Dating

Forside Fora Brevkasse Dating

Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Martin Østergaard 4 uger, 1 dag siden.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27057

    kvinde 41
    Deltager

    Jeg har brug for at råd.
    Jeg har været single i et år, hvor jeg blev skilt for min mand gennem 23 år, det var en meget voldsom skilsmisse. Jeg stod alene med 4 børn fra den ene dag til den anden, da han flyttede ud til sin nye kæreste, et par dage efter han fortalte at han havde været sammen med hende de sidste 2 måneder.
    Det var rigtig hårdt og jeg kæmpede mig op med hjælp fra en psykolog og min familie.
    Her i foråret begyndte jeg og date jeg har været på på flere dates men ikke noget der er blevet til mere.
    Her i september mødte jeg så en fyr på
    Tinder vi har fra første dag skrevet meget sammen hver dag, vi har også mødtes når det har kunne lade sig gøre. Vi snakker rigtig godt sammen og vi har fantastisk sex. Jeg har det virkelig dejligt sammen med han. Jeg har også begyndt at få følelser for ham. Og det er så her problemet kommer for jeg bliver virkelig usikker, jeg er mega bange for at lukke op for mine følelser, jeg er bange for at blive såret igen. På den ene side Siger min fornuft at han gerne vil mig , det kan jeg jo se han skriver til
    Mig hver dag og han vil også gerne ses, vi har ses både hvor vi har sovet sammen, eller vi har mødtes og gået en tur sammen og snakket ( det er lidt svært at vi lanses ofte, da jeg kun er børne fri hver anden weekend,)
    Så er det bare min skide usikkerhed jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med. Jeg ved godt at jeg bliver nøds til at snakke med ham om det, men hvor er det bare svært.

    #27059

    Eva Marie
    Deltager

    Jeg kan godt forstå du har svært efter din skilsmisse – det er så pokkers svært at genfinde tilliden – du har været udsat for et kæmpe svigt – og det kan tage år, før du kan begynde at stole på en mand igen. Jeg synes du skal tage det stille og roligt – en dag af gangen, og så se hvor denne mand bringer dig hen 🙂 Jeg synes heller ikke at du skal begynde at strø din tvivl ned over ham – du kan risikerer at han trækker sig – måske du skulle vente lidt længere med at udleverer dig selv, indtil du har fået mere tro på dig selv igen. Han lyder som en mand der gerne vil dig 🙂

    #27060

    Hej

    Det lyder på mig som en meget normal reaktion på et nyt forhold, som måske/måske ikke udvikler sig til at blive et fast forhold. Man bliver usikker og bange for at miste, og man bliver også bange for at sige det. Man mister jo kontrollen over situationen og sig selv. Og det kan være ret ubehageligt.

    Hvis jeg var dig, ville jeg nok ikke fortælle ham hele sandheden, men hellere dele den med en veninde. Og så nyde de gode oplevelser med ham. Men mon ikke han kan tåle at høre, at du er glad for ham og bliver lidt usikker. Måske han endda kan matche dine ord med, at sådan har han det også.

    Men det må selvfølgelig ikke kamme over, så et andet menneske pludselig bliver ansvarligt for ens usikkerhed. Det er lidt en balancegang. Og det kan være svært at sætte pris på, at der er så mange følelser i spil. Men i princippet er det jo positivt. Tænk hvis han var sød og vild med dig, og du var følelsesmæssigt død som et bræt. Så hellere ha noget på spil og i klemme.

    Med venlig hilsen og held og lykke

    / Martin Østergaard

    #27076

    kvinde 41
    Deltager

    Jeg har heller ikke tænkt mig at fortælle ham om det hele 😊
    Men jeg skrev til ham at jeg godt kunne tænke mig at se ham lidt mere end vi sås nu. Til det skrev han at så at han hyggede sig meget og syntes det var dejligt når vi sås, men han viste ikke helt hvor det førte hen, og at han ikke håbede at jeg nu trode at han var ved at trække sig, for det var han ikke. Han var bare nok bedst til at ses i weekenderne. Det betyder så at vi kun kan ses hver anden weekend. Så er det sku lidt svært at lære hinanden at kende.

    #27097

    Hvad tror du, han mener med, at han ikke helt ved, hvor det fører hen? Handler det om at han ikke har lyst til at møde dine børn endnu? For det skal han vel, hvis skal ses mere end hver anden weekend? Med mindre det er på tidspunkter, hvor ingen af dem er hjemme. Eller har han selv børn og er ikke parat til, at I alle skal mødes? Eller handler det om, at I bor et stykke fra hinanden, og det kan være lidt upraktisk med en masse transport? Eller arbejder han fra tidlig morgen til sen aften og kan derfor kun føle sig afslappet i weekender? Eller har han bare brug for at lade det hele udvikle sig over lidt længere tid? Mange spørgsmål 🙂

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.