At bryde ud

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13897
    Abe
    Deltager

    Jeg er en voksen kvinde, der er i gift og har to voksne børn.
    Jeg har været sammen med min mand i 23 år, og det har on/off fungeret, ikke fungeret.

    Mine følelser for ham har været blandede lige fra jeg mødte ham.
    Han er 7½ år ældre end mig, og han var meget forliebt i mig i starten. Jeg var kun 23 år, og syntes ikke helt jeg var færdig med at være ung.
    Jeg blev ved at uheld gravid, og fik en abort. Mit biologiske var dog gået i gang og kort efter vælge jeg at blive gravid igen.

    Min mand(dengang kæreste) var imod den første abort og var helt klar op at ville have børn.

    Vi fik barn nummer 2 3 år efter det første barn.

    Derefter kom uddannelse, arbejde, køb af hus og bil og vi var etablerede.

    Jeg har dog ofte følt, at han ikke var den rigtige for mig.

    Vi har meget lidt til fælles. Nyder ikke de samme ting.

    Vi har været gode til at få tingene til at fungere og jeg har ikke kunnet overskue at stå alene, især med mit yngste barn, der kunne være en prøvelse.

    Jeg har dog ofte følt min mand som en klods om benet.
    Penge smuldre mellem hans hænder, så jeg har ofte måtte være den hårde der holdt sammen på økonomien.

    Jeg har en stærk følelse af, at det rigtige ville være at komme ud af dette forhold.
    Vi lever efterhånden separate liv.
    Jeg sidder i stuen, han sidder på sit værelse.
    Jeg står tidligt op. Han sover hele dagen og er vågen om natten.

    Vi har talt om hvordan vi kan få tingene til at fungere bedre.

    Fx. har jeg foreslået, at vi skulle lave noget sammen 1 gang om ugen.

    Han prøver så.
    Det seneste er at han har foreslået at vi skal tage i biografen.
    God idè.
    I en henkastet bemærkning siger han så, at jeg skal betale, da han ingen penge har.

    Åh, jeg bliver så træt.

    Vi kan sagtens bare leve hvert vores liv. Vi generer ikke hinandens baner, men som en god ven sagde. Der er jo ikke mulighed for at du kan finde en ny kæreste, når I stadig bor sammen.

    Jeg får mere og mere følelsen af at det rigtige ville være at komme ud af det, men jeg har svært ved at overskue det, også fordi vi skylder en masse penge til banken sammen, og måske i virkeligheden er teknisk insolvente.

    Hvad skal jeg dog stille op, og hvordan får jeg styrken til at gøre det rigtige?

    #13898
    Tena
    Deltager

    Jeg har været det samme sted som dig i 12 år – det blev ikke bedre.
    Og vi gik omsider fra hinanden, smertende – men befriende.
    Der er kun en vej – ud!!!
    Ellers bliver du abe i et bur – som du allerede er sammen med ham.
    2 u-glade aber der forsøger at udholde hinanden på samme lille snævre territorium.
    Hvor længe tror du, at du kan kan fortsætte din Monkeybusiness?

    #13899
    Abe
    Deltager

    Ha ha….Abe er mit kælenavn fra barnsben af.Ikke noget med abe i et bur.
    Vi har det ikke dårligt sammen, vi har bare ikke noget sammen andet end fælles bopæl og så børnene.

    #13900
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker at der må have været gode ting i jeres liv?
    Det er mange år, der har været spildt hvis ikke du kan finde noget overhovedet, der har været fælles gode ting i de 23 år. Det skulle gerne være den overvejende del.
    Børnene er store nu, og I skal finde ny indentitet – og noget at udfylde tiden med – enten sammen eller hver for sig.

    Måske din mand har det på samme måde. I skal tale om det – hvis I ikke har været i dybden, så er det nu. Måske I skal til parterapeut? Men der skal være noget der er værd at kæmpe for.
    Jeg tror ikke han syntes det er i orden at blive kaldt ” en klods om benet “… for det er sikkert ikke hans hensigt, og han tænker sikkert også, at du ikke er den han forelskede sig i – alle ændres:) Der skal to til et godt forhold. Det er svært at bryde ud, og nemt at blive og lade stå til, hvis du forstår mig.
    Er du overbevist om, at alt er dødt og du vil blive lykkeligere som alene, så er det, det du skal tage fat på. Første skridt er at sige det til din mand – at du vil skilles. Alt det praktiske/følelesesmæssige (måske du tror det er nemt på den følelesmæssige/minder front, da der pt. ikke er noget tilbage) er en ordentlig omgang – men det kommer du/I over.

    #13902
    Zoe2
    Deltager

    Jeg forstår godt, at du er bekymret for økonomien ved en skilsmisse. Hvis I har optaget lånene sammen og med en mand der er økonomisk analfabet, kan jeg se en risiko for, at du kommer til at hænge på de lån alene. Banken finder hurtigt ud af – hvis de ikke allerede ved det – hvem der er økonomisk upålidelig, og så vil de aldrig acceptere at opsplitte jeres lån.

    Personligt finder jeg det umandigt og skattet, at en mand ikke kan styre sine penge og jeg ved med mig selv, at jeg meget hurtigt ville miste respekten for ham. Også fordi jeg ved, hvor meget økonomiske problemer kan slide på et forhold. Men du har dog trods alt holdt det ud i 23 år.

    #13903
    AnneM
    Deltager

    Bestil en tid ved din bankrådgiver, så du kan få en ide om de forskellige muligheder. Der er for mange “måske’r” omk jeres økonomi. Det er svært at træffe det rette valg, når du ikke ved, hvad du har at vælge imellem.
    Du bliver nødt til at vide, hvordan din økonomi vil se ud ved en eventuel skilsmisse. Måske er det slet ikke så slemt, som du tror. Måske kan det løses på en måde, du ikke har overvejet. Måske viser det sig alligevel at en skilsmisse vil efterlade dig i en økonomisk svær situation, at du vælger at blive, fordi ulemperne ( kedsomhed i dit ægteskab/liv) alligevel kun er et luksusproblem modsat økonomisk ruin.

    Når man skal opløse et ægteskab, så tager man et skridt af gangen. Ellers bliver man handlingslammet. Dit første skridt må være en samtale med din bankrådgiver.

    #13905
    lillehjerte
    Deltager

    Er der mon nogen mulighed for at dele økonomien op, så I fremover ikke har fællesøkonomi?Min tanke er om du kan få en ordning hvor du går i gang med at betale din egen del af gælden(kan man det?).
    Jeg synes overordnet at det er vigtigere at få ændret det som skal til at man har et godt liv også selvom det betyder at man må gå solo. Hvis ovenstående er muligt kan man jo godt leve med en gæld der er i stille og rolig afbetaling- især hvis man også kan have det liv man egentlig trænger til. Hvis det er vanskeligt at finde bolig(ved skilsmisse) når økonomien er besværlig kunne det måske være en mulighed at leje en fremleje?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.