at miste sig selv i "datingsprocessen"

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 36 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #23483
    Missme
    Deltager

    Kære Singletråds-debatører,
    (undskylder på forhånd at jeg ikke er bedre til at fatte mig i korthed)
    Jeg synes, at jeg har søgt nettet tyndt men har ikke rigtig kunne finde svar på hvordan jeg bedst håndterer mit problem; nemlig at jeg mister mig selv i dating-processen.

    Baggrund: Jeg blev skilt efter 15 år samliv/ægteskab sidste år. De første 14 år havde vi et virkeligt dejligt ægteskab, og jeg tvivlede aldrig på ham eller hans kærlighed og trofasthed til mig. Vi blev skilt fordi jeg (dumt, dumt, dumt) var utro, og selvom vi prøvede at genskabe tilliden imellem os i næste 7 mdr, var noget for evigt gået i stykker. Min ex-mand er ret fantastisk, så på trods af mit svigt holdte vi god tone under skilsmissen og deler nu fint vores to børn 7/7. Grunden til jeg gør lidt ud af dette, er for at understrege at jeg aldrig tidligere har været jaloux eller tvivlet på mit eget værd.

    Nu til problemet.
    Efter ca 6 mdr var jeg klar til at date lidt ( her er det over et år siden at min ex-mand og jeg havde et reelt forhold, men godt nu kun 2 mdr siden skilsmissen gik igennem rent juridsk).
    Jeg har tidligere synes rigtig godt om en fyr, som har lavet noget konsulent-agtigt arbejde mit job. Jeg kan se han er single på facebook, og jeg skriver til ham. Han vi gerne ses, og jeg tænker at det er fint med lidt adspredelse ( og måske og seksuelt samvær ;-)). Vi har god kemi, men allerede ved første møde ligger han vægt på at han trives som single. Hans kone døde af kræft for fem år siden, og siden af har han været alene med sine to drenge, og har i den grad taget forælder-rollen seriøst. Han har kun haft et enkel kortere forhold i den tid, men mange, mange ”veninder”. Først tænker jeg at det er fint for mig, det er alligevel nok bedst for mig at være single lidt tid, for ligesom helt at finde mit ståsted i livet igen. Fyren er dog så skøn, sød, ærlig og hamrende lækker. Jeg er ved at ”dø” for at have sex med ham, men han holder det lidt hen, fordi han kan mærke jeg er rigtig vild med ham, og han synes det vil være synd, hvis jeg bliver forelsket i ham uden han kan gengælde mine følelser. Jeg kan dog føle han bliver mere og mere tiltrukket af mig, og vi har også haft fantastisk sex et par gange. Vi har nu set hinanden i ca. 1.5 mdr, og nu er jeg helt vildt med ham, mens han stadig ikke vil ændre sin ”single-tilstand”, men gerne lave ”kæreste-ting”, fx gå hånd i hånd i en 4 timer lang tur, og kysse oprigtig i offentligheden. Alt det her ville være fint nok, hvis det ikke var fordi at fuldstændigt er ved at miste mig selv. Hvis han ikke har ringet/skrevet en enkelt dag får jeg straks katastrofe tanker om, at nu er han sikkert sammen med en anden og gider ikke mig længere. Hvis jeg har skrevet en besked på fx messenger, og han ikke svare, men jeg kan se at han har været aktiv, så er min først tanke ”nu skriver han igen med en anden”. Hvis han fx siger: ”Næste uge kan vi være sammen enten mandag, onsdag eller torsdag, men jeg skal lige have tjekket op på arbejdskalenderen”, så holder jeg ALTID alle tre dage åben i min kalender, for jeg vil ikke gå glip af et minut med ham. Jeg har prøvet at sige ja til at mødes med en mine veninder på en dag, hvor fyren senere forslog vi kunne mødes. Under hele aftalen med min veninde, var jeg mentalt fraværende, fordi jeg tænkte at nu kunne jeg have været sammen men ham fyren ( og det er bare ikke fair over for min veninde!). Alt det, som jeg normalt er super-passioneret omkring ( mit arbejde som ret succesfuld forsker, som jeg virkelig brænder for, min løbetræning, mit ”arbejde” som mor osv) glider helt i baggrunden, og selvom jeg arbejder/løber/passer børn kan nærmest kun tænke på hvornår jeg kan se ham fyren igen. Mit humør afhænger helt vildt meget af, hvor meget/hvor sødt ham her fyren har ringet/skrevet den dag. Selvom overfor børnene tager jeg mig selv i at være lidt mere kortluntet ( normalt er jeg ret rummelig, hvis jeg selv skal sige det), hvis ham fyren ikke lige har svaret asap. Jeg føler jeg ikke er ”god nok” til ham her fyren; Fx Selvom jeg har en god løn, tjener han 10 gange så meget. Jeg er sikker på det ikke betyder noget for ham, og min ex tjente også meget mere end mig og det skænkede jeg aldrig en tanke. Jeg kan ofte føle mig lidt ”blondine-dum” med ham her fyren, selvom jeg har en PhD i et medicinsk fagområde og jo ikke er dum, men min samfunds- og kulturomhandlende viden er ikke så stor. Jeg føler også han er al for lækker til mig, selvom han ofte fortæller mig, hvor smuk jeg er.
    Det er som om jeg kunne kan føle lykke og i live er når jeg er sammen med ham. Uden at have et reelt sammenligningsgrundlag føler jeg det som en narkoman, som er afhængig at han stof. Selv lange løbeturer, der altid plejer at kan ”peppe” mig op, føles næsten ligegyldigt. Succeser på job, fx at få en søgt fondsbevilling, er nedgradet til ”fint nok” ( jeg plejer at danse en 2-timers lang sejsdans, når det sker). Jeg har med andre ord at tabt helt mig selv i den her process, og lever kun for hans opmærksomhed og tid ( og den reelle frygt for at han er sammen med andre piger!) . Det er forfærdeligt og ydmygende at have det sådan, når vi ikke er sammen, men jeg til gengæld flyende når vi er sammen. Jeg mangler ”redskaber” lige ligesom bare at være tilstede i det her ”forhold” ( hvor han jo ikke vil være kærester) . Jeg kan dårligt bebrejde fyren her noget – han har hele tiden spillet med åbne kort omkring hans behov for at have frihed til at kunne rejse, date og i det hele taget leve som han har lyst, og altid behandlet mig respektfuldt og kærligt (med den del af hans kærlighed, der kan blive tildelt mig).
    Er der nogen herinde, der har erfaring med lignede; altså at tabe sig selv i en dating process, og nærmest kun føle sig levende, når man er sammen med hende/ham, man er vild med? Jeg har aldrig i mit liv haft det sådan er, og selvom det fornuftige nok vil være at stoppe med at se ham, vil jeg (selvfølge?) allerhelst kunne lære hvordan jeg ikke taber mig selv i mit ” forhold” til ham her fyren?
    (jeg frygter det kunne blive det samme med en ny fyr, hvis jeg dropper den nuværende fyr).

    #23484
    Aventura
    Deltager

    Hey. Du er “bare” forelsket ! Tænker at dine reflektioner og bekymringer er helt normale.
    Nyd det og tag det som det kommer. Held og lykke 😊

    #23485
    Missme
    Deltager

    Tak for svar, Aventura! Tror du virkeligt at jeg er forelsket? 😮 Jeg har kun været forelsket 2 gange på 38 år, og der føltes det helt anderledes dejligt ( men sidste gang var jeg selvfølgelig også 15 år yngre). Hvis jeg virkelig er forelsket ( måske har du faktisk ret), så bliver jeg nødt til at afsluttet det her, da ham jeg dater, ikke vil have en kæreste… og jeg vil ikke dele ham med andre. Av, mit hjerte.
    Håber jeg næste gang ikke mister mig selv på samme måde som den her gang. Det er faktisk ret ydmygende at blive en “skygge af sig selv” 🙁

    #23486
    Froeken T
    Deltager

    Hej Missme

    Sikke en god og levende beskrivelse af det hele – jeg kan genkende meget af det fra mig selv, hvis ikke det hele 🙂 Som Aventura siger, så tror jeg, du er rendt ind i en forelskelse. De kommer jo i mange forskellige former og størrelser, så det er meget tænkeligt, at du ikke har oplevet det helt på samme måde før. Jeg tror, det var F. Scott Fitzgerald, der sagde: There are all kinds of love in this world, but never the same love twice.

    Jeg tror, måden vi forelsker os på, kan se meget forskellig ud, alt afhængig af hvor vi er i vores liv. Din forelskelse lyder som en meget stormende og opslugende én af slagsen, og som med alle andre følelser, så handler den (blandt andet) om noget i dig selv. Er der f.eks. nogle sider af denne her fyr, som du savner i dig selv? Som du gerne ville have mere af?

    Der er ingen tvivl om, at det er hårdt at stå der, hvor du gør. Puha. Men når jeg selv befinder mig et sted i mit liv med megen mentale smerte, så minder jeg mig selv om to ting:

    1) Det kommer ikke til at være sådan for evigt. Det er en midlertidig situation, som vil mildnes med tiden og til sidst være helt væk.

    2) Man behøver ikke spise elefanten i én bid. Tag én dag ad gangen, ét skridt ad gangen. Næste gang, han er længe om at svare, så sig f.eks. til dig selv: I ét kvarter kan jeg godt holde det her ud. Jeg kan godt rette fokus mod mine børn/min veninde/tv-serien/madlavningen/arbejde i ét kvarter. Hvis du mister fokus efter seks sekunder, så flytter du det atter hen på det, du er i gang med. Og igen. Og igen. Så vil du gradvist blive bedre til aktivt at flytte dit fokus – vælge dit fokus. Det er ikke det samme som at tankerne om fyren partout skal gå væk, eller at følelserne i kroppen og maven, eller hvor de sidder, ikke må være der. Det må de gerne – det er de jo sådan set helt af sig selv, og det kan du næppe ændre på; det er lidt ligesom at sige til sig selv, at NU må man for alt i verden ikke tænke på en zebra. Hvad tænker man så på?
    Ja, ganske rigtigt, den dumme zebra, for man bruger jo alle sine kræfter på at prøve ikke at tænke på den, og for at hjernen kan vide, hvad den ikke må tænke på, ja så skal den jo vide, hvad det er, og dermed tænker man på det. Du kan ikke gå væk fra en dør, som du prøver at holde lukket. Så derfor: Tillad tankerne og følelserne. Det er okay. Du skal bare vide, at du kan GODT lave andre ting, selvom de ligger i baggrunden. Lad være med at give dit fokus til dem. Accepter dem, og ret dit fokus mod din omverden. Lyde, farver, stemmer, alt hvad der foregår foran dig. Jo mere, du øver dig, des lettere bliver det 🙂 Og det er en meget befriende evne at opøve (eller genopdage) – vores evne til at acceptere og registrere tanker og følelser, men ikke dykke ned i dem – blot anerkende dem som en del af det at være et tænkende og følende menneske, og så ellers flytte vores fokus fra dem. Det kan du jo også nok så roligt gøre – du vinder ingenting ved at gruble over relationen 24/7, tværtimod. Men det ved du jo allerede 🙂

    • Dette svar blev ændret 2 år, 11 måneder siden af Froeken T.
    #23489
    hexia D trix
    Deltager

    Sikke en redelighed 😉

    Har han givet en forklaring på beslutningen om, at vælge et forpligtende forhold fra?

    Det er en præcis beskrivelse af forelskelse ……….. “narkoman” 😉 hvad er det stof, fra ham, du er afhængig af?

    • Dette svar blev ændret 2 år, 11 måneder siden af hexia D trix.
    #23520
    Missme
    Deltager

    Tak for et rigtig sødt og brugbart svar, Froeken T. Som både du og de andre skriver, ja, så er jeg nok blevet forelsket i ham her fyren. Efter at have læst alle jeres svar flere gange, og selv reflekteret over situationen, tror jeg at den her ny-opdagede usikkerhed ved den her dating situation er det faktum at han også ser andre piger. Det har jeg aldrig prøvet før, og tænker nok underbevist at når jeg alene ikke nok for ham, så kan det kun være fordi jeg ikke er “god nok”. Hvor fantastisk det end er når vi er sammen, vejer det ikke smerten og fortvivlelse der kommer. når vi ikke er sammen, op. Jeg skal se ham næste uge, og der er jeg nødt til at forklarer ham, at hvis vi to fortsat skal have en intim relation, så kan jeg kun være i det, så længe at vi kun ser hinanden (dvs ikke kysser eller har sex med andre). Jeg vil bede ham tænke over det, og kun kontakte mig mhp at ses, hvis han er klar til dette. Vil han ikke ses mere, må så tage tage en lille bid af “kærestesorgens-kage” (selvom vi jo aldrig har været kærester overhovedet), og så ved jeg til næste gang, jeg får lyst til at date, at for MIG fungerer det med at date ‘én på det intime plan, kun hvis ingen af os samtidig ser andre ( omend jeg fornemmer at det nærmeste er normen i den moderne dating-kultur …*suk*).

    #23521
    Missme
    Deltager

    Sikke en redelighed 😉

    Har han givet en forklaring på beslutningen om, at vælge et forpligtende forhold fra?

    Det er en præcis beskrivelse af forelskelse ……….. “narkoman” 😉 hvad er det stof, fra ham, du er afhængig af?

    Ja, det er virkelig en redelighed, jeg slet ikke var forberedt på! Jeg har fået nogle gode svar heriinde og selv reflekteret over situationen, om hvorfor jeg bliver så usikker på mig selv ( det er faktisk ret ulig mine tidligere handlemønstre). Jeg tror måske det er fordi det er første gang, jeg er i en relation, hvor manden dater flere piger, så jeg får en grundfølelse af ikke er være god nok, og finder alle mulige forklaringer på, hvorfor han mon ikke synes det. I mine tidligere forhold har jeg altid følt at jeg var mere end rigeligt for manden i relationen. Jeg har helt sikkert lært at det der med åbne forhold bestemt ikke er noget for mig ;-).

    Mht stof, han giver mig….så tror jeg faktisk at det vil være muligt at måle en stigning i dopamin i min hjerne når han tager min hånd eller kysser mig ;-)…Det er en føles af glæde som strækker sig fra tåen til øret, og som jeg pt KUN synes jeg mærker, når jeg er sammen med ham. Men jeg er nødt til at gøre det klart at jeg ikke kan være i det her, hvis han samtidig ønsker sin frihed til at se andre.

    #23522
    Missme
    Deltager

    Sikke en redelighed 😉

    Har han givet en forklaring på beslutningen om, at vælge et forpligtende forhold fra?

    Det er en præcis beskrivelse af forelskelse ……….. “narkoman” 😉 hvad er det stof, fra ham, du er afhængig af?

    Ups, dobbelt post…

    • Dette svar blev ændret 2 år, 11 måneder siden af Missme.
    #23524
    Zoe2
    Deltager

    Har du aldrig prøvet at være ulykkeligt forelsket?

    #23528
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg tænker, du måske kan have glæde af lidt tanker om forelskelse: https://www.information.dk/debat/1999/10/forelskelse-vejen-genfoedsel

    Det er selvkærligt at vide, hvad du vil og ikke vil/kan og handle derefter!!!

    Jeg glæder mig til at høre, hvordan det gik 😉

    • Dette svar blev ændret 2 år, 11 måneder siden af hexia D trix.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 36 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.