At lande efter et brud…

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #28764
    Go Happy
    Deltager

    For 6 uger siden forlod jeg min kæreste gennem 4 år efter et voldsomt skænderi, og har rigtig svært ved at lande i det 🙁

    Vi bor ikke sammen, og har haft et velfungerede forhold med mange fremtidsdrømme sammen. Hen over sommeren har vi haft travlt, og måske forsømt vores forhold lidt. Jeg var dog ikke i nærheden af, at ønske det skulle slutte. Og det var han heller ikke, vi så bare frem til en dejlig ferie sammen.

    Min kæreste er problemspiller… Han risikerer ikke hus og job, er velhavende og har råd til at lege. Han kan undlade at gå på Casino et år i træk, og lade være med at spille online. Men når livet bliver svært, så ser jeg hans mønster er, at prioritere sig selv og gambling. Han bliver irritabel, fraværende, opfarende og sort/hvid. Det plejer at vare 3 uger, så bliver han sig selv igen. Jeg har kunnet leve med det, fordi vi ikke bor sammen. Og fordi vi resten af året har det godt. Han afviser selv at have et problem, jeg har dog en mistanke om, at fylder noget mere end jeg har været klar over.

    Få dage før vores ferie sammen eksploderede han uden varsel. Bebrejdede mig, at jeg ikke ville ham nok, at jeg trak ham rundt i manegen, at han var skuffet over mig etc.. Jeg var målløs og fik ikke en ben til jorden, han hørte ikke noget af det jeg sagde. Samtalen sluttede med, at han ville lægge på inden han fik sagt det var slut, for det ønskede han ikke.

    Jeg gik i chok og traf med det samme beslutningen om, at forlade forholdet. Jeg så de værste sider af ham den aften, og mistede lysten til en fælles ferie. Min selvrespekt og kærlighed til mig selv tvang mig til at forblive tavs og få noget ro på. Efter 4 dage skrev han, at han havde været så vred, men savnede mig,. Jeg var ikke klar til at tale med ham, havde blot brug for ro til at komme mig. Efter yderligere en uge ringede jeg til ham, og fortalte at jeg havde mistet tilliden til ham, at jeg elskede ham, men ikke kunne være i et forhold med ham, når han opførte sig respektløst, og at true med at forlade forholdet under et skænderi, havde ødelagt det for mig,.

    Han er nu flygtet til Las Vegas… Vi har sagt pænt farvel. Ingen af os havde lyst til at give slip på hinanden, men jeg traf den endelige beslutning, og lukkede os ned.

    Er min kærestes spille problem mon langt større end jeg anede? Ville han bare ud af det? Skabte han en konflikt, for at få sin frihed til at spille?

    For 6 uger siden var jeg lykkelig og på vej på kærlighedsferie. Nu forsøger jeg at samle mig selv op, og finde mening i det der skete 🙁

    #28767
    mulmi
    Deltager

    Hej Go happy.

    Hvor synes jeg det er trist, at i blev nød til at afslutte forholdet, for at få løst problemet, når i nu elsker hinanden.

    Som jeg ser det har i bare to forskellige reaktionsmønstre når i har det svært og jeres behov ikke bliver mødt.

    Du trækker dig og lader tiden løse problemerne og han reagere udad og forsøger at løse problemer ved at konfrontere dem.
    Ingen af måderne er forkerte, men hvis de takles forkert kan det skabe stor afstand i forholdet.

    Det lyder som om at den seneste afstand i mellem jer har påvirket din partner langt mere end dig. Og har såret ham. Derfor den voldsomme reaktion. At du så reagere lige så voldsomt ved at trække dig ud af forholdet fordi du nu også bliver såret, gør kun jeres problem større.

    Jeg forstår på dig at hans reaktion påvirkede dig dybt, men det gør den nok fordi det er første gang i virkelig ikke har det godt sammen. Men egentlig er det meget normalt at man i et langt forhold støder på små perioder hvor man kommer til at sårer hinanden så meget at man reagere uhensigtsmæssigt. Det har intet at gøre med hvor godt forholdet er. Det der viser forholdets styrke er hvordan man takler at støde på problemer som det du beretter om.

    Jeg synes at det er synd du kun ser problemet fra din egen side. Og gør ham til skurken. Jeg tror ikke det har noget som helst med gamling at gøre.
    Du var jo den der slog op, han ville ikke som du selv skriver. At han tager væk ser jeg mere som en reaktion på hans sårede følelser. Som du på ingen måder imødekommer fordi han udtrykte dem med vrede.

    Jeg ville råde dig til at læse om tilknytningsmønstre. Så vil du bedre kunne forstå hans reaktion og måske også din egen. Podcasten “parforhold uden filter” er en god start.

    #28768
    mulmi
    Deltager
    #28769
    mulmi
    Deltager
    #28771
    Go Happy
    Deltager

    Tusind tak for dit svar og for links, dem vil jeg glæde mig til at høre 🙂

    Og ja, det handler selvfølgelig om mønstre og om dårlig kommunikation. Med til historien hører, at vi havde en konflikt for et år siden, hvor han første gang truede med at forlade forholdet, hvis det blev for besværligt. Vi fik det talt igennem, og jeg gjorde det helt klart, at hvis det skete igen, så gik jeg. Jeg kan ikke være i et forhold, hvor jeg skal være være bange for, at skænderier ender med et brud.

    Jeg trak mig ikke i håb om at det løste problemet. Jeg trak mig fordi det blev utrygt og fordi jeg ikke vil være i et forhold, hvor den anden part truer med at gå, når det bliver svært. Jeg trak mig også, fordi jeg mistede lysten til at tale med ham og til at være på ferie med ham.

    Du har helt ret i, at jeg har været rigtig vred og såret, og at jeg gør ham til den ansvarlige for, at det gik som det gik. Jeg kunne ikke rumme at se bag hans vrede, som helt sikkert har handlet om at han var såret og skuffet. Især fordi det kom bag på mig, at han gennem sommeren har følt, at jeg trak mig og ikke ville ham nok. Det gør mig trist at han ikke har sat ord på undervejs, for jeg var ikke på vej væk, og så det blot som en tid i forholdet, hvor vi havde lidt for travlt hver især.

    Da vi skulle sige farvel til hinanden sagde jeg at jeg elskede ham og at jeg var ked af, at vi havde taget hinanden for givet, og at vi ikke havde plejet vores forhold godt nok. Vi kunne begge mærke, at vi slet ikke var færdige med hinanden, men jeg havde brug for at gøre rent bord. Han sagde, at vi måske nåede frem til at vi slet ikke kunne leve uden hinanden om en måned, men det afviste jeg. Jeg sagde, at enten så vælger vi hinanden nu og løser det, eller også er det endeligt slut.

    Jeg må se lidt mere på min egen rolle i det her, og tilgive ham og og tilgive mig selv. Lige nu er det en sorg at komme igennem, at gå fra den man elsker, fordi man ikke kan finde ud af at være i det <3

    #28810

    Hej

    Det er jo fint at se på ens egne mønstre og ens egen andel af ansvaret for et brud. Det er jo muligt, at han igennem jeres forhold har brokket sig over, at han ikke følte, at du dedikerede dig selv og mere tid og samvær til forholdet. Siden han efterfølgende kunne reagere så voldsomt. Og det er jo ikke ualmindeligt, at mænd bliver meget dramatiske, hvis de ikke oplever, at en kvinde overgiver sig totalt og bliver meget hengiven. Mange mænd kan have det svært med kvinder, der prioriterer egne grænser, mål, behov og ønsker. Mændene føler, at kvinderne ikke har tid til dem. Om der har været noget af denne tendens i jeres forhold er jo ikke til at sige. Jeg har bare en smule fornemmelsen af en mand, der fordrer fuld overgivelse og forkælelse for at føle sig for alvor elsket.

    Og så er det jo et eller andet sted ekstremt symbolsk, at han efter bruddet tager til Las Vegas… Jeg ved ikke, om det bare er mig, der synes, at hans spil-misbrug står bøjet i neon på The Strip (hovegaden i Las Vegas) Jeg forstår til fulde og sympatiserer med dit valg, når du vælger helt og aldeles fra over for hans drama og tendens til at true med ophør af forholdet, når tingene ikke helt går, som han drømmer om. Det er ganske enkelt og simpelt et spørgsmål om at holde på dig selv, din selvfølelse, integritet og ret til at være i et forhold uden at blive truet.

    Så er det meget muligt, at dit mønser er at bruge nogle sociale mere acceptable trusler som fx tavshed og afstand, og at det ikke er med til at gøre forholdet bedre. Det er naturligvis værd at kigge godt efter i sømmene.

    Men et spil-misbrug er et spil-misbrug. Og misbrugere kan man ikke redde. De skal redde sig selv. Man redder dem bedst ved at redde sig selv og forlange, at der kommer noget behandling og bevidsthed om egne fejl og mangler og kvaliteter på banen.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #28811
    Go Happy
    Deltager

    Kære Martin,

    Tak for dit svar, som giver rigtig god mening.

    Og ja, min kæreste er en mand, der føler sig elsket for alvor, når jeg er omkring ham, forkæler ham og tilpasser mig hans liv. Og måske har han følt sig overset denne sommer, selv om vi løbende har bekræftet hinanden i, at vores forhold godt kunne rumme en travl periode for os begge. Vi havde planlagt så mange ting sammen de kommende måneder. .Jeg ville ønske han havde givet udtryk for sine tanker noget før, i stedet for at lade mig tro, at alt var OK, at vi var OK.

    Under vores sidste samtale gav han udtryk for, at han ikke synes jeg havde virket så glad for ham den sidste tid. Da jeg sagde, at jeg på ingen måde havde været på vej væk, så blev han usikker, bad om vi kunne overveje det hele, og fortrød at vi ikke bare var rejst sammen som planlagt 4 dage efter vores skænderi. Han påstod, at han slet ikke kunne huske hvad han havde sagt eller truet med, kun at han havde fået en nedsmeltning. Han sluttede af med, at jeg var det bedste der var sket i hans liv, og at han håbede jeg ringede, hvis jeg en dag fik lyst.

    At han reagerede så voldsomt uden varsel, giver mig følelsen af, at det er trangen til at spille der tog over. Det efterlod mig med følelsen af, at konflikten blev skabt, og blev så voldsom, at det eneste jeg kunne gøre, var at gå. Og dermed kunne han så retfærdiggøre hans valg om at rejse til Las Vegas, hvor han nu dingler rundt på 3. uge. Så ja, hans misbrug er nok mere omfattende, end jeg har været klar over, desværre. Det er super svært at give slip, og rumme de mange svære følelser, men sådan må det være.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.