Dating og tavshed i mellemrummet.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27350
    TrustTheProcess
    Deltager

    Jeg dater en skøn mand.. Sådan en rigtig skøn mand.. Har set ham i 4 uger, og ca. et par gange om ugen.
    Men i det øjeblik, jeg siger farvel til ham, er der total stilhed fra ham. Ingen opkald eller smsér….intet. Som regel har vi en aftale om en ny dag og ses, men der kan godt gå 3-4 dage imellem. Altså ingen kontakt fra ham i de dage… Skriver jeg til ham, svarer han altid lige med det samme, men med meget korte sætninger og ingen mod spørgsmål. Jeg ved han er en travl mand, men jeg kan undre mig at han ikke har behov for at tjekke op på mig / kontakte mig.

    Det forvirrer mig en del, da han på sin vis viser han godt vil mig, men tavsheden i mellemrummet er svært… – Er det normalt for en mand ikke at være “på” ? Min mave fornemmelse siger mig at han bare tænker, jamen vi ses jo om 3 dage… agtig.

    #27362
    Undrende
    Deltager

    Hej

    Nogle mænd har ikke behov for at have så megen kontakt mellem stævnemøderne 🥴

    Måske du – næste gang I ses – du kunne forsigtigt nævne, at du godt kan lide en sød besked (fx bare et hjerte) i ny og næ ☺️

    #27417

    Hej

    Ja, mange mænd holder bedst på den gode energi fra samvær, hvis de ikke skal være i kontakt i mellemtiden. Og da der ‘kun’ er tale om 3-4 dage, så kunne det godt være tilfældet her. Hvis de, mændene, skal ‘forstyrres’ af sms-beskeder, så kan de ikke helt koncentrere sig om at være fokuserede på det, de foretager sig her og nu. Så kunne man måske mene, at det ikke kan være så svært lige at bruge to minutter på at svare på en besked eller sende en besked. Og korrekt, det er på papiret ikke svært, men selve spørgsmålet blotter den manglende forståelse for mænd. Og udskammer mænds anderledeshed. Virkelig mange mænd skal flytte deres mono-hjerne opmærksomhed til et andet felt, og mange mænd får nærmest pr automatik dårlig samvittighed over at skulle svare på noget, de ikke helt orker at have fokus på lige nu. Ikke fordi kvinden ikke betyder noget, men fordi det ganske enkelt forstyrrer ham i det fokus, han har. Og så starter spiralen inde i manden: ‘Jeg skal gøre noget, jeg synes er mindre vigtigt, end det, jeg gør. Og nu får jeg allerede dårlig samvittighed over, at jeg ikke vil give hende den opmærksomhed. Så nu gør jeg det alligevel, selv om det irriterer mig, og det gør mig også irriteret på mig selv. Og jeg kan ikke dele det med hende, for så tror hun jo, at jeg er helt fucked og vred på hende over ingenting.’ Mange mænd er ikke bevidste om det, der foregår i knoppen og hjertet på dem selv, det kører bare pr automatisk, og ER de bevidste om det, siger de det ofte ikke højt, for det har de dårlige erfaringer med. Det skaber konflikt, når han prøver at advokere for sit behov, når det er anderledes end kærestens.

    Det er jo ikke alle mænd til alle tider, der har det sådan. Hvis en mand er meget forelsket, er det meget normalt med mange beskeder frem og tilbage. Og så kan det klinge af med tiden, og det kan være frustrerende, hvis man gerne selv vil fortsætte den løbende kontakt med mange, daglige beskeder.

    Omvendt ønsker virkelig mange – men langtfra alle – kvinder, at man holder kontakten varm og tillidsfuld ved som minimum at skrive en lille varm besked om morgenen og en igen om aftenen. Og gerne lidt mere… ‘jeg kom til at tænke på dig, der er sket det her for mig i dag, her er et sjovt foto, se hvad jeg så på min løbetur, nu kom jeg forbi det sted, hvor vi var på date første gang etc.’

    Og selv om forskellene i stort omfang kunne ses som knyttet til kønnet, så kan forskellene sagtens være ‘omvendte’. At kvinden flipper ud over hele tiden at blive bombarderet med søde, sjove og varme beskeder… eller bare en forventning om et par beskeder om dagen. Mens manden måske sidder og tænker, at det er verdens koldeste kvinde, han er stødt ind i. Og at han sjovt nok har det med at støde ind i ikke-smsende kvinder, der heller ikke rutter med at give udtryk for følelser.

    Så man kan også med rette mene, at der er tale om forskelle på mennesker, og at det er sociale og kønnede koder, vi har indlært fra barnsben.

    Mit forslag er, at du ikke skal sige, hvad du gerne vil have fra ham… lidt flere søde beskeder. Men bare blive ved med at sende dem, du har lyst til at sende til ham. Hvis han så vedbliver at være tavs, så skal du måske skrue lidt ned i en periode, så du ikke føler, at du sender din varme direkte ud i atmosfæren til ingen nytte. Og hvis de bliver jer to for alvor, så kan du jo igen bare skrive til ham, når du har lyst. Mit gæt er, at han nyder det og sikkert hen ad vejen bliver bedre til at svare på dine beskeder. Her i starten er det jo altid lidt hårrejsende usikkert, om man kommer i mål. Så lad være med at have for mange udtalte ønsker til ham. Se hvordan det går. Hvis I bliver kærester, er der mere grundlag for nogle samtaler om jeres respektive behov og måder at vise og modtage kærlighed på.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #27456
    TrustTheProcess
    Deltager

    Hej Martin og jer andre 🙂

    Jeg kunne mærke, at jeg gik for meget på kompromis med mine værdier og grænser. Gik et par uger og følte at jeg ikke “turde” at spørge til radiotavsheden i mellem vores dates, da jeg ikke ville miste ham, og alt det dejlige vi havde når vi var sammen. MEN, jeg begyndte at miste mig selv i det, og det vil jeg ikke, og slet ikke bruge, min dyrebare tid på.

    I går skrev jeg til ham, at jeg havde et behov for at høre fra ham i mellemrummet, ikke konstant, men blot en indikation, at vi er på rette og samme vej. Han skrev at han bare synes vi skulle nyde alt det fede sammen og tage det roligt. og fair nok ! Men, min mavefornemmelse gnavede alligevel lidt, og jeg fik da en fin og flot afklaring i, at han på ikke synes vi har en relation, han gad ikke lege kæreslter…han vil ikke engang ringe mig op og snakke i telefon.. ( det har vi aldrig gjort ) – og der blev jeg så overbevist om, at min mavefornemmelse var god nok, han søger et “situationship” og ikke på sigt en en kæreste. Er LYKKELIG for jeg turde spørge og gå ind i afvisningen. Den gør ikke engang ondt, da jeg godt var forberedt på det. Lykken er at turde stå fast i sine værdier, grænser og stole på sin mavefornemmelse – og være taknemmelig for de sidste 6 uger vi har haft sammen, det var FEDT !

    I virkeligheden tror jeg ikke mænd er så besværlige, faktisk kan man “læse” rigtigt meget ud af deres adfærd og handlinger, og det behøver jo ikke at være dårligt, tværtimod, hvis man tør tro på det man “læser og oplever” så er mænd faktisk ret lige til 🙂

    God valentines dag til jer alle 🙂

    KRAM Fra en glad kvinde, der er afklaret og klar og snart klart ul nye eventyr !

    #27462

    Hej

    Skønt du fik det afklaret og kom godt videre. Godt at du fulgte din mavefornemmelse og ikke underlagde dig et gæt på, hvad han havde brug for, men tværtimod insisterede på at gøre, som du har brug for.

    Held og lykke med ny eventyr!

    / Martin Østergaard

    #27492
    lilium1
    Deltager

    1

    #27496
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er helt uenig i Martins tidligere svar. Hvorfor spilde din gode tid på en der giver brødkrummer mellem man ses? Fortjener da så meget mere. Mænd der er så dårlige i kontakten må da enten lære at oppe sig eller mærke på den hårde måde at så har de forpasset en mulighed for et godt forhold.

    #27506
    Flowerchild
    Deltager

    Jeg har fulgt med i din tråd 🙂

    Jeg kan følge dig ! Hele vejen . Jeg synes egentligt det er rigtig godt at vi kvinder , som mænd har en ‘mavefornemmelse’ . Vi ved jo egentlig godt når det ikke er helt rigtigt FOR OS og vi går på kompromis . Vi ved jo også, hvis manden vi ses med skiller sig meget ud og er ekstrem introvert eller tilbageholdende . Så giver vi måske lidt længere snor og ser tiden an . Men det var jo ikke tilfældet her . Han var jo meget på, men tavs indimellem . Ja, så skal man da give ham en chance , men det gjorde du jo også . Det viser at du er menneske, at du prøver dig frem fordi du er nysgerrig, men også for at være helt sikker på hvad han er for et menneske . Jeg syns det er et inspirerende indlæg . Både fordi du viser dine tvivl og prøver lidt videre, men nej så mærker du efter og afslutter . Det er da en kvinde med respekt for sig selv og egne værdier .

    #27524
    TrustTheProcess
    Deltager

    Kære Flowerchild. Tak for dit svar / indlæg. Jeg føler mig virkelig også stærk i mit valg og at jeg for engang skyld, mærkede mine grænser og faktisk stod op for dem ! Med det i mente og i tanken, at jeg kunne “risikere” at miste ham. og Ja, jeg “mistede” ham – Men nu ser jeg det som, at han “mistede” mig – en ganske sund, forniftig kvinde, der står op for sig selv og tør sige til/fra. – en stærk kvinde 🙂 En kæmpe udvikling for mig, men næste gang jeg møder en mand, har jeg denne læring med mig 🙂
    Giv det en reel chance, mærk efter. føles det forkert, er der en årsag til det.. 🙂

    Ha en skøn dag, !

    KH/

    #27525
    TrustTheProcess
    Deltager

    Hej LilleHjerte. Jeg er enig med dig, min tid var / er for dyrebar til brødkrummer. Specielt, når jeg selv giver et helt bageri 😉

    Jeg tror på at, når en mand har en reel interesse i mig, så hører jeg noget fra ham,sådan på daglig basis, ikke 1000 beskeder, men blot et “hej – jeg tænkte lige på dig” – og omvendt. Dating og kærligheden må og skal ikke være besværlig og da slet ikke i starten.

    Ønsker dig en skøn dag !

    KH/

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.