Brændt igen

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15797
    sommerly
    Deltager

    Hej Martin
    Jeg er en kvinde på 41 – skilt for godt 1,5 år siden – 2 børn.
    Alt fungerer endeligt rigtig fint – så nu er der også blevet tid til mig 😊.
    I slutningen af maj købte jeg en kolonihave – det bedste jeg har gjort for mig selv (og det eneste) de sidste 2 år. Levede de sidste 2 år af ægteskabet med psykisk vold hver dag – det gik også ud over børnene. De har det godt i dag – deres far er faldet mere til ro, efter han blev “fri”, det har taget mig lang tid at komme hertil hvor jeg er i dag – lang tid at komme “ud af hans kløer og magt” , som jeg var viklet godt og grundigt ind i – og selvværdet var derfor helt i bund, da han ville skilles.
    Alle opfatter mig som den stærke, glade, smilende og udadvendte pige der er en fantastisk mor og som altid sætter andre før sig selv.
    Tre dage efter jeg overtog kolonihaven, hilser jeg på genboen ved havelågen/på vejen – jeg får det største smil og håndtryk og præsentation osv.
    Et stort varmt smil – som jeg har længtes efter i mange år – det faldt på et tørt sted – og efterhånden som ugerne gik og vi hilste lidt på hinanden, snakkede sammen, han så min have et par gange osv hvad jeg havde fået lavet osv – ja – så begyndte jeg at savne ham når han ikke var i hans kolonihave. Han arbejder i Kbh og er kun i kolonihaven i weekender. Jeg savnede ham noget så grusomt og kunne ikke tænke på andre end ham og hans søde smil.
    Sidste weekend ville skæbnen at vi havde børn på samme tid – det plejer vi ellers ikke – de løb sammen i haverne og vi voksne snakkede lidt i løbet af dagen og ungerne hyggede sig.
    Han tilbød igen igen at sætte min solcelle op, som han havde tilbudt for en måned siden – vi aftalte jeg købte de ting der skulle bruges i løbet af ugen. Jeg skrev til ham i løbet af ugen at nu var det indkøbt – han skrev han havde tid i weekenden. Fredag aften da jeg gik og slog græs, kom han over. Han blev stående længe og smaltalke og jeg lod græsset stå og bød på eet eller andet. Han ville kun have sodavand. Han blev hængende til over midnat – vi sad i hver vores sofa – fortalte om vores skilsmisser, børn osv – sad ude og røg et par gange i løbet af aftenen – han fandt en jakke fordi jeg frøs – vi snakkede stjernetegn – vi gik lidt tæt på hinanden, når vi fx gik ud – men ingenting skete…jeg havde lyst til at kaste mig i armene på ham – men jeg passede på mig selv – da jeg vidste at jeg ikke magtede en afvisning – ikke magtede mere modgang i livet. Næste dag kom han over ved middagstid for at sætte solcellen op – der var han en helt anden. Jeg måtte trække hvert et ord ud af ham – tavs og hverken smilende eller imødekommende – stemningen var markant anderledes – kemien var forsvundet som dug for solen – jeg blev usikker – mærkede igen alt for meget i rygsækken med dårlige stemninger, ignoreren – og det påvirkede mig!
    Jeg bød på noget at drikke – vi tog et glas sodavand – jeg tilbød at lave mad en aften, købe en ting eller andet som tak for hjælpen – men nej tak.
    Jeg var såret, BRÆNDT! Og jeg brugte resten af dagen på at reflektere over hvad der skete?
    Men jeg aner det ikke – og jeg får det ikke bedre med mig selv af at analysere mig frem til hvad der var årsagen til den fuldstændige kolde skulder. Tænker vist bare at det var godt det ikke blev til mere fredag aften – ellers ville jeg godt nok føle mig endnu mere ramt.
    Jeg er rigtig ked af det – men ved også at jeg har brug for en klippe – en klippe, der vil mig hver dag – og ikke kun de dage hvor vinden blæser i hans retning – det har jeg levet med i alt for mange år.
    Og Gud hvor jeg savner rigtig kærlighed – der hvor trygheden, tilliden og fortroligheden ligger dybt – hvor man ikke hver dag længes efter ømhed og hvor man ikke hver dag føler sig ensom og hvor man ikke hver dag skal stå for alting selv i – jeg savner alt det som ikke var i ægteskabet de sidste mange år.
    Men hvorfor skal det være så svært? Som nu med naboen i kolonihaven? Hvorfor trækker han sig pludselig og blir kold?
    De fleste skyder mig til 10 år yngre, og alle siger jeg kan få hvem jeg vil ha pga mit udseende, udstråling og min omsorg for andre –
    Jeg orker ikke alle de spil, der er når man møder et nyt menneske – på date osv – orker det ikke – Er det kun mig, der ikke orker datingræset i en alder af 41 – ville alligevel bare gerne møde en sød fyr. Savner nærværet, ømheden osv – måske jeg bare havde udset mig ham til at udfylde det jeg mangler…måske …kan vist slet ikke helt regne mig selv ud… Er klar over man skal elske sig selv, finde sig selv osv – men hvordan pokker giver man sig selv ømhed, nærvær, kærlighed, kram, fortrolighed osv? Det er ikke det samme som kærligheden til sine børn, veninder og familie.
    Det blev vist en gang blandede tanker fra en kvinde på 41 – der efter 15 år – nu oplever hvor meget sværere det er at møde een igen – i forhold til da man var ung, og festede hver weekend – orker det ikke – at finde een – men savner samtidig rigtig meget een at dele sorger og glæder med – ikke i hverdagen – bare een hvor det kun er “os” – uden hverken min eller hans familie blir involveret – bare to der langsomt lærer hinanden at kende – og nyder hinandens selskab 😊

    #15798
    blogger30
    Deltager

    Der kan jo være flere grunde til at han trækker sig igen, og sandsynligvis har ingen af dem noget med dig som person at gøre.

    1. Han ser en anden i forvejen.
    2. Han er glad for sit frirum i kolonihaven og vil ikke sætte det på spil ved at indlede et forhold til en nabo, med risiko for akavet stemning, hvis forholdet ikke holder.
    3. Han er ikke lige så interesseret i dig som omvendt, men synes det er hyggeligt at snakke og flirte lidt med dig (indtil en vis grænse, som han ikke ønsker at overskride).

    Jeg selv ville også være meget påpasselig med at gå efter en, som jeg boede så tæt på, da min egen erfaring desværre bekræfter ordsproget : Don’t shit where you eat 😉

    #15801
    TinaE
    Deltager

    Det er svært at sige hvorfor han trækker sig. Måske syntes han bare ikke den rigtige kemi var der alligevel ? Er I jævnaldrende ?
    Hvori bestod den psykiske vold, hvis du vil svare på det ? Idet jeg selv er kommet ud af et ægteskab for nylig og hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt der også var tale om psykisk vold. Altså noget om, hvor galt skal det være for, at man gir det den betegnelse ?

    #15804
    hexia D trix
    Deltager

    Han er en idiot og du skal passe på dig selv!!!

    #15808
    Aries
    Deltager

    Jeg ser blot manden som en hjælpsom kærlig mand, der synes at han har fået sig den dejligste nye Nabo. Han har nok kunnet mærke din interesse, og derved gør han det eneste rigtige, han trækker sig, fordi han ikke er interesseret i dig på den måde.

    Du må se på alle mænd som små gaver i dit liv. Hvis du holder dine øjne åbne, så bidrager hver enkelt mand med et lille stykke unik viden , netop omkring mænd.

    Brændt igen..hmnn du må kigge lidt på din sårbarhed, hvis du bliver forbrændt på så spinkelt et grundlag. Du må bygge dig lidt styrke. Manden her har blot været flink og du kommer til at møde mange mænd som synes du er et dejligt menneske, men som ikke ser en viv i dig.

    I stedet for at føle dig brændt, så føl dig heldig over at have fået en dejlig ny nabo. Føl dig heldig over at kunne få sådan en lyst overfor en ny mand.

    Aries

    #15812
    Per
    Deltager

    @sommerly

    Lad os lige parkere alle følelserne og kigge lidt på fakta i stedet.

    Helt konkret; hvad VED du?

    1.
    Han har ønsket dig velkommen, været imødekommende og været interesseret i at tale med dig og hjælpe dig. Det var da pænt gjort.
    (men han indfriede så ikke dine fantasier og nu digter du på årsagen uden skyggen af beviser)

    2.
    Du har investeret en masse følelser og fantasier i ham, få dage efter du har mødt ham
    (Indtil videre har han blot være en hjælpsom nabo. Hvordan mener du at han kan gøres ansvarlig for dine udækkede behov?)

    4.
    Han har hængt et solpanel op for dig
    (du har fuldstændig ret, hexia D trix. Han er da godt nok en idiot)

    5.
    Manden har været i skidt humør én gang. Og du kender ikke årsagen.

    Måske er hans datter syg.
    Måske er hans hus gået på tvangsauktion.
    Måske er han blevet fyret.

    Måske, måske, måske.

    Næste gang du møder ham, så lad tvivlen komme ham til gode. Vis ham noget overskud og tillid og spørg ham om han havde det godt sidst I sås, da han virkede lidt trist. (og fortæl hvor glad du er for solpanelet).

    Så må vi se.

    Træk vejret, giv ham en chance.

    #15815
    Aries
    Deltager

    @per @Hexia..ha ha ha i to tosser. <3 , man skal ikke Kimse ad mænd og solpaneler…ha ha


    @Sommerly
    . Har det givet dig lidt ro, det som bliver skrevet til dig. Kan du se perspektivet?

    Aries

    #15816
    Go Happy
    Deltager

    Hvor er det skønt med en mands bidrag til os kvinder, der nogle gange sejler rundt på følelsernes hav 😀


    @Sommerly
    , jeg forstår godt dine følelser, både at du har lyst til at kaste dig i armene på den venlige mand, og at du føler dig afvist og uforstående. Men som de andre skriver, så prøv at lade være med at være så hurtigt – dels med at investere dig selv allerede nu, på det niveau du er involveret i manden, som du reelt ikke kender 😉 Og dels behøver du ikke at føle dig personligt afvist eller brændt af allerede nu 🙂

    Du føler, at han har vist interesse – han føler måske bare, at han har haft en hyggelig og venskabelig aften. Måske er han et andet sted i sit liv lige nu, og har fornemmet din iver – det får ham til at lægge lidt afstand. Eller måske afslår han en middag, fordi han synes at man skal hjælpe hinanden uden at forvente noget igen – Sådan er livet i en kolonihave 😀

    Prøv at tænke på ham som en nabo eller en ny ven – og spørg ham, som en foreslår, om han var ok sidst, fordi han virkede meget stille. Du føler dig måske sårbar ved at spørge – men det virker faktisk mere mærkeligt ikke at bemærke, at han ikke var sig selv 🙂

    Og så det svære, prøv at lade tiden være din ven – flyd med, og se hvad der sker. Prøv at betragte dine følelser som et tegn på, at du igen er klar til at involvere dig og åbne hjertet – han er ikke den eneste, der kan vække det i dig, men fordi han er den første, der formår det i meget lang tid, forstærker det din følelse af, at være noget ægte og stærkt – og det er det ikke endnu 🙂

    #15823
    hexia D trix
    Deltager

    Mit tidligere svar var lige fra hoften 😉 skulle på job så …..

    Man elsker sig selv ved at være sin egen bedste ven, hvilket betyder at man tager sine følelser alvorligt og bruge følelserne til at sætte grænser overfor andre mennesker.

    Jeg kan sagtens være enig med nogle af de andres forslag, men de gælder for dem. Som jeg læser dit meget indsigtsfulde indlæg, du har fuldkommen klarhed over, hvad der er dit udgangspunkt 😉

    Psykisk vold er undervurderet, det sætter sine spor bla i selvværdet, hvilket kan have den konsekvens at du vil settle for mindre end “godt” og “godt” i den sammenhæng er jo lige præcis, hvad du beskriver som “en klippe der vil dig, hver dag”. Din nabo kan være et ganske fint menneske, ingen ved, hvad bier tænker og dermed heller ikke hvilke årsager der ligger til grund for hans change of mood ………. men objektivt han går i seng ved midnat og 12 timer senere er han en fuldkommen anden er der nogen af jer herinde der ikke er i stand til at kontrollere sine følelser og optræde høfligt overfor andre mennesker? Det ville være et faresignal for mig og er det jo også for dig 😉

    Mit råd til dig er stadig, læg afstand, du føler noget dårligt og så skal man lægge afstand, hvis man er sin egen bedste ven 😉

    Som jeg oplever det var du hurtig til at bygge en drøm op om din nabo som “Prinsen på den hvide hest” i den situation ville jeg tvinge mig selv til at holde 100% fast i fakta hver gang du møder en ny mand, det der viser, hvem han er er “handlinger” og de handlinger er det der fortæller dig om det er en prins eller parasit 😉

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.