At blive på egen banehalvdel

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8379
    Aloha07
    Deltager

    Hej

    Vil høre, om I kan hjælpe mig med mig!

    Jeg har den sødeste kæreste. Han gør utrolig meget for mig, og er sådan en mand, hvor alle tænker – Hold da kæft han er bare sød. Og det er han også. Han er betænksom, pæn, udadvendt, laver mad mv. Jeg har desuden altid sagt, at mine kærester skulle være sociale, rejse og ønske at komme ud blandt mennesker – og det gør han også. Han støtter altid op om mig – uanset om det er min fritidsinteresse eller job.

    MEN…. JEG kan ikke blive på min egen “banehalvdel”. To ting ved ham irriterer mig til tider en del. Jeg er lige glad med om han smider tøjet ovenpå vasketøjskurven, ikke lukker dørene i huset eller ikke slår toiletbrættet ned. Men det irriterer mig at han går og siger, at han vil tabe sig (hvilket han også trænger til! :)), men når han får det ikke gjort så ofte, fordi han ikke “har energi til det”. Det er jo egentlig ham, det går ud over, men på en eller anden måde, synes jeg at det er overspringshandlinger og lidt svagt. Han kan også sige det i sine friuger, hvor han ellers bare går hjemme og sover længe. Jeg har også sagt, at jeg ikke gider høre på, at han vil tabe sig, hvis han alligevel ikke gider gøre noget ved det, fordi han i mine øjne bliver utroværdig. Accepter dig selv – eller gør noget ved det.

    Derudover er det (for mig) et problem, at jeg lige som er driveren i hans liv uden for job. Føler, at han sidder og venter hjemme, når jeg er ude med veninder eller når jeg er til sport (som jeg ALDRIG misser). Og han siger altid, at han jo bare gerne vil være sammen med mig. Men jeg ønsker ikke at være det eneste i hans liv. Føler, at det er et enormt pres, hvilket han ikke forstår (har sagt det). Har også spurgt om han ikke kunne finde en hobby – bare det at han kom ud og oplevede noget uden mig. Men det er mit behov og ikke hans.

    Desværre kan jeg ikke lade være med at kommentere disse to faktorer. Og selvfølgelig bliver han nogle gange irriteret, for det er jo rigtig nok hans liv – ikke mit.

    Udover dette har vi det rigtig fint, jeg er utrolig glad for ham og vi vil også mange af de samme ting – rejser, være sociale, opleve. Han vil bare alt med mig – og jeg vil også noget alene eller med venner. Det skal lige siges, at han ALDRIG har været sur/irriteret eller lign, når jeg skulle noget.

    Så hvordan kan jeg lære at blive på min banehalvdel?? Jeg tror, at skal vores forhold forblive godt, så skal jeg lære at accpetere dette og blive på min egen banehalvdel. Men jeg er virkelig nervøs for, at JEG vil udvikle dette til et stort problem, hvis ikke jeg finder fred med det (som med tøj, døre mv.)

    Håber, at I kan komme med nogle input, som jeg kan bruge

    Kæmpe kram fra
    Aloha

    #8380
    Tena
    Deltager

    Du må finde du i, at han er småfed om maven og ikke får taget sig sammen til at tabe sig.
    Du må finde dig i, at han ikke gider gå ud som dig med venner og til træning..
    Du må finde dig i, at han ikke gider at have en hobby som dig men hellere sidder der hjemme i sofaen.
    Du må finde dig i, at du evt. ikke kan finde dig i det og så finde en anden, der ligner dig mere.

    Han ændrer sig IKKE!!!!

    #8392
    Aloha07
    Deltager

    Hej Tena

    Jeg tror ikke, at jeg noget sted skriver, at jeg vil have ham til at ændre sig. JEG har brug for input til at blive på egen banehalvdel – i stedet for at lave ham om. For det hjælper absoulut ingen, at jeg så bliver irriteret.

    Jeg ER meget sort/hvid. Og det har tidligere givet mig udfordringer og vil gerne være mere nuanceret, hvor jeg kan lære at acceptere det, som jeg ikke forstår.

    Så kan man sige, at jeg har brug for en terapeut til det, men er mere til selvhjælp. Og havde derfor håbet på tricks og ideer – måske bøger, der kunne læses osv.

    #8394
    sissi
    Deltager

    Jeg tror måske du skal lede efter dit problem i ” Spejlet “…

    Det er lidt svært at forklare, men hvis du ser på nogle ting i dit “jeg” du ikke rigtig handler på, gør noget ved, eller ændre… det er ikke de samme ting som hos din kæreste, men andre steder i dit liv… kan du følge mig?

    Det er oftest de ting, der irriterer os hos andre… altså vi ser et spejl, af noget i os selv. Måske du også lige skal se lidt på “Skyggesider ” altså dine egne – bliver du klar over disse to ting ” Spejlet og Skyggesiden” – så bliver man meget mere tolerant overfor andres fejl… altså det du/vi ser som fejl eller irritationsmomenter hos andre:)

    Der er bog der hedder ” Bliv ven med dine skyggesider “… kan ikke lige huske hvem der har skrevet den.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.