Dating. Hvornår går man all in ?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15034
    Ditte50
    Deltager

    Jeg vil gerne åbne en ny tråd i forlængelse af “håndtering af datingskuffelser.” Jeg må sige at jeg både er overrasket og lidt skuffet – men også reflekterende mht om det er mig, der har for travlt, – er for traditionel og kedelig og helt forkert på den ??

    Jeg er nu singel igen først efter 20 års ægteskab og efterfølgende 2,5 års nyt forlist forhold – x konen vandt !!. Jeg meldte mig i marts måned på Elitedaters og så, at 75% af singel mænd er sjællændere. 2 har jeg nu mødt og er blevet noget forvirret. De er helt vildt gode sexpartnere og jeg har aldrig prøvet noget lignende :-)) Wow !! Den ene var alligevel ikke klar til et fast forhold, men var i den grad ude at sondere terrænet. Den næste har jeg fortsat kontakt med og på den ene side er han engageret i mig og fremtiden – meget sexfikseret, må man sige……. – og på den anden side er han SÅ integreret i det Københavnske singelliv, klubber og events gennem de sidste 3-4 år hvor han har været “on and off” i parforhold. Har planer for resten af året – smukfestival i august med event4singels og Cuba rejse i september med event4 singels……….Hmmmm……..

    Jeg er jyde, bosiddende på Fyn og i 50érne (det er mændene også) og her findes ikke de samme tilbud til singler som i København. Min store undring er om han overhovedet kan slippe sin “singelstatus”, sit “on and off” singelliv med lækre, singel, frække kvinder. 80 % af hans omgangskreds er singler og med i diverse klubber og events. De weekender hvor vi ikke kan være sammen, er han jo sammen med sit singelnetværk. Kan man blive afhængig af “altid at være lidt singel ?”

    Vi mødte hinanden sidst i april, jeg er forelsket og han synes også at være det…… – og vi har netop aftalt at holde uge 30 fri til at tage på ferie sammen, taler i telefon flere gange om ugen, SMSer flere gange dagligt med de mest saftige og intime fantasier osv. Vi ses ca hver 2 weekend, når vi ikke har vores børn. Vi er endnu ikke officielle kærester og vi har ikke introduceret hinanden for vores familie og netværk – men det ligger i mit univers tæt på, lige om hjørnet…..

    MEN – hjælp mig lige…….. Hvornår i et parforhold, engagerer man sig 100% og afvikler singellivet ? Er det jeg skriver om røde lamper for jer ? Eller skal jeg være lidt mere tålmodig ? Min højeste ønske er at finde en mand til et fast forhold – en mand som vil elske mig – og KUN mig… Jeg orker ikke uengagerede mænd i 50érne og jeg får ondt i maven af at være “i konkurrence med andre singel, villige kvinder”….. Men alting tager jo lidt tid, er en process – men hvornår kan man tillade sig at slå hælene i og stille krav – uden at blive “for meget”, “for hurtig” ?
    Kh Tvilling

    #15038
    Amalie1
    Deltager

    Hey Ditte,

    Måske kan du bruge mit sidste svar i “håndtering af datingskuffelser” til noget.
    Det handler også lidt om din situation.

    #15039
    Ditte50
    Deltager

    Tak ! Amalie. Det kan jeg bruge og tænker mig godt om 🙂

    #15061
    Aries
    Deltager

    Jamen du godeste kvinde – kan du så slappe af. I har kendt hinanden i sølle 6 uger. Det ER ingen tid INGEN. Generelt er her en skala som siger at de første 6 måneder går med at se hinanden an, altså en slags prøve periode. Dernæst kommer der en forlænget prøveperiode på yderligere 6 måneder og endeligt efter 1 år, skal man til at vælge hinanden til for alvor. Ja mange har svært ved at acceptere at det forholder sig sådan, men der går altså ca 1 år før man faktisk kender hinanden nogenlunde, i den periode har det meste været oppe ved overfladen og der har tegnet sig et billede af personen, som der er også udenfor sengen og uden de vilde sommerfugle i maven.

    Giv dog jer to tiden til at lære hinanden at kende. Og så vil jeg sige det sådan her til dig.

    Jo flere krav du har behov for at stille overfor ham – jo dårligere match er det!

    Aries

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.