At komme videre…

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22063
    jolie
    Deltager

    Jeg har gennem længere tid fulgt med på sidelinien og læst interessante og gode besvarelser på forskellige indlæg.
    Sagen er den at jeg føler, at jeg sidder fast 🙁
    Det er ca. et år siden, at tæppet blev revet væk under mig og hvor faren til mine to små børn valgte, at gå fra mig/os som famile.
    Det skete fra den ene dag til den anden og den første lange tid befandt jeg mig i en chok tilstand.
    Det meste/stort set alt blev overladt til mig… huset, børnene og hvad der hører til en ellers tidligere velfungerende familie på 4.

    Jeg vil ikke sige, at jeg ikke havde set den komme, da vi igennem længere tid havde udfordringer ift. kommunikation.
    Han trak sig mere og mere i sig selv og jeg var frustreret over ikke at kunne åbne op for pandoras æske.
    Han følte sig ikke lyttet til og mente ikke, at min kærlighed til ham var tilstrækkelig.
    Jeg derimod varetog de fleste af hjemmets pligter og børnene (helt små børn) og derfor var mine ressourcer også begrænsede.
    Jeg kan godt se nu, at min opmærksomhed kunne være mere rettet mod ham.

    Efter bruddet og frem til primo oktober, har der været perioder med en del kommuniation afløst af perioder med ingen kommunikation.
    Han siger, at han overvejer at kaste sig ud i vores forhold igen men at noget holder ham tilbage.
    I lang tid har jeg gået på sidelinien i håb om at vi kunne genstarte det hele men som tiden er gået, har det været alt for opslidende for mig, at gå i konstsnt uvished.
    For et par uger siden valgte jeg at trække mig helt. Ingen kommunikation mere udover det absolut mest nødvendige ift. vores små piger.
    Men det er svært for mig at komme videre.
    Jeg hænger stafig fast i håbet om at vi en dag finder hinanden igen.
    Omvendt, så tænker jeg også lidt, at hvad skal jeg med en mand, som stikker halen ml. benene når tingene er hårde og hverdagen med al dens pligter sætter ind??
    Kan man behandle andre mennesker og byde dem den konstante uvished… vil/vil ikke?

    Jeg synes, det er svært. Objektivt set, så kan jeg godt se, at jeg skal væk NU men at “afelske” en mand som man har brugt 11 år sammen med, er ikke let.
    Det gør ondt – også her et år efter….

    #22066
    Kattemor
    Deltager

    Kære du..
    Det tager simpelthen bare lang tid at komme sig over et brud..
    Det tog mig flere år før jeg var hundrede procent mig selv igen..
    Det er i orden at være ked af det..

    Den mand du savner findes ikke mere… Man glemmer lidt realiteten når man er i sorg.. Prøv at sæt dig og skriv alt det ned som ikke fungerede og vil du mon egentlig tilbage til det..?? eller er det ikke bedre at finde sig selv igen og en dag møde en ny mand..
    Jeg lover dig det bliver bedre med tiden og når du har lagt det bag dig, er du blevet så meget klogere på dig selv..

    God energi til dig…

    • Dette svar blev ændret 3 år, 8 måneder siden af Kattemor.
    #22068
    Eva Marie
    Deltager

    Kære dig…..jeg føler med dig – det må absolut ikke være let at stå der efterladt med 2 små børn af en mand der “stikker halen imellem benene”. Selvfølgelig var dine ressourcer begrænset – sådan er det når der er små børn – og jeg synes han skulle skamme sig! Det kan ikke komme som en overraskelse for ham at børn tager tid……så det er absolut slet ikke dig der er noget i vejen med….

    Jeg synes du lyder stærk! Det er det rigtige (i mine øjne) du har gjort ved at trække dig helt – sejt gået!!
    Det ER svært og det vil det være i et stykke tid, men du kommer igennem det – tro mig! Om du skal have ham tilbage igen kan du kun selv tage stilling til, MEN mit råd til dig er : Lad vær!
    Hvis han virkelig elskede dig, så var han ikke gået…..så du fortjener altså ægte kærlighed, og ikke en umoden mand der stikker af og som leger med dine følelser. Der er børn involveret i jeres forhold, og de skal ikke se en far der render ind og ud af jeres liv og se deres mor “finde sig i” at blive behandlet på den måde.

    og NEJ! Man kan ikke behandle andre mennesker op den måde…….

    #22069
    jolie
    Deltager

    Kære Eva Marie og Kattemor,

    Tak fordi at i tog jer tid til at svare på mit indlæg.
    Det gav mig et ekstra boost her på min vej til et nyt liv uden ham og uden den drøm om familie, som altid har stået øverst på min ønskeliste.
    Hvor det svært at se i øjnene og hvor er det hele bare utrygt.
    Jeg har brugt alle ressourcer på at finde rodfæste et nyt sted og sikre mig en stabil hverdag som muligt for mine små piger, som er hos mig det meste af tiden.
    Han har selv valgt den samværsordning.

    Når jeg reflekterer over tingene kan jeg sagtens se, at jeg er bedre tjent uden ham men følelser er svære at styre, så jeg prøver virkelig ihærdigt på, at fortælle mig selv at han ikke fortjener min kærlighed!!
    Du har helt ret Eva Marie, havde han elsket mig oprigtigt var han aldrig gået fra os.
    Av, det gør ondt 🙁
    Nu må jeg finde de sidste ressourcer frem og sørge for at lukke fuldstændig ned fremadrettet. Det er eneste vej frem for mig selvom det gør så ufatteligt ondt og selvom jeg til tider bliver grebet så meget af savn til ham el. Dvs. savn til det som engang var.
    Tak for svar

    #22070
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg kan godt forstå dine tanker og drøm om kernefamilie – men kære jolie – der er rigtig mange der ikke lever som en kernefamilie i disse tider – Du står langt fra alene – ja det er en drøm, men er det en god drøm?
    Der er mange måder at leve som en familie på – Du finder en anden skøn og dejlig mand – måske med børn, og så bliver I til en lykkelig familie med delebørn…prøv at tænke den tanke ud……….når du er lykkelig er dine børn det også – det er SÅ meget vigtigere end “kernefamilie” 🙂

    Mange tanker herfra.

    #22071
    jolie
    Deltager

    Ja, du har nok ret i det du siger Eva Marie..
    Det er nok bare så svært for mig at indse for nuværende.
    Jeg har aldrig troet, at et brud kunne gøre SÅ ondt og at det tager SÅ lang tid at finde tilbage til sig selv igen.
    Føler mig træt, udkørt og slidt.
    Tænk, at den mand som man troede var ens største kærlighed i sidste ende viste sig at være uden karakter??
    At han kunne svigte så brutalt, ikke kun overfor mig men i særdeleshed også overfor vores fælles børn.
    Tænk, at jeg har tilladt ham at sætte mig på sidelinien, så han havde mig i hans liv på en måde som passede ham??
    Stadig føler HAN sig som den forudrettede og jeg må ofte høre på hvor meget han har brug for at finde sig selv, hvor såret han er mv. Dette endda uden tanke på, at han har efterladt alt til mig! Al ansvar ift. pigerne, al ansvar ift. vores hussalg mv.

    Jeg er nok også bare vred, såret og svigtet!! Håber og glæder mig til den dag kommer, hvor jeg atter kan finde roen i mig selv og forstå at det skete som det skete…

    #22072
    lillehjerte
    Deltager

    Han lyder godt nok forkælet. Det synes jeg faktisk en del mænd lyder til at være. Som om de kun ser deres egen navle i stedet for at byde ind og bidrage med noget. Jeg ved ikke om de har manglet noget i deres opvækst. Måske ikke nok modstand til at lære dem at mestre svære tider og udfordre deres måde at opleve verden på. Nå, det var bare nogle tanker. Men glem ham. Han kan ikke finde rundt i sig selv. Det gider du vidst ikke længere føre dig rundt af. Gode erkendelser du har. De gør nogle gange ondt indtil de sætter en mere fri.

    #22236
    kim45
    Deltager

    Hvordan skal det forstås hvad men hans opmærksomhed rettet mod dig, taler vi om sex her eller hvad er det det han brokker sig over han har jo 2 hænder vi lærer tidlig at bruge dem så helt ærlig fordi han skal underholde trolden selv en enkel gang dør han næppe af
    Jeg kan godt se nu, at min opmærksomhed kunne være mere rettet mod ham.

    Det kan self være du har lukket for det varme vand det ved jeg ikke men den måde du skriver på, virker som om du tror at det hele er din fejl det syntes jeg ikke du skal føle jeg hænger lidt fast i sex fordi mænd er lidt for åbenlyse når de skriver jeg får ikke nok opmærksomhed så mener vi gerne ingen sex, jeg syntes nu også at bare sidde og kramme eller kæle er rart fordi det med til at “bond” mand og kvinde, nu jeg mand så mit udgangs punkt er sex når jeg læser dette men er det fordi du ikke lige har tid til at nusse hans tæer efter aftens maden, du skriver ikke meget om hans opmærksomhed rettet mod dig fik du nok følte du dig begæret eller som den eneste kvinde tilbage i verden når han kigger på dig og selvom man er blevet moden kan man jo godt kigge på sin kvinde som da vi var ung altså uden tøj på det glemmer mange mænd at kvinder altså godt vil føle sig begæret og stadig lækker som dengang vi rullet rundt i høet mange tak

    Hvis ord ikke slår til betyder det ikke du skal slå

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.