At give slip på stor kærlighed

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4248
    XX
    Deltager

    Hej, min kæreste stoppede for kort tid siden vores forhold og har efterladt mig fuldkommen chokeret og ulykkelig. Jeg har ikke været i kontakt med ham siden, for det var et meget dramatisk brud, og jeg prøver at få lidt fred og ro omkring mig selv. Jeg har i de sidste dage gået og spurgt mig selv, om den skønhed, jeg så i forholdet, kun var noget jeg bildte mig ind.
    Nu har jeg så fået bekræftet gennem en fælles ven, at min eks har haft det ligesom mig. Over for hende har han på en meget utvetydig måde givet udtryk for, at vores forhold er det bedste han har oplevet.
    Jeg tror, han har nogle alvorlige issues omkring tilknytning. Men jeg er også ret sikker på, at en af de helt vigtige grunde til, at han går, er, at han har mærket en dyb længsel efter at få børn og at han vil bane vejen for at møde en kvinde, som det kan lykkes med. At han er bange for, at hvis han bliver med mig, vil dette på et tidspunkt komme imellem os. Og at han også er meget meget ulykkelig over situationen. Det var essensen af det, han fik udtrykt, da han gjorde det forbi.
    Hjælp mig med at få hold på dette, kloge mennesker. Jeg har aldrig prøvet denne variant af et brud før. Jeg har prøvet kærlighed der fadede, kærlighed der aldrig rigtig lykkedes og forhold der blev brudt, fordi der var kommet en anden ind i billedet (eller et mix). Men jeg har aldrig prøvet at skulle bearbejde et brud på denne her baggrund. At give slip på en mand, som jeg elsker inderligt, og som elsker mig højt, men som går med den begrundelse. Jeg forstår godt hans ønske om at få de børn, som jeg har fået for længst. Og jeg tror ikke, han ville kunne tackle en alternativ konstruktion med rugemor, adoption eller andet. Det ville være for kompliceret, og det har han også afvist.
    Men det føles fuldkommen naturstridigt, at vi ikke skal være i hinandens liv. Jeg ved, jeg kan vænne mig til det, for jeg har vænnet mig til lidt af hvert i mit liv. Men jeg har meget svært ved at forstå, at jeg skal sige farvel til en så fin kærlighed.
    Hvordan får jeg givet slip? Hvordan får jeg bearbejdet mit tab? Hvor er der trøst at hente?

    #4251
    Salamina
    Deltager

    Hej XX

    Når man fx arbejder med misbrugere, så har de ofte den samme træden vande. Det kan forekomme en underlig sammenligning. Men den er ikke så anderledes end din situation.
    Det hér med, at man SKAL give slip på et eller andet i tanken, det er en dødssejler, det kan jeg næsten garantere dig. Det er lidt som, når du råber ud i en ekko-dal, hvad drikker møller… øller øller øller. Hver eneste gang man tænker, jeg må IKKE drikke øller, så tænker man ikke på IKKE, man tænker øller øller øller.
    I misbrug skal man sætte sig nye mål i stedet for, og så er det den vej fokus er og det kræver, at man konstant er på sporet via samtaler med fx terapeut eller i en selvhjælpsgruppe. Den eneste måde, at erstatte en “dårlig vane” på er i store træk, at sætte nye mål for sig selv. Selvfølgelig taler man også om tabet og afmagten men det at give mere og mere slip kræver en ny målsætning. Så første spørgsmål til dig selv fra dig selv er, hvad vil du nu, hvor vil du hen, når du nu ikke kan gå tilbage?

    #4252
    XX
    Deltager

    Salamina, det er et interessant svar, som jeg tror, der er en dyb sandhed i. Tak! Jeg græder lige lidt mere, og så går jeg for alvor i gang med at sætte mig nye mål.

    #4253
    Salamina
    Deltager

    Det kan jeg sagtens forstå, at du græder mere. Har du skrevet herinde om den fyr før. Jeg synes jeg kan huske et tilsvarende tema. Jeg kan ikke huske, om du selv har barn/børn i forvejen? Har du det?

    Ups, sorry, du skriver, at du har fået børn for længst, så jeg går ud fra, at du har børn allerede. Det giver dig så den fordel, at du kan kaste din kærlighed på dem, for de er jo blivende faktor i dit liv. Hvis du kan følge mig.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.