Dating adfærd

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18500
    Henke
    Deltager

    Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg egentlig er forundret over, dels min egen og dels andres dating adfærd. For lidt under en uge siden, er jeg på date med en sød kvinde, (knap så sød lige nu..) Vi har mødt hinanden via Tinder, hvor vi næsten ikke har skrevet sammen, vi aftaler at mødes hurtigt, og daten er egentlig helt fin. Vi kender næsten intet til hinanden på forhånd. Så første date går egentlig mest af alt på, at finde fælles interesser, hvilket egentlig går meget godt. Summa summarum er, at jeg går fra daten, med en fornemmelse af, at jeg gerne vil se hende igen.

    Nu til adfærds delen. Jeg er en mand på 34 år, der mere eller mindre har været single hele mit voksne liv. Jeg har datet forskellige kvinder, men grundlæggende er succesraten ikke specielt god, i hvert fald ikke god nok, da jeg stadig er single.. Jeg oplever, at jo længere tid, jeg har været i gamet, desto lavere er mine forventninger til udbyttet af en date, men også forventninger til, hvordan en ellers lovende date, ikke nødvendigvis er et signal om, at der er mere i vente. Endeligt oplever jeg, at dating manerende sejler helt enormt. Blandt andet er fænomenet “ghosting”, desværre nok et begreb de fleste er stødt på. Men det er alligevel utroligt, at dating verden er så gennemsyret af dårlige manere. Jeg vil mene, at det ikke rigtig findes andre steder i så høj en grad. Selvfølgelig sidder følelserne lidt mere ude på tøjet, i dating verden, end andre steder, derfor er det også logisk, at flere oplever følelsesmæssige rutsjeture i denne verden. Jeg har desværre også selv, tillagt mig nogle unoder hen af vejen.

    Tilbage til min date. Da jeg er på vej hen til min date, går jeg og tænker på, om min date, måske vil brænde mig af. Ikke fordi det på nogen måde ligger i kortene, men det er tydeligt for mig, at jeg oplever en lille paranoia. Det kommer sig af, at dating verdenen, kan være enormt uforudsigelig, og at intet er givet på forhånd.

    Min date var der heldigvis, og det var en fin aften. Et døgn efter daten, tager jeg kontakt og fortæller, at jeg gerne vil se hende igen. Hun svare en halv dag efter at hun skal i byen denne lørdag, og vi da kan mødes der. Det er fint med mig. Jeg tager kontakt om lørdagen imens jeg er ude. Men der er intet svar, og der har heller ikke været det i dag. Jeg kan jo godt regne ud, at interessen givetvis er begrænset fra hendes side, men hvorfor så forslå at mødes? Jeg forundres over manerende

    Dating verden er uforudsigelig, og til tider meget opslidende. Jeg skriver nok mest af alt, for at lukke lidt damp ud.

    #18501
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tror at rigtig meget af det du beskriver bunder i forventninger, der er for høje, i forhold til det lotteri det er, at finde et passende match via de forskellige dating medier der findes.

    Det skal ikke afholde nogle fra at bruge dem, jeg gør det selv 🙂 Jeg tror bare man skal huske, at langt de fleste der dater har en meget afslappet tilgang til det første møde, og betragter det som uforpligtende, lidt på linje med en tilfældig snak med en, som du møder i køen i supermarkedet.

    Folk er forskellige, jeg dater af nysgerrighed og fordi det er hyggeligt. Men jeg er reelt ikke søgende efter en kæreste, jeg tror den slags kan opstå alle steder, så jeg lægger stort set ikke noget i kontakten. Omvendt udelukker jeg ikke muligheden, men hvis ikke der er umiddelbar tiltrækning og kemi, så er jeg videre.

    Jeg har en veninde der går systematisk til værks. Hun vil gerne have en kæreste, og har læst at det i gennemsnit kræver 16 forskellige dates, før der er et gensidigt match 🙂 Så hun dater 2 om måneden og har sat 8 måneder af til projektet…

    Jeg har i øvrigt selv lige udsat en mand for det du beskriver. Været på en god date, der var mange positive ting. Men jeg følte ikke nogen tiltrækning. så da jeg kørte hjem besluttede jeg mig for, at det var det. Så skrev han, og ønskede at ses igen. Jeg blev i tvivl, og sagde ja til date nr. 2., men måtte nogle dage efter skrive, at jeg ikke rigtig havde lysten til at ses igen.

    Så jeg ghostede ikke, men skiftede mening. Og det er sikkert det der er sket med din date. Hun synes du var sød og hyggelig, men hun var ikke på. Og som dagene gik fortrød hun jeres halve aftale, derfor undlod hun at svare. Jeg tror ikke det handler om dårlige manerer, jeres forventning til dating livet er bare forskellige 🙂

    I øvrigt, hvis der ikke har været kontakt i 5 dage siden jeres date og frem til lørdag, så var jeg også gået død 🙂 Hvis man vil noget, så må man frem i skoene og vise det. Du kommer selv til at fremstå lidt for stille og uinteresseret, hvis ikke du følger løbende op efter en date, med interesse og flirt. Jeg ville nemt kunne tolke det som lunken interesse fra din side, og ikke føle mig forpligtet til at svare…

    Nogle gange skal man også kigge indad. Prøv næste gang at være lidt mere udfarende og direkte. Lav en konkret aftale, stol lidt mere på dig selv, hold kontakten/kvinden varm 🙂

    #18504
    Laerke
    Deltager

    Gohappy, har du droppet ham din ven du datede, som du på et tidspunkt skrev om med bl.a. Sascha ?

    #18506
    Go Happy
    Deltager

    @Laerke ja og nej. Den er aldrig blevet lukket for alvor og med ord, men jeg har meldt ud, at jeg ikke havde lyst til en relation kun på hans præmisser.

    Han holder fast i, at han vil mig, men sender hele tiden blandede signaler. Jeg har ikke lyst til at bruge tid på det – jeg har trukket mig med begrundelsen at der for meget forvirring og for mange misforståelser. Hvis jeg er nogle timer om at svare, så siger han at jeg er stille. Hvis han er tavs et par dage, og jeg siger at jeg savner ham – så har han MEGET travlt, eller er ikke i humør til kontakt…

    Han er vel ikke forelsket nok, og havde ikke tiden og lysten til at prioritere et forhold i denne tid, hvor han slås med en del privat. For mig var det enkelt, enten så har man lyst og gør plads, men hans behov var at lade det udvikle sig stille og roligt, samtidig med at han ikke havde lysten til andres forventninger eller de store ændringer i sin hverdag.

    Det er jo normalt et budskab der er til at forstå 🙂 Men det har forvirret mig meget, at han har brugt over et år os, at han ikke ønskede det skulle stoppe, og at han bliver ved. Mønsteret er det samme som altid, når jeg er tilgængelig og har forventninger, så bliver han fjern. Når jeg trækker mig, så forstår han det ikke, og så vil han det hele, fordi han savner mig.

    Jeg har brugt (alt for) mange timer på at analysere. Det gav en masse uro, og jeg har det rigtig godt med blot at have lukket den uden drama. Men ja, helt klog på ham og det bliver jeg nok aldrig 🙂

    #18507
    Laerke
    Deltager

    Det lyder da også anstrengende med en person, der skiftevis bliver varm og kold. Godt for dig, at du fik stoppet det. Held og lykke med din dating.

    #18508
    Gniske
    Deltager

    Hej Henke

    Du skal være opmærksom på, at det generelle råd til kvinder er, ikke at svare for hurtigt i dating, og ikke at være for tilgængelige mht. dates. Det står i samtlige “selvhjælpsbøger” om dating, og er også Martins råd. Hvis kvinderne er for fremme i skoene eller for tilgængelige, skræmmer de mændene væk – det er den gængse parole.

    Så vær meget varsom med, at tolke for meget på svartider hos kvinder og tilgængelighed mht. dates. Det kan også være, du selv skal noget før og tydeligere på banen? Hvis du venter et døgn med at svare, vil kvinden føle, hun skal vente to døgn. Hvis der går noget tid før en planlagt date, tror jeg også, du skal holde kontakten i mellemtiden med nogle små beskeder i en sød, let tone.

    Og prøv ikke at tolke for meget på tingene – der kan være mange legitime årsager til, at nogle ikke svarer så hurtigt. Det kan være hele deres liv ramler. Tænk på daten ikke som et idealbillede, men som et væsen fuld af menneskelige fejl, problemer og svagheder.

    Noget andet er, at du nok skal have sat nogle grænser op for, hvad du selv kan trives med i dating (et godt råd, jeg lige selv har fået her på siden). Du skal fx ikke sige ja til at mødes i byen, hvis du egentlig ville have en privat date. Det er både vigtigt for dit eget psykiske velbefindende og for at fremstå som en attraktiv, assertiv person med selvværd.

    #18509
    Henke
    Deltager

    @Go Happy
    Det kan da godt være, at du har ret angående forventninger. Min egen tilgang er meget mere pragmatisk. Jeg går eksempelvis ikke på en dating site, for at få en sludder for en sladder. Det er for at finde en potentiel kæreste. Det er der en naturlig forklaring på, mine behov bliver simpelthen ikke stimuleret ved at smalltalke, det er arbejde for mig. Det får, for mig lidt en karakter af, at lave lektier, når der skal skrives sms’er mails mm. Men jeg acceptere langt hen af vejen, at det kan være en præmis, for at mødes med en kvinde.

    Du skriver selv, at du fik kolde fødder med din date. Det er helt ok med mig, hvis min date havde fået kolde fødder. Det jeg efterlyste, var egentlig bare, at hun vil dele den erkendelse med mig, evt. med en sms. Det er jo fair nok, hvis hun ikke er interesseret. Men det er ikke fair nok, at hun disponere over min tid ved ikke at svare.. Så Gohappy din adfærd, havde skam været tilstrækkelig i min situation, du “ghostede” jo ikke din date..

    Med hensyn til kontakt frekvens. Så var vi ude om tirsdagen. Jeg skrev, at jeg var interesseret om onsdagen, hun svarede om torsdagen med invitation om lørdagen. Jeg takkede ja om fredagen. Lørdagen tog jeg kontakt, om vi skulle mødes. Intet svar og i øvrigt stadig ingen respons. Men jeg indrømmer gerne, at det for mig personligt, er en svær balancegang, hvor meget sms kontakt der skal være. Primært fordi det er et behov jeg sjælendt har, og at de gange, hvor jeg retter kontakt oftest er for kvindens skyld, bestemt ikke min egen. Når jeg er meget forelsket, kan jeg sikkert lige svinge mig op til acceptabel sms kontakt, på en kvinde skala. At mødes in real life kan jeg derimod godt lide.


    @Gniske
    jeg er egentlig bekendt med, at kvinder skal holde lidt igen, for at bevar spænding og mystik omkring sin egen person. Du skriver meget fint at jeg skal opstille, nogle grænser for, hvad jeg kan leve med. Det er jeg meget enig i. Jeg beskrev i mit første indlæg, at jeg havde været single i det meste af mit voksne liv. Det betyder også, at min erfaring med kvinder i de indledende faser egentlig er ok. Selvfølgelig er det svært at trække krystalklare paralleller fra den ene date til den anden med forskellige kvinder. Men som resultat af mange dates, hvor jeg oplever, eller fornemmer manglende engagement, dem dropper jeg altså hurtigt. Det har udviklet sig til en slags “no nonses” politik for mig, der skal være sammenhæng mellem ord og handlinger, er der ikke overensstemmelse mellem ord og handlinger, har jeg overordentligt svært ved, at finde incitament for at fortsætte.

    Med hensyn til at mødes i byen. Var det for mig en fin ide. Jeg ønskede en date, hvor vi kunne komme hinanden mere ved. Det kan man som bekendt tit, med lidt alkohol i blodet, så det var egentlig ideelt nok, men aftaleformen var noget pis..

    #18511
    Gniske
    Deltager

    I mine øjne skal du have sat dig ind i, hvad der virker over for kvinder mht. kommunikation (sms, mail, responstid, kontaktfrekvens etc.), og så få lagt dig en strategi derefter. Og ja, det er et spil (med “lektier”).

    Vil du gøre det, der umiddelbart føles mest bekvemt for dig, eller det, der virker?

    I øvrigt ser jeg da din skrivning som en kæmpe force. Det er mig en gåde, hvorfor du ikke vælger et dating-medium, hvor dine gode skriveevner kan komme til sin ret.

    Hvis du vidste, hvor mange mænd på dating, der ikke kan skrive en eneste sætning, der hænger sammen. Personligt interesserer jeg mig på dating udelukkende for mænd, der kan formulere sig klart over gennemsnit på skrift. Måske en unfair selektionsmetode, men sådan er det. Så kunne du også få skåret det værste smalltalk væk, når I allerede kender hinanden bedre.

    #18512
    lillehjerte
    Deltager

    Men henke. Hvis du vil møde en kvinde så må du også oppe din kommunikation mere. Det batter jo ikke at svare dagen derpå med så lidt. Du virker jo ikke spor interesseret og hun har måske derfor valgt en mand der er mere på, fordi hun vil have en mand hun kan kommunikere noget mere med. Du vil klart blive målt og vejet på om du også er god at kommunikere også via sms. Det er via kommunikationen at vi kvinder mellem møderne også mærker trygheden i at kunne nå manden/kende manden. Når man som kvinde føler man kender manden har man også mere lyst til at give sig hen til manden.

    En sidebemærkning til det så er det der førstehåndsindtryk af mænds profilbilleder hvor man kan se hele hans ansigt altså vigtigt. Der er så mange mænd der har solbriller på på de fleste af deres billeder. Og der ser man bare ikke øjnene og udstrålingen. Så kan det jo være billede af hvem som helst og lige meget.

    I mænd må ud af jeres huler hvis I skal finde en kæreste. Vi vil faktisk gerne lære jer at kende og være mere end bare hende i dyrker sex med. Vi vil også være venner med jer.

    #18517
    Henke
    Deltager

    Jamen, i kvinder synger jo enstemmigt i kor. Jeg vil forsøge, at være en god dreng, og lave mine lektier fremover. 🙂 Tak for råd og respons.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.