Den store smerte

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2268

    Hej igen alle sammen.
    Jeg skrev for noget tid siden en tråd herinde: http://martinoestergaard.dk/brevkasse/emne/single-men-i-forhold-hjaelp/

    Hvor jeg fik en masse gode kommentarer og råd fra jer.. Og det viste sig at det også fik et positivt resultat, i og med at min kæreste valgte at slette sig fra div. grupper m.m. Men ja.. Glæden varede desværre ikke længe.. :-/

    Vi havde en lang samtale omkring hvordan vi skulle få løst vores problemer, og som vi sad og talte om, så elsker vi begge to hinanden og var villige til at gøre hvad det krævede for at løse problemerne. Han sad og sagde han elskede mig, at hans store håb og ønske var at få løst vores problemer (for dem der husker det var vores forhold plaget af skænderier og mistillid pga hans utroskab, mange løgne og manglende respekt på visse punkter).. og han sad og sagde at han ville gøre en indsats denne gang (noget han selv havde indrømmet han nok ikke har haft gjort før).

    Nå, men alt går fint i et stykke tid.. vi lavede en plan over hvad vi skulle gøre, til parterapi, arbejde med vores kommunikation m.m.

    Jeg siger så til ham her for 3 uger siden, at Martin havde nogle ledige tider m.m. og straks så kommer min kæreste med sit kolde/ligeglade opførsel.. Han sagde at han syntes han gjorde nok… At bare det at vi er sammen for ham er at gøre en indsats.. jeg prøver så pænt at tale med ham om, at jeg ikke mener det er nok – eftersom det med “bare at være sammen” det er hvad vi altid har været, og det har ikke løst vores problemer – noget vi jo havde været enige om og netop derfor vi havde lavet en plan. Aaaargh *indsæt selv frustration her*
    Men han vil slet ikke tale om det, viser kun kulde og fejer mig væk, vi begynder at skændes og så vælger han at afslutte forholdet IGEN…

    Jeg prøver efterfølgende at kontakte ham, tale med ham etc.. Men får bare den kolde skulder.. Han tager ikke mine opkald.. Svarer ikke på smser eller mails… Kun dem der vedrøre vores søn.

    Jeg bliver frustreret, skuffet og såret… Og ja jeg skriver så til ham at jeg synes det er en barnlig og uanstændig opførsel at have efter at have været sammen i så mange år. Hvortil jeg får kastet i hoved at han er ligeglad, han er åh så afklaret og videre.. Jeg ser på Facebook han pludselig melder sig ind i singlegrupper igen!! Sidder og liker div. tøsers opslag og skriver kommentarer til dem…

    Og ja sådan har det været i 2+ uger nu… Han har endda oplyst mig at han er begyndt at tale med en ny kvinde etc… Og ja, for at sige det mildt, jeg har det af helvede til… Græder… Har ondt i maven… Og er pisse såret og skuffet..
    For troede på alle hans flotte ord.. Men er somom at hvergang han skal gøre bare den mindste indsats så skrider han, er ligeglad og smutter videre..

    Jeg forstår ikke hvordan man kan være så kold og ligeglad.. Ja han har endda skrevet en sms til mig om at jeg bare skal komme videre og finde en anden fyr (dog skrevet på en mere kold og mindre pæn måde)..

    I går kommer han for at hente vores søn, og virker “helt normal” og snaksaglig. Vores søn beder ham om at komme ind, så det gør han (jeg vil ikke have at vores problemer går udover min søn). Vi smalltalker, og pludselig er klokken spisetid – de skulle være kørt meget tidligere. Og han vælger så at køre ud og hente noget mad til os alle sammen. Vi familie hygger hele aftenen… Vores søn falder i søvn, og ja det ender med at vi så er sammen (i behøver ikke fortælle hvor dum jeg er, er jeg godt klar over.. bare svært at modstå den person man har været sammen med i så mange år og som man elsker).

    Efterfølgende tager han afsted med vores sovende søn (de skulle noget familie tamtam her til morgen med hans familie), Sidste han gør inden han gør er at stå og kysse mig farvel.

    I dag har jeg så pænt skrevet og hørt hvordan det gik med det der familie tamtam.. og har fået kolde korte svar tilbage.. Og så logger jeg ind på min facebook, ser at han er aktiv IGEN derinde…

    Og så sidder jeg her… Hører Rhianna med Stay (total tortur) og ja… Synes bare det er pisse hårdt… Jeg fatter ikke hvad der sker i hans hoved… Fatter ikke man kan være så ligeglad… Så kold…

    Jeg føler mig helt skizofren.. For mit hoved siger at han ikke er god for mig, at jeg skal komme videre etc.. Men mit hjerte… Jeg elsker ham jo.. Og hvor gør det bare ondt.

    #2269
    Lillemy
    Deltager

    Jeg blir helt tung om hjertet, når jeg læser dit indlæg. Det lyder bare rigtig-rigtig hårdt, det du gennemgår ligenu med ham – og med dig selv. Jeg ku sige en masse knap så pæne ting, om den måde ham din håndtere det her på, men det er der vist ingen grund til, for du ved godt, at hans opførsel er horribel. Jeg vil istedet kaste mit fokus på dig og din proces i det her. Et eller andet får dig gang på gang til at finde dig i mere end hvad rimeligt er. Han har på en eller anden måde “krammet på dig” – nuvel I har været sammen i mange år og har et barn sammen, men alligevel.. Jeg gætter på, at der er en lille stædig stemme indeni dig, der bliver ved med at sige “hvorfor finder du dig i det her!?!” Jeg synes du skal fokusere på dig selv nu. Jeg kan se, at du/I havde planer om at tale med Martin. Den plan synes jeg, at du skal holde fast i, men istedet vælge at tage til Martin selv. Der er noget her, du måske kan have gavn af at vende med en professionel. Ikke fordi du er forkert, men fordi du kæmper så ulige en kamp mod/med en mand, som vist ikke er opgaven voksen.

    #2272
    sissi
    Deltager

    Jeg syntes du skal se om du kan holde en kølig stil. Kun kontakt vedrørende jeres søn – og drop at se han opdateringer på FB! det gør for ondt – han ved jo også du ser hans gøren og laden der.

    Det kan godt være I elsker hinanden – men had er det for kærlighed, uden respekt og tillid?

    Selvfølgelig troede du ham – sådan er kærlighed… at han ikke levede op til det, er hans manglende investering i jeres forhold.

    Det er ufattelig hårdt, har selv været nogenlunde samme sted, med søde ord – og ny begyndelse – for at falde dybt ned igen.
    Det er NU du skal vende 180 grader – uanset hvor ondt det gør, og lade ham være… han venter sikkert på du kommer til ham – og gør ikke det.

    Jeg tror også det vil være en god idé, at tale med en professionel, for at give dig værktøjer fremadrettet – og komme til bunds i dit inderste.

    Man kan også forveksle elske, med angst, manglende selvværd, fortid, håb og drømme, om det man troede der var eller ville komme – du elsker de du troede han var, eller ville blive. Giv slip – og se på hvordan han egentlig er, og behandler dig.
    Sådan er han – og jeg siger ikke, han har alle fejlene, men I er bare ikke gode samen.

    Læste en artikel, at når en mand siger: eg er ikke klar til forhold, jeg er usikker på os to, Du er for god til mig, skal vi oversætte det til: Jeg er IKKE klar til forhold med dig – jeg siger det bare ikke lige ud.

    Jeg ønsker det bedste for dig, og vid t du kommer videre, bare ikke lige over natten, men år du kommer derhen hvor du kan se, hvad han gjorde ved dig, så er du på vej ud:)

    #2302
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Forvirredelillemig

    Det ville måske være godt for dig, at blive bedre til at sortere i dine krav: hvilke er ultimative og hvilke er bare ønsker. Det tænker jeg.

    Fx om det var ultimativt at gå i parterapi, så skulle du have sagt det. At det var dig, der skulle have sagt: Gå tilbage til dine singlekontakter på facebook, hvis ikke du vil deltage i terapi som lovet. Eller du skulle have sagt: ok, det er ikke ultimativt, men et ønske jeg har. Og så talt om det som et ønske og spurgt: kan vi drøfte det på et godt tidspunkt, da det er noget jeg kunne ønske mig?

    Eller at det er ultimativt, at han skal holde, hvad han lover. Eller at han skal lade være med at stikke af og lede efter en eller flere nye kvinder, så snart der er den mindste uoverensstemmelse.

    Men hvis disse krav ikke er ultimative fra din side. Du vil bare have lov til at sige, at du er utilfreds, så tror jeg, at du skal måske forsøge at lære at formidle din utilfredshed på en anden måde. Ikke at jeg kan vide noget om, du er utilfreds på nogen særlig negativ måde, men måden passer ikke til denne … måske lidt sarte … mand.

    På mig virker din søns far som en mand, der har brug for ros og anerkendelse. Da du insisterede på, at I havde en aftale om at kontakte Martin, da så han det som et udtryk for, at han er ikke god nok. Og det er også det, du formidler her, at han synes, at det er nok, at I bare er sammen. Altså at han vil bare have lov at være sig selv og være god nok. Han har ikke overskud til at skulle lære noget nyt. En ny måde at kommunikere på fx.

    Da han løber fra jeres aftale om at deltage i terapi, da undrer det mig, at det overrasker dig. At du ikke kunne forudse det. Enten ligner det ham at lade sig gribe af øjeblikket (ja! nu skal vi i terapi) – og det er måske det, du kan lide ved ham? – for så senere at lade sig gribe af et andet øjeblik (nej, jeg har brug for ros og så skal jeg i stedet i terapi for at blive lavet om, det kan jeg ikke holde ud). Eller det ligner ham ikke at ombestemme sig – og ligner det ham ikke, så har han vel en god grund. Der undrer mig, at du ikke kunne forudse hans reaktion og derfor skuffes.

    At han farer ud og leder efter en ny kvinde på nettet er jo også en form for psykisk forsvar. At han kan ikke holde til mere kritik, at nu vil han tro på, at der findes en kvinde, som synes, han er god nok og som vil være glad og tilfreds med ham, som han er.

    Det er en måde ikke at identificere sig med det negative billede af ham som person, som han synes, du har.

    Mens du omvendt tænker, at hvis han virkelig elsker dig og vil dig, så vil han også arbejde på forholdet og gå i terapi. At det bliver en bekræftelse på, at du er god nok. Måske? Og derfor er der så meget energi i temaet, at du begynder at skændes med ham, når han ombestemmer sig.

    Eller var det ideen om, at han ikke ville overholde en aftale, som du reagerede overfor?

    Den idé, at du vil have lov til at være utilfreds og skændes, når han gør noget, du ikke bryder dig om, det er han ikke enig i. Jeg tænker, at han kan ikke tåle det. Det nedbryder hans selvværd.

    Derfor tænker jeg, at det ville være godt om du stod fast på dine krav, hvilke er ultimative – dvs. at så går du – eller de er ønsker, som man kan drøfte. Og altså ikke krav. Og derfor heller ikke emner at skændes om.

    Han virker på mig som en person, der styres af sine følelser. Og følelser er omskiftelige. Måske er det i virkeligheden det, som du godt kan lide ved ham? At du ville gå til sammen med en forudsigelig mand, er taler om forholdet på en fornuftig måde og derefter er over for dig på den måde, I har aftalt. Eller ville det opleves som at blive reddet?

    Jeg synes, at du skulle formidle til manden, at når du gerne vil i parterapi, så er det for at forstå ham bedre, og for at komme ud af dine egne måder at reagere på, som helt tydeligt ikke er gavnlige lige i forhold til en mand som ham, som er som han er. Og du kunne begynde i terapi alene for at understrege, at du mener det.

    *

    Jeg synes ikke, at du skal give op. Din søns far vil gerne jeres forhold, men han orker ikke, at du kritiserer ham og vil lave ham om. Fx at du ikke kan rumme, at han altså skifter mening, fordi sådan en type person er han. Og at han har brug for megen ros og anerkendelse. Sådan læser jeg det.

    Samtidig er tillid jo fuldstændig basalt i et forhold. Aftalebrud er noget, der virkelig kan hidse mig op. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil finde dig i det. Men så mener jeg imidlertid, at du skal du bare være konsekvent og sige, at sådan har du det og at dit krav om at aftaler overholdes er ultimative. I stedet for at gå og håbe på en forandring hos ham. Han kan ikke tåle det – at du vil have ham i støbeskeen for at få ham i en ny og forbedret udgave. Han vil accepteres som han er, tror jeg.

    Men som du ved, så kommer vi bare med forslag i brevkassen – man danner sig et billede ud fra få informationer og det kan være helt forkert.

    Bedste hilsner, Charlene

    #2303

    Hej Forvirredelillemig

    Han lyder lidt som en ubevidst sadist. Så længe du ikke beder ham om noget, der generer ham, så elsker han dig. Så snart du beder ham om noget, der ikke passer ham, så piner han dig ved at vælge andre kvinder. Det er en voldsomt ødelæggende måde, I er sammen på. Han synes sikkert, at du er præcis lige så dominerende og rammer ham lige så hårdt, som du synes, at han rammer dig. Han synes sikker også, at du er ond ved ham.

    Desværre hænger begge parter ofte meget mere fast i denne slags forhold, hvor man hver især “tænder” på hinanden på mange måder, men også er decideret dødbringende for hinandens følelser og følsomhed. Begge parter bliver stadig mere hårde og afstumpede over for hinanden og i omtalen af hinanden over for andre.

    Det er oplagt at anbefale dig at afslutte forholdet. Men ofte kan man ikke. Man er nødt til at blive i det, indtil man føler, at man er ved at dø, og at det går ud over børnene. Først da er man i stand til at trække sig. Og selv da kan det være svært helt at slippe.

    Håber det bedste for dig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.