, hvis du ikke må komme med. Kan du lade ham deltage alene eller føler du dig trådt over fødderne – jaloux eller lign.?

    #12567
    sissi
    Deltager

    Måske fordi hun føler sig hamrende usikker på om hun er dårligere end dig;)

    Selvom hun gik, er der alligevel en masse følelser i det, og nu har han valgt dig – og I flytter sammen, så det er alvor tænker hun måske.

    Sig pyt, tag ikke en tøsesur kamp med hende, din kæreste bakker dig op det er guld værd – vis overskud, send ham til den fødselsdag med et kys og smil.

    Snart vil du være “frue i eget hus”… og du kan måske næste gang der er fødselsdag holde den for din kærestes familien – og invitere hende?

    Har hun en ny kæreste?

    Når I så bor sammen – ja, så skal hun ikke te´ sig sådan, og da er det dit overskud kommer ind igen. Vil hun stadig ikke… tja så må der jo holdes to fødselsdage. En for din kæreste familie og din familie, og eksen må så holde for sin familie.

    Hun er så møgusikker på hvad du er for en udvalgt speciel person.

    #12569
    Kokedama
    Deltager

    Jeg synes også den konflikt er brandærgerlig og unødvendig. Min eks og min kæreste deltager i mange ting sammen, fødselsdage er en selvfølge, men også juleaften kan vi holde sammen. Det viser, at de er to rummelige personer, faktisk tror jeg, det er mig, der synes det er mest irriterende at have ham med.

    Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan tage sådan en rummelighed for givet fra en ekskone. Vi har været til fælles arrangementer flere gange, også tidligere fødselsdage, og hun er vist ikke særlig tilpas med at jeg er der. Sådan har jeg det vel også, men jeg prøver at være “voksen” omkring det.

    Det der gør ondt på mig er, at det er børnene, der ikke ønsker jeg skal med. De vil helst bare holde fødselsdag med mor og far og ingen andre. Her er det så, at mor bakker op, mens far insisterer på, at far, mor og børn-konstellationen ikke eksisterer mere, og synes de skal lukke mig ind i varmen. Det er ikke mig, der insisterer eller siger, at han ikke må tage afsted alene. Det var hans måde at sige fra overfor hvad vi begge ser som manipulationer.

    Puha, det er ikke nemt. Jeg har været vildt ked af det, og nu har jeg svært ved at se, hvordan vi kommer videre med de børn, som åbent frabeder sig mit selskab 🙁

    Ekskonen har i de 5 år, vi har kendt hinanden haft mindst 5 kærester – kun én af dem har været med til et fælles arrangement. Måske har du ret Sissi, i hvert fald har hun seriøst rod i tingene, både økonomisk og kærestemæssigt. Jeg har bare svært ved at finde empatien frem, når det truer med at ødelægge vores fremtidige liv sammen, jeg fornemmer at børnene bliver sat op imod mig. Der har ingen konflikter været imellem os ellers, nogensinde.

    #12570
    Kattemor
    Deltager

    Kunne i ikke bare holde to fødselsdage..? en i hver ende af familien – har du ikke familie som kunne inviteres..?
    Så kunne de unge måske glædes over at skulle fejres to gange..

    #12572
    Salamina
    Deltager

    Du skriver ret grimt om børnenes mor. Det er derfor du ikke bliver lukket ind i varmen.

    Hvis du tror, at børnene og deres mor ikke ved, hvad du tænker om hende, så tager du fejl.

    Du har begået den fejl, at du nedgør deres mor. Det skal man aldrig gøre, som ny i deres liv, i hvert fald ikke så åbenlyst, som du gør det. De har kun en mor og far og de vil skide dig et stykke, hvis du har en negativ attitude over for deres mor, fordi du mener hun har rod i økonomien og har for mange kærester osv.

    #12573
    Kokedama
    Deltager

    Jeg kan godt se din pointe Salamina, selvom den lige skulle vendes en gang inde i hovedet.

    At jeg skriver mindre pænt om hende herinde har noget at gøre med, at det provokerede mig at få at vide, at hun havde luftet emnet på facebook. Men ja, mine tanker om hende er ikke høje efter det. At hun har mange kærester og gang i en gældssanering er ikke noget jeg har nedkaldt over hende. Hvis det lyder grimt, når jeg skriver det, så tænk lige over, om det er fordi jeg har brugt værdiladede ord?

    Men ja, efter det facebookstunt synes jeg, hun er noget af en heks, men jeg har aldrig, aldrig nogensinde ytret mig i den retning overfor børnene. Det har faderen til gengæld, men der holder jeg mig langt udenfor. Det betyder ikke, at jeg ikke mener noget, for selvfølgelig gør jeg det.

    Ja, fødselsdage hver for sig – først med den ene og derefter med den anden familie – er også min foretrukne løsning, men hvis børnene selv kun vil holde fødselsdag en gang, med mor og far sammen, så er de gamle nok til at det er sådan det bliver. Det kan jeg ikke ændre på, lige nu har jeg bare svært ved at se, hvordan vi kommer videre. Vi har ikke valgt hinanden, men er bundet sammen gennem ham – og det skulle helst kunne fungere. Og jeg kan rigtig godt lide de børn.

    #12574
    lillehjerte
    Deltager

    puha kokedama. Jeg forstår altså godt at hun ikke ønsker dine ben indenfor i hendes hjem med den måde du omtaler hende på. Jeg tror at hvis du skal løfte dig selv må du virkelig arbejde med ikke at tage tingene personligt(læs evt. bogen om de fem leveregler). Det er ikke personligt at børnene ønsker fødselsdagen uden dig og det handler sjældent for børnene om at de ønsker det skal være mor og far igen. De har som regel indset at det bliver ikke dem sammen igen. Men nogle gange vil de bare gerne have nogle øjeblikke med deres mor og far på egen hånd.

    Om ekskonen ikke har kunne finde en fast kæreste eller har svært ved at få økonomien til at hænge sammen synes jeg tværtimod burde vække din medfølelse i stedet for at du ser ned på hende. Inde bag dine ord ligger der sikkert en masse usikkerhed hos dig. Men omtal og behandl andre som du selv ønsker at blive det.

    #12575
    Kokedama
    Deltager

    Tak for jeres svar. Jeg er overrasket og ked af, at det er kommet til at fremstå som nedladenhed fra min side, det jeg skriver om eks’en. Sissi foreslog at hun måske var usikker på om hun var dårligere end mig. De to steder, jeg kunne komme i tanke om var kærestesager og økonomi, der ved jeg hun har været/er megapresset. Det handler om omstændigheder, ikke om personen. Jeg synes de omstændigheder er synd for hende, og måske er hun negativ overfor mig, fordi hun er så presset. Sådan var tankerækken. Men jeg synes ikke, det var i orden at lufte sit beskidte vasketøj på facebook, hvor hele familie- og vennekredsen kan følge med.

    Men jeg fremstår åbenbart som én, jeg heller ikke selv ville ønske at holde fødselsdag sammen med. Det vækker da til eftertanke. Jeg vil ransage mig selv for at finde ud af, hvordan jeg kan holde sammen på min udvidede familie med så lidt smerte som muligt for nogen af os.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.