Den store kæft

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5156
    Kaellingen
    Deltager

    Hej alle,
    jeg har været herinde tidligere, hvor både Martin og jer andre gav råd til min situation. Jeg levede i et forhold, hvor vi tit var uvenner eller gik fra hinanden af åndsvage grunde. Og selvom ingen er fejlfri, så fokuserede jeg meget på hvad han gjorde galt. For jeg var sikker på, at hvis bare han ændrede – eller indså sine fejler, så ville alt være perfekt.

    Men meget er sket siden.. Så meget at jeg kunne skrive tons af a4 sider om det. Men buttonline er, at jeg har indset at en del af vores problemer, det skyldes mig..

    Jeg har en mand (eller havde?) som jeg elsker overalt på jorden. En mand der er far til mit barn, en mand som jeg har været sammen med i efterhånden mange år. Meget er sket mellem os, løgne, utroskab (fra hans side), skænderier m.m. alt sammen ting som sled på forholdet. Alligevel har kærligheden mellem os været stor. Vi har begge haft et ønske om at få løst problemerne. Vi var endda hos Martin, og det gik rigtig godt mellem os efterfølgende.. Men ja, så er lavinen rullet, og rullet og rullet igen…

    Jeg har bildt mig ind, at det var hans “ligegyldighed” og “kulde” der var problemet. Men har først nu, indset at jeg sgu nok selv er en stor del af grunden… Min store kæft rettere sagt er grunden.

    Jeg er en person, der opvokset med en mor/familie som brugte grimme gloser hele tiden. Vi lagde ikke rigtig noget i de grimme gloser, var jo bare vores “kommunikationsform”, for 5 minutter efter sad vi og grinte, sagde vi elskede hinanden etc… Jeg boede sammen med min mor og storesøster, og ja, de grimme gloser var bare en del af vores liv.. Vi mente dem jo ikke…

    Men denne grimme kommunikatonsform har ødelagt mit forhold, til manden jeg elsker. For jeg må se i øjnene at jeg ingen kontrol har over det. Jeg har læst utallige bøger med råd og vejledning til hvordan man kommunikere. Jeg har prøvet at tælle til 10, vente 1 time med at skrive etc… Alle de fine råd.. De har bare ikke hjulpet og jeg er dybt frustreret over mig selv.

    For så snart jeg bliver såret eller sur, så får han en sviner. Så kalder jeg ham diverse gloser, bruger ting fra fortiden med hans løgne og hans utroskab etc etc.. Så jeg forstår godt at han er skredet. For hvem vil finde sig i det? Hvem kan holde til det? Ingen! Og ingen burde finde sig i det!

    Jeg behøver ikke få at vide at jeg er en røv, at jeg har handlet forkert etc.. Det er jeg udmærket klar over. Derfor sidder jeg grædende og skriver dette her. For jeg vil høre, om der er nogle herinde, som har en ide til hvordan man kan lære at få kontrol over sine følelser/sit sprog.

    For jeg ønsker ikke at være sådan her. Jeg ønsker ikke at ødelægge forhold, såre dem jeg elsker eller have så grim en mund.

    Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Er det psykolog hjælp, hypnose, terapi, coaching etc..

    Som han har sagt til mig. Jeg er en vidunderlig kæreste, en skøn mor, glad, venlig, hjælpsom etc.. Men når jeg bliver såret og sur, så er det som om der kommer en djævel op i mig, der ikke tænker over mine ord, og bare ser rødt. Der er virkelig ikke den ting jeg ikke har sagt. Og jeg skammer mig over det. Det er som om det syder i mig… og så slår den klik, og så skal han bare have en storm ned over sig, og høre for alle de ting han har gjort og udsat mig for, sagt til ham på den grimmeste og mest svinske måde :-/

    Men jeg ønsker ikke at være sådan. Det er forfærdeligt! Forfærdeligt at føle at jeg har kontrol over så mange ting i mit liv, men bare ikke mit sprog/vrede/følelser.

    Nogle der har nogle gode råd? Jeg har virkelig brug for det…

    #5157
    Sidsel
    Deltager

    Kære du!

    Jeg bruger bevidst ikke dit nick, da det fortæller, at du nedgør dig selv.
    Det har du ingen grund til. Alene det, at du skriver her, er meget flot.

    Jeg vil ikke forholde mig til din forholdsproblematik nu. Skulle du dog skrive med konkrete eksempler/scener, gør jeg det gerne, hvis jeg kan.

    Som du selv er inde på, handler det mest af alt om mislykket kommunikation i form af et grimt og nedgørende sprog, når noget går dig imod. Det er du forståeligt nok ked af.

    Sprog er identitet. Gennem det signaliserer vi, hvem vi er og hvad vi står for. Skaber nærhed/afstand til andre. Sprog er magt. Ord kan dræbe, skabe/bilægge konflikter, være optakt til en ny begyndelse etc…

    Du er nu opmærksom på problemet. Det er altafgørende. Glem, at din familie havde et grimt sprog. (Da jeg læste dit indlæg, blev jeg i tvivl om dit modersmål. Ligegyldigt.)

    Du er ikke blevet dømt til at fortsætte den familiære arv med nedgørende og grimt sprog.

    Vores sprog er et af de områder, vi selv har fuldstændig kontrol over. Det er den kontrol, du skal tage. Det behøver du hverken psykolog eller parterapeut etc. til.

    Kærligst Sidsel

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.