- Dette emne har 14 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 11 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
Så har jeg oprettet mig på en datingside – igen.
Sød mand skriver til mig med 2 børn halvdelen af tiden..Og jeg har bare følelsen, at jeg orker det ikke.. det med børnene.. har selv et barn.
Har bare dårlige erfaringer med dine og mine børn og kan mærke, at jeg stejler og får følelsen,
at jeg ikke orker det med børnene og tænker meget over, hvad jeg tror på kan fungere og hvad jeg ikke
tror på – og det inden jeg har mødt manden.Har i bund og grund bare lyst til at møde en mand, der ikke har hjemmeboende børn mere eller hvor de flyver fra reden indenfor få år.. min egen søn er teenager…
Puhh hvad gør I jer af tanker om sådanne forhold, når I dater?
Hvis du føler for, at du IKKE vil have en mand med mindre børn, så skal du vel følge det du selv føler.
Men når det så er sagt, så er det jo et typisk senarie i dating verdenen!
Han må ikke have børn
Han må ikke have for skæve øjne
Han må ikke være 1.80
Han må ikke have lyst hår
Han må ikke have grønne øje
Han må ikke arbejde med….
Og jeg kan blive ved…….Mød dog manden og se om der er kemi, og så lad de der dating lister være…
Om han har børn – Ja, nu ved jeg ikke hvor gammel du er eller hvor gamle de mænd du dater må være? Men er de over 30 år, så er sandsynligheden for at der er børn, enorm stor…..
Jeg er i midten af 40erne.
Det har ene og alene noget at gøre med, at jeg har erfaring med, at det er utrolig svært at få sådanne forhold til at fungere. Svært at få tid sammen, svært at planlægge en fremtid sammen.
Jeg vil gerne finde en jeg kan bo sammen med indenfor en overskuelig årrække.. og det at byde eget barn og andres børn en sammenflytning er også meget at forlange.
Min erfaring er også, at efter 1 1/2 så “løber” forholdet ud, hvis man ikke kan tage det videre.. og det er udfordrende med børn, når man ikke bor så man lige kan flytte sammen… og selvom det var muligt, kan man så byde teenagebørn en sammenflytning… vil jeg byde min egen søn det.Har haft 3 af sådanne forhold igennem en år række (forhold med afstand og ikke meget tid til at være sammen og hvor de slutter efter 1 1/2 år).. men måske det er fordi, der ikke har været kærlighed nok…Jeg ved det ikke. Men det er møghårdt at starte forfra igen… og igen. Så vil jo gerne gøre det rigtige og ikke bare kaste mig ud i noget.. Af erfaring ved jeg, at det er nødvendigt at tænke noget praktik ind i det.
Så har i princippet ikke noget med datinglister at gøre…. udelukkende hvad er realistisk, hvad er holdbart… osv.
Handler livet ikke om “bare at springe ud i det” 🙂
Der er jo ingen garantier for noget som helst her i livet.
Efter min mening, så kan man ikke planlægge sig ud i et forhold efter hvad der er realistisk osv. Det må da være hjertet der bestemmer…?
Hvis forelskelsen og kærligheden er stor nok, så løser det sig nok med sammenflytning af børn osv.Jeg tror nu nok at jeg først og fremmest ville finde ud af om kemien var der – sommerfugle – en forelskelse, og så tage den derfra….Man flytter jo ikke sammen efter 1 mdr. ? Lær hinanden godt at kende inden man springer ud i at flytte sammen med børn osv.
Eva Marie. Du har ret.. de andre forhold holdt nok nærmere ikke, fordi der ikke var nok kemi og kærlighed… nok nærmere årsagen..
Har selv været intensivt på netdating siden foråret på flere forskellige sites – uden at det har ført til, at jeg har fundet en kæreste.
Holder nu pause: Fik en stress-reaktion over det til sidst – overskred mine egne grænser med alt for mange (akavede) kemimøder, hvilket viste sig at være en for stor stress-faktor for mig. Dem, jeg gerne ville gå videre med, gad så ikke mig.
Jeg vil sige: du skal via processen få noget føling med, hvor attraktiv, du er på markedet – dvs hvor mange brugbare henvendelser og date-invitationer får du fra mænd, du umiddelbart kunne tænke dig nærkontakt med.
Er der en del attraktive og fornuftige mænd uden børn eller med fraflyttede børn, der gerne vil på date – ja, så kan du sagtens sortere på den parameter. Ingen grund til ikke at gøre det.
Personligt har jeg også hjemmeboende barn og ønsker ikke sammenbragt familie (dog gerne en mand med hjemmeboende børn). Om det er derfor, ved jeg ikke, men oplevede kun reel og stabil interesse fra omkring 7-12 år ældre mænd (er selv slut 40’erne). Dem måtte jeg erkende, jeg ikke var fysisk tiltrukket af.
Gniske – kan så meget forstå dig i den dating verden – Der er før skrevet om det herinde – og det er en klar tendens at man bliver målt og vejet – og det er jo ikke meningen at man skal føle sig u-attraktiv, eller bedømt som kvinde eller mand – man er jo dejlig som man er 🙂
Jeg orker det slet ikke……..Det er desværre bare realiteten: Man sætter sig i netdating ud på et marked som en vare, og skal sælge sig selv som en sådan – det er sådan, det fungerer.
Når jeg genoptager netdatingen, bliver det kørt på den måde – for det er alligevel sådan, det fungerer.
Man har fx en romantisk forestilling om at til et kemi-møde er der enten ingen kemi, eller også kemi/interesse fra begge sider.
Men der skal man som kvinde gøre sig klart, at på trods af rigeligt med skriveri og billed-udveksling (og “dullen sig op” i timevis), kan man sagtens blive kasseret efter få minutter af en mand på et kemi-møde. “Der er ikke et match” eller “desværre, jeg er ulovligt parkeret” siger de bare og går.
Et hårdt game.
Gniske – hvad er det mon for nogle datingsider, som du har prøvet ? Tager du selv kontakt til mænd, du finder interessante eller venter du på at de tager kontakt til dig ? Hvor mange skriv / billeder når du mon at sende inden det første møde ? Og hvor mødes i, siden du føler du skal “dulle dig op i timevis” ?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.