Den nye

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #28766
    hamdermis
    Deltager

    Sagen er den. At jeg blev skilt fra min ekskone i foråret da hun var mig utro. Det var en lang proces og jeg var ked af det længe og kunne faktisk hverken passe Job og dårligt nok mig selv i en periode.

    Jeg møder så en ny.. gennem et par venner. Hun er mor til 3. Vi bruger en uges tid sammen da hun har ferie. Hendes ferie slutter og jeg bliver skrottet over en sølle sms. Vi bliver efter en uges tid, enige om at være gode venner. Og rigtig gode venner endda. Jeg kører hende til en fest og henter hende igen om natten.. og vi putter hele natten. Ingen sex eller noget.
    Hun har ikke børnene hver anden weekend så det er der vi kan ses.

    Der går 14 dage yderligere.. og vi bliver enige om at skal ses. Vi ender med at sove sammen og putte igen. Går nogle ture og snakker rigtig godt sammen. Jeg kan endelig være mig selv. Fordi vi ikke skal være mere end venner. En uges tid senere invitere jeg hende ud med børnene da naboen høster på marken ved siden af. Og de elskede det. De fik en os og legede i haven efterfølgende.
    Weekenden efter har hun ikke børnene, men jeg tager i byen. Hun henter mig da, hun mener at hun skylder.. Dagen efter ender vi med at have sex. Og jeg bliver så forvirret.. da vi jo blev enige om at vi skulle være venner kun!

    Der går 14 dage igen. Jeg hjælper hende med noget praktisk og tilbringer hele weekenden med hende og møder hendes far. Hun gav sig virkelig hen i den weekend. Om søndagen møder hun så min mor og det synes faktisk at passe hende meget godt.
    Hun får også sagt at det var godt at svigermor godkendte hende..
    jeg bliver mere forvirret men tænker fint.. så bliver vi nok til mere end venner.

    Jeg lukker hende ind. Hun møder mine bedsteforældre og vi har på dette tidspunkt været på date.. brugt tonsvis af timer sammen selvom det jo kun er hver anden weekend. Hvilket jeg godt kan acceptere da det er en stor ting at inddrage børn i sådan noget.

    På dette tidspunkt har vi brugt godt og vel 3 måneder, næsten 4. Og jeg tænker at nu må der godt ske noget mere. Hun bakker ud. Og siger at hun ikke er klar. Jeg accepterer og vi fortsætter “venskabet” og sover sammen samme nat.
    Her 14 dage senere afslutter hun.. hun mener jeg fortjener bedre og en der kan give mig det jeg vil have. Hun havde børnene og de hygger sig og vil ikke inddrage mig i noget af det. I kender den med det er ikke dig, det er mig samtalen.

    Hendes eksmand er en rar fyr og jeg har talt med ham et par gange. Han var hende utro og jeg tror simpelthen ikke hun har bearbejdet noget af det selv. Men kvinden mener så at hende chance for en kernefamilie er helt og aldeles væk.. Jeg lod hende gå. Og acceptere hendes valg.

    Det jeg synes er underligt. Er at hun har givet sig hen til mig.. nydt mit selvskab. Vi har puttet. Haft sex. Været på date. Kørt til vandet og fået is og gået ved stranden. Haft nogle gode samtaler og jeg har mødt børnene. Hun skrev endda selv at jeg kunne nå at skynde mig væk inden børnene blev inddraget.
    Hun skrev så meget til mig.. godmorgen og godnat. Og lod mig sommetider komme et smut forbi selvom hun havde børnene.
    Men efter jeg smed kortene på bordet. Blev hun underlig. Og trak sig, og jeg trak mig også. For at passe på mig selv.
    Hun har det sidste stykke tid haft skjult telefonen overfor mig. Så jeg tror der er noget andet der er mere spændene.. selvom hun siger noget andet.

    Mit spørgsmål er.. hvad fanden gør jeg? Skal jeg lade hende slippe væk? Skal jeg vente? Er hun bare bange? Eller hvad forgår der.. jeg er forvirret.. skuffet og en smule ked af det. Og jeg føler jeg har spildt min tid. Skal jeg lade hende være “the one that got away”?. Vi havde gang i noget rigtig godt. Noget man ikke finder hver dag.

    Undskyld det blev lidt rodet.
    Mvh

    #28807

    Hej hamdermis

    Ja, der er nok ikke så meget andet at gøre end det, du allerede gør… at acceptere, at hun ikke rigtig vil og endda gør det lidt ekstra svært at slippe hende, fordi hun sender blandede signaler. Jeg tror, hun sætter stor pris på dig, men ikke rigtig synes, I er et match. Hun mangler forelskelsen.

    Og er det hende, eller er det dig? Tja… det er vel begge dele. Måske ER hun ikke klar. Måske er du ikke manden for hende. Og det gør jo dig … crazy… fordi du gerne vil hende. En helt forståelig reaktion at blive helt rundt på gulvet. Og du tænker, at ‘hvis der bare går lidt mere tid, og hun for alvor overgiver sig, så er hun samme sted som jeg’. Men, hun har jo flere gange sagt nej og lagt afstand. Og så ville hun alligevel gerne ses som venner og senere også putte, og så bliver det pludselig til lidt mere… hm, det handler nok mest om, at hun gerne vil have nærheden, men ikke vil dig for alvor.

    Måske bliver du nødt til at holde dig til, indtil det bliver så ubehageligt, at du må trække dig for alvor. Måske vil det rent faktisk lykkes dig at åbne hende hjerte. Det er svært at forudsige. Jeg tror mest på det første.

    Jeg vil anbefale dig at sige/skrive til hende: ‘Du kender mine følelser. Du ved, at jeg gerne vil mere med dig. Men du har nu to gange sagt nej til mig. Den første gang valgte vi at være venner, og det udviklede sig til mere, og din og min familie blev mere involveret, så jeg troede, at der var mere i det, selv om jeg hele tiden tænkte, at vi nok bare var venner. Jeg håbede naturligvis på mere. Nu har du igen markeret, at der ikke er mere. Jeg har lyst til at bede dig endnu engang om at overveje sagen og lade os være venner… gerne også med fordele. Og se om det ikke skulle kunne blive os to for alvor. Men jeg er blevet anbefalet at sige farvel til dig, og der har også hele tiden i mit indre været stærke impulser til at holde mig mere væk fra dig. Jeg har bare ikke kunnet, fordi jeg er så vild med dig. Men nu vil jeg vælge at passe bedre på mig selv. Og dermed bedre på dig. Og det forhold mellem os, der har været. Og det der måske kan komme, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst. Jeg vil ikke være sammen med dig med håndbremsen trukket. Vi skal begge ønske at give mere slip. Så derfor… farvel. Det har været fantastisk. Håber vi engang kan få det kærlighedsforhold til hinanden, vi begge drømmer om. Det er en smuk tanke, et long shot. Det er nok ikke så realistisk en tanke, men en dejlig drøm, som jeg vil nære, mens jeg kæmper med min sorg over at vælge dig fra. Vi kan ikke ses, skrive sammen eller på andre måder være venner. Jeg ønsker at være din kæreste. Jeg vil drømme om, at du engang kontaker mig, fordi du også vil være min. Held og lykke med fremtiden.’

    / Martin Østergaard

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.