At sætte sig selv fri

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #20921
    Anette87
    Deltager

    Kære alle

    Hvad er jeres bedste erfaringer ift. at sætte sig selv fri og komme videre efter et forlist forhold?

    Der er gået to år siden den mand, jeg troede jeg skulle blive gammel sammen med og have børn med, og jeg gik fra hinanden. Jeg savner stadig. Er stadig ked af alle de knuste drømme. Vi har indimellem kontakt. Her bliver jeg bekræftet i, at det ikke er som ‘elsker’, jeg savner ham. Jeg har ikke lyst til at blive liderlig sammen med ham, kysse osv. Derimod savner jeg ham som menneske. Trygheden. Hans personlighed. Vores liv sammen. Alt det, vi byggede op.
    Han har fundet en ny kæreste. Men alligevel er han blevet ved med at tage kontakt til mig. Nu er kæresten blevet gravid, og jeg tænker, det er på tide at give slip. Hvad gør jeg?

    Skal jeg holde en pause i kontakten?
    Skal jeg flytte fra den lejlighed, ham og jeg boede i sammen?
    Skal jeg flytte til en ny by for at starte på en frisk – fx KBH (bor nu i Aarhus)
    Findes der strategier?
    Hvordan får jeg ham ned fra piedestalen? Føler jo, at han er den dejligste af alle.
    Indimellem bliver jeg i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt for mig at møde kærligheden igen. Hvordan bliver man klar?

    • Dette emne blev ændret 4 år, 3 måneder siden af Anette87.
    #20927
    Eva Marie
    Deltager

    Det er nok lige drastisk nok at flytte til en ny by pga. ham:)
    Når du møder kærligheden igen, så glemmer du ham. Men for at du kan finde kærligheden, så kræver det at du åbner op overfor nye mænd. Måske skal der kysses mange frøer inden du finder den rette, men han skal nok komme.

    Jeg vil mene at det må være let for dig, hvis det passer at du ikke har lyst til ham. Eller ligger der noget andet bag din kærlighed til ham? Kan du KUN se ham som en ven, så gør det vel heller ikke så ondt at du ligefrem vil flytte væk. Venner kan man jo sagtens være:)

    #20928
    Anette87
    Deltager

    Det er lidt svært at forklare. Vi havde et meget dybt forhold med masser af samhørighed, dybe samtale og et dejligt liv. Fælles venner og mange oplevelser sammen. Han er den person, som kender mig bedst, og har altid været der for mig. Han ved lige, hvad han skal sige og gøre for at bakke mig op. Jeg føler dyb dyb kærlighed for ham. Han bliver en fantastisk far, har en fantastisk personlighed. På mange måder gjorde han mig lykkelig. Jeg var stolt af at være hans kæreste. Han er vellidt, sjov, charmerede og flot. Vores forhold bar dog også præg af at være et tæt venskab. Der har aldrig været meget lidenskab. Han har altid italesat sig selv som ikke særlig seksuel. Ville næsten aldrig putte, holde i hånd osv. Han siger, at sådan har han altid været. Han gjorde ofte nar af folk, der var fysisk intime sammen. Synes det var teenage-agtigt. Det blev derfor også efterhånden akavet og forkert at bevæge sig ind i det seksuelle rum, når vi ikke havde noget fysisk sammen i hverdagen. Min dybe kærlighed er derfor ikke bundet op på noget fysisk men derimod vores dybe relation. Jeg elsker og savner ham.

    #20929
    Anette87
    Deltager

    På sigt vil jeg gerne være venner, men lige nu gør det for ondt.

    #20930
    Eva Marie
    Deltager

    Hvad er det der gør ondt? Hvis du ikke tænder på ham, så kan jeg ikke se problemet. Du kan jo sagtens være venner med ham uden at skulle dele seng med ham, som du skriver herinde, at du ikke vil…….
    Er det fordi du er jaloux på at han deler tilværelsen med en ny kvinde?
    Hvis det er det der er problemet, så er du simpelthen nød til at få det ud af dit system. Selvfølgelig lever han da videre, og han har nok fundet en kvinde der passer med ham sexuelt.

    #20931
    Anette87
    Deltager

    Jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg har ingen lyst til ham seksuelt. Kan ikke forestille mig at blive liderlig sammen med ham. Måske handler det om jalousi. Eller knuste drømme. Jeg troede, vi skulle blive gamle sammen og have børn sammen, og lige pludselig er hele mit liv vendt på hovedet. Jeg har svært ved at forene mig med den drejning. Og så savner jeg trygheden og forudsigeligheden. Og ham som menneske. At komme hjem til ham og dele min dag med ham. Jeg er i tvivl om, jeg kan møde en så dejlig mand igen. Jeg elsker ham virkelig højt.

    #20932
    Anette87
    Deltager

    Det har også været svært for mig at give slip, fordi han siden vi gik fra hinanden er blevet ved med at sende mig kærlighedserklæringer. Han har fortalt mig, at grunden til, at han gik så hurtigt ind i et nyt forhold, var for at komme over mig – noget han er flov over. Han spejler sig dog meget i sin omgangskreds, som alle har fået børn. Nu er hans kæreste gravid, og jeg har bedt ham om pause i vores kontakt.

    #20933
    lillehjerte
    Deltager

    Ja jeg tror du skal længere væk og bo. Skabe dig et nyt liv. Det virker til at puste til noget rygende aske der ikke kan antændes igen. Det er slut og I kommer ikke videre. Du komner ikke videre før du giver dig selv lov.

    #20934
    Anette87
    Deltager

    Er der andre konkrete ting jeg kan gøre og handle på for at give slip? Hvad tror I Martin Østergaard ville sige? Mon han har skrevet noget om emnet?

    #20935
    Eva Marie
    Deltager

    Ja – du kan holde dig væk, få tankerne over på noget andet – dyrke dine interesser, veninder, gå ud og i det hele taget leve dit eget liv – så skal det nok komme………ting tager tid, og du skal give dig selv tid til at “sørge” over tabet af en du elsker.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.