Blot en lille irritation

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #24178
    r91
    Deltager

    Hej med jer,

    Jeg er hoppet ind i datingverdenen, og hold da op det er et barsk sted at være! Gang på gang stopper folk bare med at svare, sletter en eller afbryder aftaler.

    Og nu er det så sket igen. Jeg mødte en fyr på Tinder for ca. 3 uger siden, og det var en hyggelig date og vi snakkede godt sammen. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle ses igen, men pga. forskellige ting fra vores begges side kunne det først lade sig gøre i går. Vi har skrevet sammen de fleste dage indimellem da, så vi har altså skrevet sammen i over en måned og han virkede som en rigtig sød og reel fyr. Og i går havde vi så en aftale – og jeg hører ingenting! Jeg skrev til ham og han svarer ikke.

    What is up with that? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke bare kan skrive, at man ikke har lyst til at ses alligevel. Jeg var ikke mega interesseret i ham her, så det er ikke fordi jeg er blevet ladt tilbage med hjertesorg, men bare med en lettere irritation og bitterhed over, at man efter så lang tids skriveri ikke kan have lidt mere respekt og faktisk aflyse den date.

    Vi har kun skrevet på Tinder, så jeg har ikke hans nr. eller noget. Men jeg har sådan lyst til at skrive til ham igen og sige hvorfor helved han ikke bare skriver, at han ikke vil. Eller finde ham på Facebook og forlange et svar. Men er det for stalkeragtigt og dumt? Skal jeg bare acceptere, at sådan er datinggamet og at ghosting virkelig bare sker hele tiden? Jeg er bare så ufattelig træt af, at man i datingverdenen åbenbart ikke skylder hinanden noget som helst.

    #24179
    Laerke
    Deltager

    Du kan skrive:
    Siden jeg ikke har hørt fra dig, går jeg ud fra at du ikke er interesseret. Ha det godt. Hilsen xxxxx

    Så lukker du den selv på en værdig måde og kan få din power tilbage til dig.

    En anden gang kan det være en god ide at skrive et par gange frem og tilbage. Evt en telefonopringning og så mødes. Brug ikke for meget krudt på en person i starten.

    #24181
    lillehjerte
    Deltager

    Med den adfærd skal du bare sig til dig selv at han ikke er det rigtige.

    #24182
    lillehjerte
    Deltager

    Lad være med at bruge mere energi på ham. Han skal slet ikke have et skriv.

    #24183
    r91
    Deltager

    Jamen i har helt sikkert ret, han er ikke tankerne eller tiden værd. Det irriterer mig bare voldsomt, at det er så uafklaret og at man har så lidt respekt for hinanden, at man ikke bare kan skrive ‘nej tak’.

    Tror måske jeg skal have en pause fra Tinder 🙄

    #24186
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg ved ikke, hvorfor det er så tabubelagt, at give udtryk for sine følelser overfor et menneske der har røvrendt en eller bare har opført sig umanerligt dårligt ………… Jeg synes ,det er helt iorden ………… FYR DEN AF ………. Giv ham den store tur i Emma Gad!!!!

    Hvis han ikke har lært almindelig pli endnu, så er det da på høje tid.

    Jeg har et spørgsmål til de af jer der anbefaler at man skal tage afvisninger, tilsvininger og direkte forræderi med ophøjet ro/pande, hvad er grunden til det?? Hvad får man ud af det andet end at give modparten det indtryk at det er helt ok/normalt??

    #24187
    Laerke
    Deltager

    Hun har mødt ham en enkelt gang, der står intet om hvor lang tid deres date varede, hun har ikke hans telefonnr (hvorfor ikke?), der kan være sket noget i hans liv – who knows – eller også viser han bare sin sande karakter og/eller er konfliktsky. Og så ved hun det. Hellere nu end senere.
    Jeg forstår ikke hexia, hvad du tænker på hun skal gøre – give ham den store tur…
    Jeg synes det er meget mere værdigt og tilfredsstillende at bevare egen power
    Stan Tatkin har nogle gode bud på hvad det er på spil og råd til hvordan man kan forholde sig.
    At flippe ud og fortælle hvordan den anden skal opføre sig er for mig som at pisse i bukserne. For en mand hun har mødt en enkelt gang.
    https://www.oprahmag.com/life/relationships-love/a29210247/what-is-ghosting/

    • Dette svar blev ændret 3 år, 1 måned siden af Laerke.
    • Dette svar blev ændret 3 år, 1 måned siden af Laerke.
    #24191
    Laerke
    Deltager

    Den er er også en løsning hvis hun vil se ham igen:
    Siden jeg ikke har hørt tilbage fra dig går jeg ud fra at du ikke er interesseret. Skulle der foreligge en misforståelse, er du velkommen til at bringe mig ud af den….

    #24192
    hexia D trix
    Deltager

    De havde en aftale …………… og???? Jeg synes det er uforskammet, mangel på respekt for et medmenneske. Hvis den det går ud over, har brug for at give udtryk for det, synes jeg det er helt fint. ……… det er sådan hun er.

    Værdigt og tilfredsstillende ……….. det tror jeg ikke, jeg forstår 😉 vil du forklare hele kæden af ræsonnementer?

    #24200
    r91
    Deltager

    Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at skrive til ham alligevel for det synes jeg sku han havde fortjent. Han svarer nok ikke, men jeg håber da han får et lille jag af dårlig samvittighed. Jeg skrev ikke en sviner eller noget til ham, men bare en lille stikpille.

    Hexia: Det havde jeg virkelig også lyst til for han trænger da virkelig til at blive opdraget. Hold nu op, det er virkelig, virkelig dårlig stil.

    Laerke: Vi var sammen i en hel aften, men synes egentlig heller ikke det er relevant hvor lang tid daten varede. Vi har skrevet sammen i flere uger og vi har en aftale torsdag og han vælger så bare at ignorere mine beskeder, det er sku ikke okay.
    Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om der er sket noget i hans privatliv, men jeg tænker chancen er størst for, at han bare er en douche.
    Jeg skrev til ham, fordi det havde jeg brug for. Føler nu ikke det gør at jeg ikke har min værdighed i behold 🙂 Men kan da sagtens følge tanken i, at man måske ikke skal sende mere energi den vej og bare slette ham og rykke videre. Men jeg er virkelig bitter kan jeg mærke, den er åbenbart ikke lige så nem at slippe af med 😉

    • Dette svar blev ændret 3 år, 1 måned siden af r91.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.