At bevare privatsfære

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7072
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg har en kollega, som jeg et godt stykke tid har været lidt for meget over mine grænser. Jeg erkender at jeg ikke har fået sagt så godt fra før eller mærket så meget efter hvorfor jeg syntes denne kollega var problematisk for mig(jeg var lige startet og der var mange ting jeg også skulle finde et overblik i og finde mig selv i, tror jeg).
    Men nu mærker jeg at jeg er blevet godt og grundigt mættet af denne kollega- sådan drænet.
    Jeg er taknemmelig over at vedkommende har taget godt imod mig, men det har været på en måde alligevel som om jeg skulle være den mindre kloge, den mindre erfarne- lidt a la en oplevelse af at være underlagt en lidt “jaloux mor”-agtigt.
    Det som hun hele tiden kommunikerer ud er: “jeg er dygtig og jeg er smuk og jeg er heldig, men det er du altså ikke helt”. Et eksempel er at min kollega fortæller mig at jeg da ikke kan gå til mavedans, da jeg da skal have noget til gården og gaden at vippe med ligesom hun selv har. Ja man kan godt vælge at grine af det, men sådan kører den over det meste af linjen. Det er simpelthen drænende. Emner som unge anorektikere kommer hele tiden på hendes favorittopic. Jeg er er slank kvinde og virkelig tilfreds med det skal det lige siges. Men min kollega har meget travlt med at vende min kropsbygning til et problem hele tiden(jeg er en str. S-M). Herefter fortæller hun så hvor meget beundring hun får hele tiden fra mænd og alle de gaver de giver hende. Mens man sidder bagefter med den der oplevelse af at være kritiseret igen igen.
    Jeg havde en enkelt dag i sidste uge hvor jeg havde brug for at lette låget med nogle ting i mit liv. Jeg havde bare lige den dag brug for lidt anerkendelse eller et verbalt kram. Men der fik jeg i stedet at vide at jeg bare skulle være positiv.
    Først da går det lidt ubevidst op for mig at det var forkert af mig at åbne lidt op for vedkommende og at man står sådan lidt mundlam hver gang.
    Hun har også været meget ovre i at jeg da bestemt ikke burde se en mand som jeg har gjort i en lille periode. De har begge været indenfor samme miljø(ikke sted a la arbejdsplads dog- jeg ved ikke om de kender hinanden) i mange år. Jeg oplevede relationen med denne mand som meget givende og konstruktiv og varm- og meget afklaret over at en kæreste kunne jeg ikke finde i ham(da han ikke var indstillet på pga hans levefacon), men jeg skulle finde en kæreste et andet sted, når den rette person kom. Hun havde meeeget travlt med at jeg skulle ikke ha den type relation og så var hun meget på om der blev brugt prævention!!(hvilket jeg gør, da jeg respekterer min krop). Hun var optaget af at jeg bare skulle finde mig en kæreste- basta. Men de ting hun kommenterede på vedkommer hende i princippet SLET ikke. Han har nu endt relationen meget pludseligt- med et argument a la hendes, men han ville gerne ses igen om et halvt år hvis jeg stadig havde lyst til at ses. Det har jeg været ærgerlig over, men det er hans beslutning. Jeg er rimeligt afklaret med det som man nu kan være når man nu egenlig syntes det var øv og jeg synes godt om hans væsen. Men det som jeg ser som et problem er at pga jeg oplever min kollega hele tiden er som hun er, så deler jeg da selvfølgelig ikke dét med hende. Jeg har ikke lyst til at høre hendes meninger om tingene- jeg har indtil nu ikke kunnet bruge dem til noget.
    Jeg valgte derfor at fokusere på mit arbejde i dag og ikke dele noget om mig selv denne dag. Til min kollega valgte jeg bare at sige at jeg havde brug for at koncentrere mig lidt i dag og bare være i mit arbejde. Men hun begyndte at tale om en hel masse og brokke sig over til mig over mig om over at de andre havde bedt hende om at gå i et andet lokale med noget mad som lugtede meget stærkt(ikke noget jeg havde blandet mig i egentlig). Jeg valgte bare at lade det glide af og arbejde videre og bare fordybe mig i mit arbejde- ikke at lægge energi i det. Så gik der lidt så spurgte hun om jeg havde det godt. Jeg forklarede beroligende at jeg var lidt træt og havde brug for at koncentrere mig om mit arbejde. Der gik vel en halv time, så stod hun helt tæt på mig og hviskede i øret på mig(der var kun os i lokalet- var lige ved at blive forskrækket da jeg ikke havde opdaget hun stod så tæt på. “Er du helt ok?” Mit svar var bare det samme. Jeg vil bare godt være privat nu, tænker jeg. Jeg gider ikke konflikter og jeg vil samtidig gerne ha lidt privatliv nu fra hende. Men jeg kan jo mærke at det var hun ikke glad for/nok blev ked af det. Men jeg skylder jo intet. Jeg kan bare mærke at jeg ikke vil bruge energi på at forklare hende alt det ovenstående. Vi har ikke fælles arbejdsplads næste år. I dag har hun nok reageret på at jeg ikke talte så meget som jeg plejer(fordi jeg har taget en bevidst beslutning jo- men det ved hun jo ikke).
    Skylder jeg ærlig talt en forklaring til hende eller nogle gode fif til at jeg kan bevare mit rum for mig selv i fht at hun går så langt ind i min zone?

    #7074
    level
    Deltager

    Hej Lillehjerte.

    Det lyder som om hun ser dig som en trussel?
    Er I alene i et lokale eller arb I sammen med andre? Jeg tror jeg, hvis jeg var i situationen, ville snakke hende efter munden og give hende ret i hendes udtalelser. Og så ikke lægge mere i det. Tror det ret hurtigt vil kede hende at køre på dig. Desuden vil det få dig til at virke overlegen og selvsikker, hvis du slet ikke føler dig truffet af hendes prikkerier.
    Til gengæld mener jeg, at hvis hun bliver grov overfor dig, skal du sige fra, på stedet.
    Du kan selvfølgelig også vælge at konfrontere hende, men hun kan begynde at chikanere dig, hvis hun ikke kan tage kritik.
    Hvis I er flere på arb.pladsen, kender de andre sikkert allerede hendes måde at være på, og lægger nok ikke så meget i det, og det kan være at nogle prøver at undgå hende.
    Som du beskriver hende, kan hun umuligt nyde ægte respekt.

    Level

    #7080
    lillehjerte
    Deltager

    Hej Level
    Tak for dit svar. Ja vi er flere der sidder samme sted. Det hun siger(tit) er bare så meget imod mine værdier i fht ja grænser og hvad man egentlig kan tillade sig at sige til andre.
    Jeg tror næsten overskriften skulle være “hvordan bevarer jeg det gode arbejdsmiljø- og min privarsfære”.
    I dag valgte jeg at lade som ingenting. Det handler bare om at jeg er bevidst om at jeg ikke skylder hende at fortælle hende mere end hvad jeg ville fortælle en fremmed sur dame i toget eller en kontrollør eller hvilket billede man nu kan bruge. Jeg har altid været åben og troet på det bedste i andre mennesker. Men det er ikke alle man kan være venner med, selvom intentionen fra mig ligger der.
    I dag der var flere gange hun brokkede sig sammenbidt over en kollega som ikke var der med sidebemærkninger som “men det kan x jo ikke lide”. Selv oplever jeg x som en person som siger sin mening, men det er konstruktivt. Så ja jeg skulle lige sådan trække mig et skridt tilbage, ikke sige noget, for bedre at observere hende ovenfra og ned. Hun har en eller anden sød facade på, men hun har et eller andet behov for hele tiden at pille andre ned eller hævde sig selv på andres bekostning. Jeg kan nævne mange eksempler hvor jeg bare har tænkt “ej der gik hun godt nok over stregen- sagde hun virkelig lige det der på dén måde ” og jeg oplevede jeg blev paf- jeg havde bare lyst til at sige til hende at det der kunne hun godt stoppe, men fik ikke gjort det.

    #7082
    level
    Deltager

    Hun lyder på en eller anden måde som en stakkel, og ret irriterende! Jeg er sikker på de andre for længst har vendt det døve øre til, og accepterer hende på en eller anden medlidenhed. De må jo, i øvrigt, selv sætte deres grænser overfor hende. Det er ikke din opgave.
    Hun har sikkert oplevet noget forfærdeligt i sit liv og har brug for at få andre til at have det skidt – som hun selv har.
    Tænker det er fint du trækker dig – fokuserer meget mindre på hende og langt mere på dine andre kolleger, mhb på at få et super kollegaskab med dem.
    Måske prøver at lure de andre af, hvordan de håndterer hende. Der dukker sikkert noget op omkring hende som vil give mening. Men forhold dig for Guds skyld så neutral som muligt, indtil du kender de andre meget godt.
    Igen, mit forslag er at du tydeligt siger fra overfor hende, hvis hun bliver grov, personligt over for dig, og ellers blokker larmen fra hende. Og endeligt synes jeg sagtens man kan tillade sig, at sige til folk at man lige er igang med noget andet, hvis de henvender sig og snakker trash..
    At hun kører på din stil/str/intelligens/whatever siger meget mere om hende end om dig. Tror slet ikke på, hun kan overbevise andre om noget som helst, jeg er sikker på de “kender hende”.

    Level.

    #7083
    lillehjerte
    Deltager

    det er også min opfattelse at mine kollegaer opfatter hende som du beskriver.
    Mht om hun har oplevet noget skidt- næææ hun har haft et fantastisk og let liv har hun fortalt mig. men hun har det nok ikke så nemt når hun oplever at folk tager hende med et gran salt. Hun fortæller hele tiden om at hun har været meget heldig med alting- og det er jo bare godt for hende. Men jeg har oplevet mange svære ting som hun i en periode har boret lidt for meget i- mere end hun burde- men jeg fik desværre ikke sagt fra eller tænkt på at være varsom som førnævnt.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.