At forberede sig.

Viser 8 indlæg - 21 til 28 (af 28 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21988
    Januar
    Deltager

    Hej alle jer derude. Har lige et teknisk spørgsmål. Har oplevet flere gange, at det jeg har skrevet – og sendt – ikke bliver slået op. Er det fordi det tager tid at blive slået op af administrstor/systemet. Eller er det bare mig, der ikke fatter systemet.
    Lidt ærgerligt når jeg har brugt tid på at sætte de rette ord og tanker på.

    Jeg skal nok svare på alle indlæg.
    Læser dem hver dag for at klæde mig selv ordentligt på.
    Mærker herefter godt efter før jeg svarer.

    Kom lige til en konklusion på mit forhold de senere år.
    Det er altid rart, når der kommer nogen hjem.
    Når der kommer nogen hjem er det ikke rart.
    Glæder mig ikke til at komme hjem.
    Når jeg kommer hjem ved jeg hvorfor.

    Det var lige den korte version af mit liv de sidst 2-3 år.
    I hører fra mig.

    #22009
    Januar
    Deltager

    Det du skal glæde dig over i dag, er bl.a at hun er ude af huset 1 uge før beregnet…..det er så skidt for dig at I bor sammen endnu – og som jeg læser dit skriv, så føjer du hende stadigvæk, hjælper hende med at finde nyt job………Jeg får sådan en lyst til at sparke til dig 🙂 (sagt på en venlig måde) da jeg var igennem min krise var der mange der også ønskede at jeg snart kunne åbne øjnene, og lade være med at lade ham køre rundt med mig – det er først her “på den anden side” at jeg kan se de ALLE havde ret!

    Prøv at stille dig selv de her spørgsmål: Hvorfor agerer jeg som jeg gør? Hvad er der ved hende der får mig til stadig at føje hende? Hvad får jeg ud af det?

    Lidt hårdt sagt: SÅ er hun ude af dit liv. Hun er videre – det er DET du skal til at indse – hellere i går end i dag!! Det nytter ikke noget du går og piner dig selv. Jeg synes du er ALT for flink….ja det minder lidt om mig selv dengang 🙂 Det er derfor jeg skriver sådan til dig!

    Det er SÅ GODt det TinTin skriver til dig med at du skal passe på ikke at lade sorgen og ensomheden tage over – fokuser på at du skal videre. Der er INGEN vej tilbage! Som TinTin skriver: VEJEN ER FREMAD!!

    Jeg ved udmærket godt at det er let for os at skrive alle de gode råd. Det er jo dig der sidder midt i det, men det er altså vigtig at du ser fremad, og ikke bliver ved med at køre rundt i suppen……Jeg synes også det er godt du sætter dig nogle praktiske mål nu her, som at rydde op osv. Det er godt for dig 🙂

    Du spørger hvorfor man bliver i smerten og ikke lugter lunten: Jamen i mit tilfælde var det tryghed og man “lugter ikke lunten” fordi den jo ikke kommer fra den ene dag til den anden, men kommer snigende. I mit ægteskab kom det stille og roligt igennem mange år, hvor det til sidst bare tog overhånd. Han startede med de små ting, små irettesættelser mm. i starten overhører man dem, men til sidst er det så udbredt, at jeg i hvert fald troede på alt det dårlige han sagde om mig…..
    GODT jeg er blevet klogere 🙂 OG det bliver du også!

    Du må kæmpe dig igennem de næste 3 uger, men jeg synes godt du kan begynde at vise overfor hende at I ikke er sammen længere…

    Hej Eva Marie
    Kender udmærket den der “snigende” nedbrydning, hvor den, man har givet sit liv langsomt piller glsnsen af ens egen personlighed. En dag opdager man, at man slet ikke kan kende og finde sig selv. I takt med denne nedbrydning mister ens partner også respekten for dig. En næsten ubrydelig ond cirkel, der ikke er til at komme ud af. Fordi man har “vænne” sig til at være underdog.
    Jeg har i flere år haft et brændende ønske om, at bryde ud og forlade min kæreste. Men, når man har væbnet sig til den praktiske sikkerhed, er det svært at se en ditto praktisk afvikling. Når jeg så samtidigt kender min kærestes totale mangel på empsti og fornuft, bliver det en næsten uoverskuelig handling.
    Så jeg har, som så mange andre, bare fundet mig i tingenes tilstand.
    Nu er beslutningen så blevet truffet, med de skrammer, det har givet undervejs.
    Denne brevkasse har været en fantastisk øjenåbner. Især fordi der ikke er nogen herinde, der har noget i klemme.
    Som du også ved, så har jeg arbejdet hårdt på mit genopbygge netværk.
    Især er der dukket masser af mental og praktisk hjælp op fra mange uventede kanter.
    Jeg har meget svært ved at få armene ned når jeg møder SÅ megen velvilje og hjælp.
    Bare alene det, at folket står klar med de møbler m.m.,når ex er flyttet, varmer mit hjerte. Og det er u/b og leveret på adressen.
    Jeg føler i den grad, at jeg bliver passet på fra alle sider.
    Men, jeg synes også, at min egen åbne indsats, skal nævnes.
    Åbner du ikke munden, er der ingen hjælp at hente.

    Status nu er, at jeg har det fint med, at hun snart flytter. Det er ok hun går og pakker ned.
    Dialogen er stadig på det praktiske plan.
    Og, jeg er også klar over, at når vi når til enden, kan det komme nogle ubehagelige reaktioner.
    Her kan jeg tydeligt mærke, at mit netværk står klar til at bære mig videre.
    Så jeg føler mig bare så heldig og godt pakket ind.
    Jeg hjælper stadig min ex. med alt det praktiske.
    Det er min værdighed og selvrespekt, der bryder ud.
    Ved jeg vil have det rigtigt godt bagefter og til enhver tid kan se mig selv i øjnene.

    Lige et spørgsmål til dig.
    Hvordan ser din verden ud i dag.
    Er du blevet klogere efter rutche turen.
    Og har du lært at være mere præcis om, hvordan DU vil leve dit liv.
    Knus fra mig 😄

    #22010
    lillehjerte
    Deltager

    Nu svarer jeg også lige. Ja du skal nok finde dig selv. Du er jo allerede begyndt at se mønstrerne, så resten skal nok komme af sig selv.

    #22011
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg kender i høj grad til den snigende nedbrydning og tab af selvstændighed. Det er så ødelæggende for ens personlighed når man pludselig opdager at man står som underdog….
    Du er i den rigtige retning og det er stærkt af dig at du nu er ved at vende det………dit mangeårige ønske om at bryde ud af forholde er gået i opfyldelse 🙂 Det kan også hjælpe dig igennem de svære dage. Fedt med opbakning – det skal du NYDE !!

    Mht. dine spørgsmål:
    Min verden ser helt anderledes ud i dag – jeg har genfundet mig selv og er ved at genvinde min selvrespekt. Det er ingen hemmelighed at det stadig kan komme snigende, fordi min X mands psykiske vold, jo har sat sig meget dybt i mig….Det foregik i mange år – Der kommer stadig situationer i mit liv hvor han spøger (hører hans brok i baghovedet) og får mig til at tvivle på mig selv, MEN jeg har fundet en god måde at får mig selv på rette tanker igen….det er noget der tager år….men jeg er godt på vej.

    Jeg er blevet SÅ MEGET klogere 🙂 Men det har også betydet at jeg er blevet ekstrem kræsen med hvad og hvem jeg lukker ind i mit liv. Jeg er blevet benhård mht. hvad jeg vil finde mig i, og det kan godt være lidt for meget, så det arbejder jeg også på. Samtidig så er jeg blevet et meget mere åben menneske, og det er en side jeg godt kan lide ved mig selv.
    Jeg bruger også mit netværk ekstrem meget, og de bruger mig:) det er virkelig skønt!

    #22012
    sissi
    Deltager

    Jeg kan tilslutte mig Eva Marie.
    Var for år tilbage, pludselig alene, med hus, børn, båd og sommerhus.
    Stod på herrens mark, tænkte hvad pokker skete der lig her?
    Jeg blev benhård i skilsmisse processen, ved ikke hvor de kræfter kom fra.
    I mit inderste rasende kaos! Har altid været ” vi” nu var der kun mig? ? Og børnene selvfølgelig.
    Jeg fik et godt råd.. sig ikke noget du ikke vil høre igen. Jeg havde lyst til at lukke op for posen da, i min frustration.
    Men afholdt mig fra at kaste mudder. Det havde min x så behov for.. trods det var ham der var utro.
    Det forstår jeg stadig ikke.
    Tiden er gået og jeg har aldrig haft det bedre, og er vokset så meget.
    Du er på vej ud, og tro mig, ting sker fordi de skal ske, og fordi de er til dit bedste.
    Det kan være svært at se lige nu, men du vil opleve der.
    Der vil komme tidspunkter hvor i før var 2, nu er du alene.
    Det vænner du dig til, og ser de uanede muligheder der er åbne.

    #22040
    Januar
    Deltager

    Jeg kan tilslutte mig Eva Marie.
    Var for år tilbage, pludselig alene, med hus, børn, båd og sommerhus.
    Stod på herrens mark, tænkte hvad pokker skete der lig her?
    Jeg blev benhård i skilsmisse processen, ved ikke hvor de kræfter kom fra.
    I mit inderste rasende kaos! Har altid været ” vi” nu var der kun mig? ? Og børnene selvfølgelig.
    Jeg fik et godt råd.. sig ikke noget du ikke vil høre igen. Jeg havde lyst til at lukke op for posen da, i min frustration.
    Men afholdt mig fra at kaste mudder. Det havde min x så behov for.. trods det var ham der var utro.
    Det forstår jeg stadig ikke.
    Tiden er gået og jeg har aldrig haft det bedre, og er vokset så meget.
    Du er på vej ud, og tro mig, ting sker fordi de skal ske, og fordi de er til dit bedste.
    Det kan være svært at se lige nu, men du vil opleve der.
    Der vil komme tidspunkter hvor i før var 2, nu er du alene.
    Det vænner du dig til, og ser de uanede muligheder der er åbne.

    Hej Sissi. Tak for dit ærlige indlæg.
    På trods af mange års “erfaring” med parforhold, fatter jeg stadigt ikke, hvorfor vi ikke kan være ærlige overfor hinanden. Og opføre os, som anstændige “voksne” mennesker. Det giver ikke mening at hævne sig.
    Hvad er det, vi prøver at lære vores børn. Og, som vi ikke selv kan leve op til. I min verden er de dummeste de voksne.
    Jeg har det lige som dig. Siger ikke mere, end jeg kan stå ved. Overvejer nøje, om der er en “krig” på vej. Overvejer også nøje, om det er det værd, at være medvirkende til en konflikt, der alligevel ikke giver mening.
    Min udfordring ligger i, at min eks. altid har haft et alt for stort behov for kontrol. Hun siger aldrig, hvis der er noget galt. Jeg skal gætte mig til alt. Og hun forventer at, det vidste jeg da godt.
    I de 12 år, jeg har kendt hende, har hun kun ganske få gange smidt skallen og været ærlig overfor sig selv.
    Hun flytter om 29 dage.
    Lige nu går vi bare rundt og er høflige. Men uden nogen form objektiv kommunikation. Som altid bare en gætteleg.
    Udover at blive meget klogere i denne brevkasse, har jeg skabt mig et solidt netværk.
    Gamle venner, der ikke har været velkomne, er gravet frem.
    Og især mine utroligt dejlige kolleger og medlemmer i mit Fitness center har bare været guld værd.
    De er klar med åse møbler, hjælp til maling, “Kom ud og spis”, juleaften og ikke mindst lagt ører til min historie. For at det ikke skal være løgn, er jeg også tilbudt et lån, hvis jeg i starten er lidt på r….!
    Min familie er også på banen.
    Så I dag føler jeg mig i den grad rustet til at komme videre. Da jeg samtidigt kan mærke, at min ec. kun kan rumme sig selv, bliver det meget nemmere for mig, at stå alene.
    Mit netværk giver mig simpelthen ikke lov til at gå i hi.
    Alt dette var faktisk årsag til, at jeg startede dette indlæg. Hjælp til alle dem, der bare hænger fast.
    Der er ingen, der kommer og redder dig.
    MEN – hvis du selv tør og kan åbne op og melde ud, finder du udaf, hvor MEGET du egentligt er værd.
    Det er så dejligt at læse dit indlæg.
    Det har været SÅ meget op ad bakke for dig.
    Tænk at blive efterladt på den måde.
    Din ex. har vist, han ikke er dig værdig.
    Du har garanteret alle de kvaliteter, han går og ønsker sig.
    Men, han får dem ikke, fordi du har set lyset. Fundet dig selv og din styrke.
    Jeg synes du er sej. Og de ligger helt sikkert masser af lykke til dig derude. Fordi du har fået et wake up call, som der sikkert har været en mening med.
    Knus herfra 🤗

    #22044
    Januar
    Deltager

    Jeg kender i høj grad til den snigende nedbrydning og tab af selvstændighed. Det er så ødelæggende for ens personlighed når man pludselig opdager at man står som underdog….
    Du er i den rigtige retning og det er stærkt af dig at du nu er ved at vende det………dit mangeårige ønske om at bryde ud af forholde er gået i opfyldelse 🙂 Det kan også hjælpe dig igennem de svære dage. Fedt med opbakning – det skal du NYDE !!

    Mht. dine spørgsmål:
    Min verden ser helt anderledes ud i dag – jeg har genfundet mig selv og er ved at genvinde min selvrespekt. Det er ingen hemmelighed at det stadig kan komme snigende, fordi min X mands psykiske vold, jo har sat sig meget dybt i mig….Det foregik i mange år – Der kommer stadig situationer i mit liv hvor han spøger (hører hans brok i baghovedet) og får mig til at tvivle på mig selv, MEN jeg har fundet en god måde at får mig selv på rette tanker igen….det er noget der tager år….men jeg er godt på vej.

    Jeg er blevet SÅ MEGET klogere 🙂 Men det har også betydet at jeg er blevet ekstrem kræsen med hvad og hvem jeg lukker ind i mit liv. Jeg er blevet benhård mht. hvad jeg vil finde mig i, og det kan godt være lidt for meget, så det arbejder jeg også på. Samtidig så er jeg blevet et meget mere åben menneske, og det er en side jeg godt kan lide ved mig selv.
    Jeg bruger også mit netværk ekstrem meget, og de bruger mig:) det er virkelig skønt!

    Kære Eva Marie
    Har læst dit indlæg rigtigt mange gange.
    Kan forstå du har været ude på en rigtig lang selvransagelse rejse.
    Det er også det, jeg hører, fra alle dem i mit netværk, som har prøvet samme rejse, som du. Og, som jeg skal ud på nu.
    Fik en god bekræftelse i dag.
    Snakkede med en genbo, der blev skilt sidste år.
    Bare det, at sidde og snakke bredt og vidt, gjorde mig godt.
    Den eneste mirakel kur er jo, som alle siger, at have god kontakt ud i den virkelige verden.
    Når jeg er sammen med andre fungerer jeg.
    Den største hurdle er, at være alene med sig selv.
    Som en god ven sagde til mig, så måder være om aftenen, det er værst.
    Du er jo levet meget bedre til at sortere.
    Og du lærer også, at finde den rette balance.
    Gennem denne brevkasse har jeg fået rigtigt mange gode værktøjer.
    Synes selv at det indlærte har givet mig så megen tro på, at jeg nok skal rejse mig.
    Det er jo først når krisen kradser, man for alvor finder ud af, hvor meget man egentligt er værd.
    For mit vedkommende, har det været overraskende positivt.
    Min største hurdle har altid været, at jeg har haft svært ved at bede om hjælp.
    Nu, hvor jeg følger alle de gode råd herfra, at der virkeligt åbner sig mange døre.
    Min ex. flytter den 10/11.
    Hun bliver mere og mere indesluttet. Og kan kun rumme sig selv.
    Kender hende, og hendes manglende tålmodighed, godt nok til at vide især den sidste uge bliver noget skrammel.
    Når jeg så læser, hvor langt du er kommet med hårdt arbejde, så kan jeg også komme ud på den rigtige side.
    Om jeg så kan være lige så ben hård, som du nævner, tvivler jeg på.
    Det ligger ikke i min natur at lukke af.
    Især når det gælder følelser, har jeg altid været en klovn.
    Når jeg har forelsket mig, bliver jeg totalt blind.
    Er ikke i t i l om, at DU har fundet den rette balance. Og at du nok skal få fjernet spøgelset fra din ex.
    Jeg har givet mig selv en frist til 1/1 2019.
    Så skal tavlen være vasket ren. Og et nyt anderledes liv skal formes med lys i øjnene.
    Knus herfra 🤗

    #22045
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg ved ikke om jeg er benhård 🙂 Men jeg ved i hvert fald hvad jeg vil finde mig i og ikke finde mig i. Jeg forelsker mig i en helt anden slags mand end min X – det er simpelthen nogle andre egenskaber hos en mand jeg falder for nu – det er det jeg mener med at jeg er blevet meget klogere ha ha 🙂
    Det har jo også den bagside at jeg kan blive alt for kritisk, fordi de sår der er skabt i mig er med til at holde en vis afstand – jeg passer på mig selv, måske lidt for godt:) Det er noget jeg arbejder på at gøre bedre…..Eller er jeg blevet åben som en bog, og det tiltrækker den rigtige type for mig 🙂
    Mit nye liv har jo også vist mig at min X mand er narcissistisk og at det ikke er en jeg har lyst til at leve resten af mit liv med + at der “ude i verden” findes rigtig mange andre søde mænd der vil en det bedste….det var en stor øjenåbner for mig efter min skilsmisse.

    Du skal nok komme igennem de sidste uger……kan du ikke arrangere byture, ud og spise, mere træning mm. så du er mindst mulig hjemme? Vise at du tager afstand til hende og at du hare accepteret hendes beslutning – og vise at DU er på vej videre…….selv om det gør ondt indvendig, behøver du ikke give hende den tilfredsstillelse ved at vise hende at du er helt i kulkælderen…..

    Fedt at du bruger dit netværk – nabo……Der kan du jo se hvor meget det giver igen, når du åbner dig – det er en gave 🙂

Viser 8 indlæg - 21 til 28 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.