At forberede sig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 28 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21940
    Januar
    Deltager

    Hej derude.
    Efter 12 år med min kæreste, heraf de 7 under samme tag, blev vi sidst på sommeren enige om, at gå hver til sit. Selvom vi begge ved, at vi ville slide hinanden op, hvis vi blev sammen, kommer der alligevel rigtigt mange følelser på spil.
    For mit vedkommende, handlede det lige så meget om, pludseligt at skulle være alene igen. Følelsen af at have tabt. Og angsten for mine egne reaktioner, når hun rent fysisk er væk.
    Skal lige nævne, at min ex har 5 drenge, som har været en meget stor del af mit liv. Har fulgt dem hele vejen. Og de har aldrig sat spørgsmål ved, at jeg ikke er deres far. Tværtimod har jeg fået masser af kærlighed og nærhed.
    Hvordan poker tackler man sin egen tvivl, angst og det konstant at være ked af det og fuldstændigt handlingslammet.
    Jeg bliver boende i boligen. Og hun har fundet en ny.
    Har brugt megen tid på at søge råd på diverse coach hjemmesider. Hvor jeg har læst mig fattig igen og igen.
    Så har jeg gravet noget af mit gamle netværk op, som der ikke var plads til i mit afsluttede forhold.
    Dem har jeg læsset alt af på.via mail og messenger.
    Er ansat 15 timer om ugen i et Fitness center, hvor min chef og kære kolleger i den grad har slået ring omkring mig. Har også meldt klart ud til de medlemmer, der har spurgt ind til mig.
    Jeg har bare fået SÅ mange gode råd, tips og anerkendelse for min situation. De har alle været mere end søde. De har løftet mig ud af ensomheden og fortvivlelsen.
    Det jeg prøver at fortælle her er, at det kræver hårdt benarbejde og ærlighed, at komme videre.
    Fik et godt råd af en coach.,dom lyder dåledes: “Der er ingen, der kommer og redder dig”.
    Du må selv ud og gøre opmærksom på din tilstand.
    Skriv til dem, der forstår dig.
    Kontakt alle, der kan rumme dig.
    Og læs rigeligt med gode råd.
    Ved godt, der for mit vedkommende vil komme flere nedture indtil hun er flyttet.
    Har allerede lagt planer for, hvordan mit hjem skal se helt anderledes ud fra dag 1, hvor jeg begynder at male og møblere om, med resterne.
    Sørger hele tiden for, at holde mit netværk varmt.
    Men ved også godt, at jeg også kan blive for meget.
    Er dybt taknemmelig for dem, der kan rumme mig.
    Oven i alt dette nager stadig frygten for ensomheden. Er jo vant til, at der altid er nogen her.
    Nogen man kan spise med, hygge med, være uenig med, gå ture med. Og ikke mindst gå til fester m.m.
    Følrr det er pinligt igen at være alene.
    Dybt misundelige på alle dem, der bare kan finde ud af det.
    At besøge en kernefamilie gør ondt.
    Jeg vil også have een/nogen, jeg kan være noget for.

    Mit forhold var præget af en kæreste, der i den grad var controlfreak og ikke kunne rumme andre end sig selv. Der var aldrig plads til mit liv og mine oplevelser. At få en saglig dialog var til sidst ikke til stede.

    Håber der er nogen derude, der kan bruge min vej, som en sutteklud.
    Knus til alle jer, der er dybt fortvivlede og hænger fast.
    Husk DU er rigtigt meget værd.
    Og at der er endnu flere, der elsker dig.

    Jeg kæmper videre. Og glæder mig til at høre, hvordan DU kom videre.

    #21941
    lillehjerte
    Deltager

    Glemte hun dig og din rolle?

    #21943
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg blev skilt efter 27 år med samme mand.

    Frygt ikke ensomheden! Nu har du chancen for at leve et liv som kun DU sætter dagsordenen for. Det er frygtelig angstprovokerende pludselig at stå på egne ben, leve alene osv.
    Men det er mere tankerne for det ukendte der skræmmer og rammer en. Når du er midt i det, så kommer du til at se det på en helt anden måde. Når der lukkes en dør åbner der sig ALTID en ny! Livet er fuld af muligheder, så grib dem…….
    Det er ikke “pinligt” at være alene…hvor har du dog de tanker fra?? Når du engang er klar, så kan du begynde at date igen og hvem ved, så kan det det være den helt rigtige pludselig står foran dig, og så vil du undre dig over hvorfor i alverden du spildte så meget tid med den forkerte.

    Du er kommet ud af kløerne på en kontrollerende kvinde – Det er da en gave for dig:) Nu er der endelig plads til DIT LIV – grib det:)

    Det er så godt at du har et netværk, og jeg er sikker på at du ikke er “for meget” – Venner er der for at de kan bruges i netop sådanne situationer. OG som jeg kan læse af dit skriv, så er du allerede kommet langt ved at du har planer om at male og møblerer om mm. Det indikerer da at du er på vej videre og finder en vej………

    Frygt ej – det hele skal nok gå….du vil få et godt liv som KUN DU sætter dagsordene for!

    #21946
    Januar
    Deltager

    Jeg blev skilt efter 27 år med samme mand.

    Frygt ikke ensomheden! Nu har du chancen for at leve et liv som kun DU sætter dagsordenen for. Det er frygtelig angstprovokerende pludselig at stå på egne ben, leve alene osv.
    Men det er mere tankerne for det ukendte der skræmmer og rammer en. Når du er midt i det, så kommer du til at se det på en helt anden måde. Når der lukkes en dør åbner der sig ALTID en ny! Livet er fuld af muligheder, så grib dem…….
    Det er ikke “pinligt” at være alene…hvor har du dog de tanker fra?? Når du engang er klar, så kan du begynde at date igen og hvem ved, så kan det det være den helt rigtige pludselig står foran dig, og så vil du undre dig over hvorfor i alverden du spildte så meget tid med den forkerte.

    Du er kommet ud af kløerne på en kontrollerende kvinde – Det er da en gave for dig:) Nu er der endelig plads til DIT LIV – grib det:)

    Det er så godt at du har et netværk, og jeg er sikker på at du ikke er “for meget” – Venner er der for at de kan bruges i netop sådanne situationer. OG som jeg kan læse af dit skriv, så er du allerede kommet langt ved at du har planer om at male og møblerer om mm. Det indikerer da at du er på vej videre og finder en vej………

    Frygt ej – det hele skal nok gå….du vil få et godt liv som KUN DU sætter dagsordene for!

    Kære Eva Marie.
    Tak for dit dejlige svar.
    Ved godt inderst inde, at du har ret.
    Men, jeg har stadig frygten for min egen reaktion, når hun for det først flytter rent fysisk. Og for det andet ditto reaktion når jeg kommer hjem til et halvtomt og meget stille hus.
    Lige nu fungerer vi “desværre” godt sammen. Og kan tale bedre sammen, end vi længe har kunnet.
    Jeg bruger hver eneste dag på at samle energi til at være til. “Misbruger” på det groveste det netværk, jeg er ved at bygge op.
    Læste på en coach line, at der ikke er nogen, der kommer og reder dig.
    I dag var der et medlem i mit Fitness center, der sagde til mig, at dem der ville mig det godt, skulle huske når jeg står alene og føler mig ensom.
    Det bliver en hård måned at komme igennem. Eller også er det bare mig, der er FOR følsom.
    Hvordan tacklede du den svære tid umiddelbart efter jeres fysiske brud? Gravede du dig ned? Eller havde du huset fyldt med velmenende mennesker?
    Mange siger til mig “Kom”
    Du skal ikke sidde alene.
    Men det at være sammen med lykkelige par og mærke det er det, jeg lige har mistet, er ikke lige det, jeg “savner” allermest lige nu.
    Jeg ved ikke hvad du savnede?
    Jeg savner een at holde i hånd og holde om.
    Ikke fordi, det er en reel kæreste lige nu.
    Bare een, jeg kan gøre noget for. Og, som værdsætter både min person og væremåde.
    Håber ikke jeg træder for meget vande lige nu.
    Ved godt, der er rigtigt mange derude, der oplever langt større kriser ens jeg.
    Men, jeg er nu bare en person, der har et stort behov for, at være noget for andre. Følelsen af, at der er brug for een.
    Slutteligt vil jeg ikke sidde her og tude.
    Jeg vil bare gerne lære at komme videre.

    #21947
    lillehjerte
    Deltager

    Hvad med at tilmelde dig foredrag, gå til træning af en art eller en anden interesse? Og så hav nogle friaftner i mellem hvor du hygger med en god bog?
    Jeg har været single længe. Man kan gå til noget hvor man hygger om sig selv og finde nogle sociale arrangementer som enten snitter med ens intersser eller hvoe andre singler deltager.

    #21948
    Januar
    Deltager

    quote=21941]Glemte hun dig og din rolle?[/quote]

    Kære Lille hjerte.
    Jeg tror bare aldrig, jeg har haft en rolle.
    Når man er controlfreak, kan man kun se sin egen rolle. D.v.s. man “altid” har ret. Og “aldrig” tager fejl.
    Derfor er der ikke plads til andre roller end ens egen.

    Vedr. dit andet indlæg, så er jeg jo ansat i et Fitness center 15 timer om ugen. Og bruget herudover 3-6 timer bagefter til træning og snak. Jeg har nogle super kolleger, der passer på mig. Og flere medlemmer, som kender min situation, der også tænker på mig.
    Jeg gør ALT hvad jeg kan, for at skrabe et nærværende netværk sammen.
    Ved godt, vi ville slide hinanden op, hvis vi blev sammen.
    Men det, ikke længere at være en familie, og aldrig alene, kan godt skræmme mig.
    Jeg er så vant til, at der altid kommer nogen hjem.
    Og jeg kender mig selv godt nok til, at det at være alene, vil forvandle mig til en julemand.
    Er utroligt socialt anlagt når jeg ikke er hjemme. Og er rigtig god til at passe på andre.
    Nu skal jeg have november til at gå før hun flytter.
    Synes det føles vild mærkeligt og meget uoverskueligt.

    #21949
    Eva Marie
    Deltager

    Det bedste ville være at hun flyttede ud asap! Det forlænger din smerte at hun stadig er i huset – men jeg går ud fra at det er noget praktisk/økonomisk der holder hende i samme hus som dig?

    Min x flyttede og jeg var i et stort kaos af angst for fremtiden alene…..Jeg kan ikke huske hvordan jeg sådan “kom igennem”, fordi jeg var i en slagt chok tilstand – men jeg brugte mit netværk, veninder og familie i massiv grad – og jeg husker stadig konstant at fortælle dem hvor taknemmelig jeg er for at have dem i mit liv…..jeg vil jo gøre det samme som dem….og det vil dit netværk også – sådan er det at være venner!

    Jeg tog en dag af gangen og det går jeg egentlig endnu – det er noget der tager tid, og du skal lade det tage tid……Du kommer til at tage det som en gave og en læring i livet når du ser at du faktisk overlever det her. Modgang gør en stærk !
    Prøv at sige til dig selv hver dag, at det er for det bedste – du skal ikke være sammen med ( læs: spilde dit liv) på en der ikke elsker dig og som er kontrollerende….det kommer du til at indse med tiden.

    Du er bange for ensomheden – men som jeg læser dit skriv – så er du ikke ensom – du har allerede skabt et netværk og du er allerede godt i gang med at forme dit nye liv – som bliver SÅ MEGET BEDRRE 🙂

    Jeg savner intet af mit gamle liv sammen med en mand der var ekstrem kontrollerende og nedladende overfor mig . Det der hjælper mig nu – og også dengang, er at ting sker af en årsag…..Når der er en dør der lukker sig, åbner der sig altid en ny…så frygt ikke – du kommer igennem det og så glæd dig til det nye der kommer til at ske i dit liv – de muligheder du har nu og grib livet…..

    Der kommer ikke nogen og redder dig 🙂 Du redder dig selv! Brug bare løs af dit netværk – skriv herinde og lad være med at undskylde for din sorg – de fleste herinde har været igennem lignende og det er helt ok at føle det du gør.

    #21952
    lillehjerte
    Deltager

    Hvis du har så grundlæggende et behov at give af dig selv hvad så med at lave frivilligt arbejde? Jeg ved godt jeg spørger simpelt. Desværre så får du bare ikke noget energi i dit liv ved at gå og frygte en følelse eller ved at få meger ondt af dig selv. Men hvis du giver dig selv medfølelse og tager det tomrum alvorligt kan du jo ændre ved situationen ved at ændre ved måden du tænker om det.

    #21955
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg er ikke sikker på Lillehjerte, at han kan overskue at engagerer sig i frivillig arbejde lige nu hvor han står midt i det hele…..som jeg husker min krise, så er det en kamp bare at komme igennem dagen og man kan kun fokuserer på det allermest basale……men er enig med dig i, at han kan forsøge at ændre måden han tænker situationen på:)

    Jeg tror at det er vigtigt Januar, at du fysisk flytter dig fra hende – har du ikke mulighed for at bo hos en ven, familie etc. indtil november, hvor hun flytter? Det er selv pineri af værste skuffe når man går op af hinanden hver dag vel vidende at det er slut – det behøver man ikke udsætte sig selv for. Du kommer ikke videre før hun er væk……

    #21956
    Januar
    Deltager

    Kære Eva Marie.
    Hvor lang tid siden, er det, din mand forlod dig?
    Kan forstå din ex. meget ligner min kommende ex.
    Som jeg har lært, på den hårde måde, så kan den slags mennesker ikke reflektere over egen handlemåde.
    D.v.s. at hvis de een gang, har truffet en beslutning, så holder de fast i den. Også selvom de inderst inde fortryder. For de kan på ingen måde ” tåle” at tabe ansigt. Det gør dem sårbare – og menneskelige. Så hellere lide fremfor at indrømme, de tog fejl.
    Fornemmer du stadig kæmper for at komme videre og respektere dig selv.

    Her kan jeg tydeligt mærke hvordan min ex. dræner mig og stadig ønsker kontrol. Savner (stadigt) mig selv, og det at kunne bestemme selv.
    Hun flytter lige på den anden side af 1/11.
    Okyobrt bliver hermed meget op ad bakke. Men, jeg har ikke andre muligheder.
    Bruger mit nærmeste netværk MEGET.
    Men kan også nogle gange blive lidt træt af hele tiden at klage.
    Trænger i den grad til bare at være positiv og klumme sige til folk, at jeg har det godt.
    Der er mange, der spørger ind til mig. Og nogle gange orker jeg simpelthen ikke at rulle hele historien ud.
    Der er så mange, der er “så vant til” at jeg altid er positiv, nærværende og givende.
    Så det er her min facade krakelerer.
    Ved godt, at mit problem, modsat så mange andres, er i den lille ende.
    Men, når det nu fylder så meget, er det rigtigt svært at bevare gnisten.
    Og ikke mindst fastholde det billede af mig selv, som jeg er kendt for.
    Trods alt god dag herfra.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.