At bryde kontakten med ens mor og søster

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21343
    rikbau
    Deltager

    Hej brevkasse
    Jeg er en voksen kvinde 54 år, der er ved at bryde kontakt med min mor og søster. I hvertfald en rum tid.
    Jeg begriber ikke det skal være så følelsesladet. Men det at føle sig uønsket af både ens mor og søster gør ondt og fylder for meget i hverdagen. Men det har været en livslang kamp om at blive anerkendt og føle sig elsket. Og det er lige nøjagtig det alle børn har brug for: accept, kærlighed og forståelse.
    Jeg er nået dertil hvor jeg ved jeg aldrig får den, og gennem terapi arbejder jeg mig henimod at erkende og acceptere realiteterne.
    Jeg kommer af en familie hvor følelser ikke var noget vi gjorde i. Men facaden om den lykkelige og rige og succesrige familie skulle vi fremstå som udadtil.
    Jeg var den lalleglade lillesøster, der aldrig havde bekymringer. Legede både med min bror og søster. Min søster var jaloux på det jeg havde med min bror, kan jeg se den dag i dag. Min søster har et talent for at manipulere mine forældre og da min bror var omkring de 18 år, blev han smidt ud med begrundelsen at han var ond ved min søster. Mine forældre og søster så ikke min bror i 10 år. Omstændigheder gjorde at kontakten blev genoptaget.
    Da min søster skulle giftes skulle der holdes et flot bryllup betalt af mine forældre naturligvis. Da det blev min tur til at blive gift skulle vi jo også have et romantisk bryllup, men mine forældre sagde lige ud at det ville de ikke betale. Det var et hårdt slag, men vi spinkede og sparede og fik nok penge til det bryllup vi ønskede. Alle mine forældres venner blev også inviteret og det betalte vi også for. Idag kan jeg godt se at vi var fuldstændig bindegale at betale for forældres venner, gjorde det for at få anerkendelse fra forældre der jo tydeligvis er helt væk fra alfavej.
    Min søster blev skilt et par år senere, og fik af mine forældre nøglen til en spritny bil. Vi andre søskende fik også et pænt stort beløb.
    Et par år senere blev jeg skilt. Jeg måtte låne penge til bil af min mor. Det afslog jeg. Ventede til jeg selv havde råd. Senere har jeg tænkt hvorfor jeg ikke fik nøglen til en ny bil også.
    Min søster blev gift igen, købte hus og vovse og Volvo. Og kronen på værket var at hun gerne ville have min mors sommerhus, men desværre ikke havde råd. Men det var jo synd for hende, så hun har nu fået brugsretten, og naturligvis betaler min mor stadig omkostningerne til det.
    Dette skal ikke gøres op i krone og Øre, men det er det altså blevet for mig., selvom det jo ikke er det det handler om på bundlinien. Men det er blevet sådan jeg måler hvem der er elsket. Derfor må jeg bryde kontakten, da jeg vil væk fra den måde at måle den manglende kærlighed på.
    Jeg må fokusere på at få arbejdet på at Nissen ikke skal flytte med mig, således jeg er i stand til selv at give kærlighed til min søn og venner. Er oprigtig ked af jeg er der hvor jeg tilsyneladende bruger energi på at måle hvem der får hvad. Og det vil jeg væk fra! Er jo blot døde ting.
    Min mor er modbydelig og ondsindet og kan gang på gang gøre mig mundlam over det hun siger til mig. Det er vildt rystende og ærgerligt jeg ikke slår igen. Men bliver hver gang paralyseret og chokeret og det hun siger.
    Min terapeut siger at min mor er psykopat. Men uanset hvordan ens forældre er vil man jo deres kærlighed. Men jeg må bryde relationen for at redde mig selv, så jeg ikke bliver som min mor😬. Min far døde for 7 år siden. Jeg blev skilt for 6 år siden.
    Er der nogen i dette forum, der også har brudt med deres forældre. Og hvordan er det gået efterfølgende. Kan i mærke om bruddet har gjort noget godt for jeres selvværd og jeres relationer som sådan?
    Kh blot en lille pige

    #21345
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg har ikke været i lign. situation, men ytre mig alligevel 🙂 Først og fremmest synes jeg ikke det lyder særlig opløftende at din terapeut har givet din mor en diagnose som psykopat ?
    Måske du skulle prøve en anden terapeut eller en psykolog der kan give dig nogle værktøjer til at få bearbejdet dit forhold til din mor og søster? Det lyder ikke som om du får den rigtige hjælp?

    Jeg tror vi alle har et eller andet i forhold til familie, mor, far, søskende osv. Det vigtigste er at leve som man gerne selv vil leve, og ikke leve igennem andre – heller ikke ens mor eller søster. Jeg tænker at du har nået en alder, hvor du kan “tillade” dig at mene og gøre som du vil. Hvis jeg var i dit sted, ville jeg ytre mine meninger om forskelsbehandlingen, fortæl din mor og søster hvordan du har det med det, og at du ikke føler det er ok at behandle dig på den måde – derefter ville jeg ( hvis j eg var i dine sko) trække mig tilbage – lev dit eget liv med dine venner, søn mm. Vi lever kun en gang, og livet er for kort til at gå og føle sig tilsidesat af familien.
    Drop offerrollen 🙂

    #21352
    Tintin
    Deltager

    Jeg er enig med Eva Marie.

    Jeg ser meget offerrolle i det du skriver.

    Naturligvis er du blevet behandlet forkert, hvorfor du er et offer. Specielt i dine barneår.

    Men nu er du voksen og burde kunne sætte grænser, og afstå fra offerrollen.

    Nu hvor du har bestemt, at du er villig til at afbryde kontakten, så vil jeg lade det være DERES valg.
    Jeg vil således sige fra når din mor siger ting, som du ikke kan lide, hvorefter jeg helt roligt vil forklare din mor, at det kan du ikke lide, og holder hun ikke op, så vil du ikke ses, før hun ligger stilen om. Så ligger bolde hos hende. Det er tit nemmere at have gennemtænkt det, som du vil sige i forvejen, så du får sagt det rigtige, og samtidig ikke kommer i affekt.

    Jeg tror det vil være nærmere for dig, hvis en hver tvivl om dit ansvar/skyld fjernet i dit sind.
    Jeg ser ingen steder, at du har sat dig ned og fortalt din mor om din smerte. Det tolker jeg, som om du fortsat er bange for at miste kontakte til hende, skulle hun blive fornærmet.

    #21354
    Zoe2
    Deltager

    Hvad nu hvis din mor er psykopat? Din terapeut har sikkert ret. Og så er du et offer.
    Men du er også 54, din mor må vel være omkring de 80.
    At tro du kan få hende til at opføre sig ordentligt (normalt) nu, tror jeg er en håbløs opgave og også noget naiv.
    Du bliver nødt til at fjerne dig fra hende – så ja bryd dit forhold til hende. Eller bare distancer dig udramatisk.

    #21371
    rikbau
    Deltager

    Tak fordi i har givet jeres besyv med i dette.
    Et brud med familien er jo ikke ønskeligt, men for mig blevet nødvendigt.
    Det jeg egentlig vil med mit brevkasse brev, som jeg skrev til sidst i brevet, et svar på om der er nogle der har brudt med familie og hvordan det er gået siden.
    Kh kun en lille pige

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.