Barn nummer 4?

Forside Fora Brevkasse Barn nummer 4?

Dette emne indeholder 3 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  lillehjerte 2 uger, 4 dage siden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27123

    Rismark
    Deltager

    Kære brevkasse.

    Min mand og jeg (38 0g 35 år) har 3 børn sammen, og de er nu hhv 2,5, 6 og 8 år. Allerede da vi lærte hinanden at kende talte vi om børn og ønsker. Jeg er selv ud af en familie med 4 børn, han af 3. Jeg ønskede mig minimum 3 børn, han kunne gå med til 3. Det 3. barn har haft svært ved at sove i de to første år, og vi har oplevet meget sammen som familie, der har gjort, at min mand ofte føler sig træt. Vi har været i udlandet og bo i nogle år, før vi fik nummer 3, og da var jeg ansvarlig for de to ældste børn (skolegang, fritidsaktiviteter, praktisk etc). Nu er vi tilbage i Danmark, hvor jeg synes vi er faldet godt til og hvor vi alle er i gang med noget, vi godt kan lide. Jeg er bare ikke færdig med at få børn, og jeg ønsker mig inderligt et barn mere. Jeg synes, det vil skabe god balance for vores børneflok at få en lille en, som den mindste kunne læne sig lidt op af. Min mand er midterbarnet og har altid talt negativt om dette. Min mand vil bare ikke have flere børn. Og argumentet er, at han er for træt. Han er en fantastisk far.
    Vi har talt om det i snart 1 år, og han lukker ned for emnet, når det tages op. Jeg har forsøgt at fortælle ham, hvor ked af det, jeg bliver, når jeg ikke føler, han lytter på mine følelser og argumenter, og ikke vil tage dem op til overvejelse. En åbning har været, at en af os skulle gå hjemme eller være på deltid, hvis det overhovedet skulle komme på tale. Jeg vil være parat til at gøre det, selvom jeg allerede har udskudt mine karriereplaner med år i udlandet + barsel x 3. Jeg er ved at være der, hvor jeg kan mærke, at vi måske skulle gå hver til sit. Ikke at jeg vil kunne se mig selv få børn med nogen andre, men jeg har svært ved at blive i denne uforløste konflikt, hvor vi ikke kan indgå et kompromis. Jeg er så bange for at sige det højt, fordi jeg ikke ønsker at miste ham. Jeg føler, vi driver fra hinanden, fordi jeg er egoistisk. Det er svært for mig at forklare ham, at jeg ville føle mig hel, hvis vi fik et sidste barn.

    #27124

    mulmi
    Deltager

    Hej Rismarker.

    Du er en af mange kvinder jeg hører snakke om at få flere børn, hvor manden ikke er interesseret. Jeg forstår godt dit ønske og kan sagtens sætte mig ind i længslen og sorgmodigheden ved ikke at få sine ønsker påfyldt.
    Som jeg ser det, er problemet at du ønsker dig noget du ikke kan få (med ham) og du bliver frustreret over at han ikke har de samme ønsker som dig.
    Hvis han havde et ønske som gjorde ham virkelig lykkelig, men dig super ked af det. Ville du så indfri det?
    Jeg tror din mand blot prøver at fortælle dig, at det du kræver af ham, er for stort i forhold til det han selv kan give. Også selvom han ved at der ville gøre dig glad. Han tænker måske at du burde forlige dig og være glad for de børn du allerede har og give dem noget mere af al den kærlighed du tilsyneladende mener du kunne give mere af til et nyt barn. Eller måske bruge det på ham.
    Mere er langt fra altid bedre.
    For at gøre forståelse for din mand større, så tænk på det, på en anden måde.
    Hvis nogen krævede at du skulle arbejde 80 timer om ugen for at beholde dit job, ville du så ikke føle dig presset ligesom din mand? Og muligvis finde et andet job?

    Jeg synes du skal stoppet med at presset på og acceptere dit liv som det er og finde nogle andre ting at ligge din kærlighed og opmærksomhed på. Så sikre du også at dine nuværende børn overhoved har en familie at vokse op i og ikke ender som skilsmisse børn.

    #27131

    Hej Rismark

    Jeg har haft en del par i rådgivning med denne lidt uløselige problemstilling. Nogle gange kan det være forløsende bare at få lejlighed til at sige, hvordan man har det og pære lidt rundt i det og blive berørt af det, uden at ens partner er ved at flække på langs eller fåe travlt med at underholder med sin dagsorden eller rulle opgivende med øjnene. Og det kan terapeuten nogle gange hjælpe lidt til med. At skabe plads, hvor man har svært ved at give hinanden plads. Det løser langt fra kerneproblemet… at du vil, og at han ikke vil. Men… ofte kan det skabe lidt mere samhørighed at være i et rum, hvor en tredieperson hjælper parret med på skift at kunne være der med alle de ønsker og forbehold, man hver især har. Uden at det udvikler sig til en disjussion eller nytteløse forsøg på at overbevise hinanden.

    Der er megen skam i denne problematik. Du beskriver, hvordan du oplever dig selv som egoistisk midt i dit dybtfølte ønske og din instisteren. Han vil sikkert også have mega dårlig samvittighed over, at han hverken orker barn nummer 4 eller at høre dig plage om det. Så der er ofte brug for, at man både kan ‘råbe’ sine ønsker ud, men også at der er mulighed for at sætte ord på, hvor godt man faktisk forstår den andens frustration. Det er ofte svært for par i denne situation at være i sorgen og frustrationen SAMMEN uden at køre den af på hinanden eller føle sig smurt ind i skyld ved mindste ansigtstræk fra den anden.

    Jeg synes, at det er fint, at du har det sådan, at du overvejer et brud, fordi det er for smerteligt at være i det fastlåste. Ikke fordi du vil have nummer 4 med en anden, men fordi det bare gør mega naller. Lidt adskillelse – eller måske lidt mere – har aldrig skadet noget forhold, vil jeg vove at påstå. Tværtimod kan det være med til at skærpe opmærksomheden og prioriteterne. Du behøver jo ikke nødvendigvis gå fra ham og lave et fuldt brud. Det er ikke forbudt at holde lidt ferie fra forholdet, men stadig være tro over for hinanden og betragte det som en proces, som er nødvendig – måske mest for dig – for at kunne komme ud af den smertelige uforanderlighed. At holde fri fra forholdet vil ofte blive betragtet som pression, unødig magtanvendelse, begyndelsen-på-slutningen og trussel om ophør af forholdet. Det kan nok ikke undgås, men det er vigtigt også at se, at der er tale om selvbeskyttelse (af dig) og beskyttelse af din respekt for og kærlighed til din mand og din evne til at være en nærværende og kærlig mor i en krisesituation. Det er faktisk meget muligt, at du lider for megen skade, hvis du skal dele hjem med ham og være voldsomt ulykkelig samtidig. Så kan man nærme sig hinanden på et senere tidspunkt, når det er mere oplagt for begge parter.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #27132

    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes at Mulmi stiller nogle rigtig gode spørgsmål. Jeg selv undrer mig virkelig over at man efter barn nr 3 insisterer så stærkt på at få barn nr 4. Hvad er gevinsten ved et barn nr. 4? Er det graviditeten? Er det barslen? Er det barnet i sig selv? 3 børn er i min optik meget at se til. Jeg vil gætte på at din mand har nået sin yderste grænse, når han også sætter en streg i sandet. Hvordan fordeler I oopgaverne hos jer? Når man får børn er man 2 om det. Når man har 3 i forvejen har man uden tvivl meget at se til og det bliver kun mere. Udover det praktiske i det er der også hele det økonomiske grundlag i det. Ja det kan godt være det løber rundt så længe de er små og kan arve hinandens tøj. Men dertil kommer der alle de større udgifter der er omkring børn gennem barndommen og også opsparinger til at have mere at starte sin tilværelse som nyklækket voksen og 18 til 21 årig. Så er der al den opmærksomhed de hver og en også har behov for. Jeg ser bare at der er mange konsekvenser ved at få barn/børn/3 børn og mere. Ja jeg synes det virker meget behovstyret og meget uovervejet at have så meget fokus på den næste baby fremfor det man står med. Altså du er jo ligefrem klar til at vinke farvel til mand og familielivet hvis han ikke får barn nr 4 med dig??? Prøv at overveje scenariet. Han vil ikke have barn nr 4 og du går fra ham og bliver alenemor til 3 børn. Senere hen beslutter du dig for en fjerde graviditet. Hvem skal tage sig af de 3 børn når du skal ind på fødeklinikken og hvem skal tage sig af dine børn når du med nr 4 har søvnløse nætter med den yngste? Måske får i en 7-7ordning dig og din mand om de 3 børn. Men måske risikerer det hele at skride for dig og så vil han søge om hele forældremyndigheden og dit samvær med de 3 vil blive reduceret. Alt det fordi prioriteterne kan falde skævt og fordi opgaverne bliver flere end du lige kan løse.

    Så mit råd er: Tænk dig grundigt om i fht hvad du har og hvad der er realistisk samt at prøve at stille skarpt på de børn du allerede har og som fortjner 2 forældre der kan være nærværende og har råderum til dem. Jeg læser at din mand har nået til det han kan presse sig selv til. Men kan du også presse dine nuværende børn til et ovenstående scenarie hvor enten du, din mand eller i begge ikke magter at der kommer et barn mere på banen? Og ville du virkelig stå med 4 børn alene og klare alt selv?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.