Anonym

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11450
    auch01
    Deltager

    Jeg håber i kan hjælpe mig.

    Sidste år i august mødte jeg M. Vi begyndte at ses og havde det virkelig fantastisk sammen. Som tiden gik blev jeg gladere og gladere for M og ønskede egentlig at vi blev kærester eller ihvertfald gik i den retning. Han var ikke helt enig, så vores forhold endte i slut marts, fordi det var alt for hårdt for mig at leve med. Jeg blev virkelig såret, men kom videre.

    For lidt over en måned siden begyndte M at skrive til mig igen. Jeg var meget tilbageholdene, da jeg ikke ønskede at brænde nallerne igen. Det endte dog med jeg gav ind efter en måneds tid og så ham her for ca 2 uger siden. Vi sås hver dag under Roskilde Festival og faldt hurtigt ind i vores gamle roller, hvor kemien bare spillede for os.
    Da jeg nødigt ville ende som sidste gang, tog jeg “snakken” op med ham i går. Det er selvfølgelig rimelig hurtigt, men jeg er nødt til at passe på mig selv. Udover, at han blev ret skræmt over min hurtighed, fik jeg dog åbnet op for ham. Han sagde at han virkelig havde savnet mig og elskede, at ses med mig. Elskede at holde om mig når jeg ikke kunne sove, kysse mig, spise med mig, feste med mig osv.(hans præcise ord). Han forklarede dog også, at han fra den ene dag til den anden var totalt game på at lege kæreste til, at gå halv i panik og bare have behov for at være sig selv.

    Jeg vil virkelig gerne acceptere hans frygt. Jeg ved bare at jeg ender i en situation om 2 måneders tid, hvor jeg bliver virkelig virkelig glad for ham og derfor har behov for at vores forhold rykker fremad og nogen mere trykke rammer.

    Hvad skal jeg gøre? Jeg vil virkelig gerne vise ham, at han intet har at frygte. Jeg har slet ikke behov for at sætte begrænsninger for ham i nogen form. Jeg tror ikke det rummer i, at han har behov for at være sammen med alle mulige andre, men bare at han ikke ved hvordan han skal håndtere forpligtelser, hvilket også var hvad han sagde. Men når man indgår et “forhold” vil der jo altid være en slags forpligtigelser overfor det andet menneske, så synes ikke helt han er fair, når selv han vælger at tage kontakten op til mig igen. Jeg var meget tydelig sidst vi stoppede med at ses.

    MEN jeg har ikke noget behov for at holde ham tilbage og vi aftalte at han skulle sige til, næste gang han havde behov for bare, at være sig selv. Fordi jeg forstår det ikke når han bare trækker i land.

    Mit spørgsmål er: Hvordan skal jeg håndtere denne her situation? Hvordan skal jeg vise ham, at hans liv ikke behøver at ændre sig drastisk bare fordi han lukker mig ind?

    Jeg er virkelig glad for ham og er egentlig villig til at give det et godt forsøg. Jeg er bare bange for at miste mig selv, hvis jeg giver afkald på for meget der er vigtigt for mig.

    Mange Hilsner,

    anonym

    #11452
    AnneM
    Deltager

    Du har allerede fra start fået tildelt og indtaget rollen som hende der begrænser. Det lyder fortsat som et stort tema mellem jer. Han er i tvivl og du er allerede igang med at miste dig selv, for du bruger en masse krudt på at forsvare dig og dine behov. Som om der skulle være noget galt med dig og dine behov.

    Der er ingenting galt med dig. Du er bare klar til at binde dig og det er han ikke. Jeg tror ikke der er så meget du kan gøre her andet end at acceptere, at han ikke vil binde sig. Så må du lege med i den uforpligtende leg og være forberedt på ondt i hjertet senere eller du må trække dig nu inden det gør for ondt.
    Der er jo desværre en stor risiko for, at han pludselig finder en kvinde han gerne vil binde sig til. Det er desværre set mange gange før.

    Oversat synes jeg han siger: Du er sød, skøn og dejligt selskab, men du er ikke kærestemateriale for mig.

    #11453
    auch01
    Deltager

    Men han siger, at det ikke har noget med kærestemateriale at gøre. Det kan jeg ikke stole på ifølge dig eller hvordan? 🙂

    #11459
    AnneM
    Deltager

    Hvad er det præcist han er bange for du skal forhindre der ham i?
    3-dages festival med gutterne? Et utal af sms’er han forventes at svare på her og nu? Krav om hjemmeaftener med dig? At han ikke kan have sex med andre kvinder? Hvad er det han mener et forhold med dig forhindrer ham i?

    Altså, manden ser dig åbenbart som en forhindring for noget. Hvad mon det er?

    Jeg ville se mere på hans handlinger end hans ord. Han siger et men hans adfærd viser noget andet. Jeg synes det lyder hårdt at være i dit sted, hvor du kommer til at ligne en “agressiv hyæne”

    #11461
    auch01
    Deltager

    Han siger ikke ligefrem at jeg forhindre ham i noget. Tror lidt mere det er min tolkning. Han siger bare at han største delen af tiden elsker at være “kærester” med mig, men så en gang imellem får han stress og kan ikke overskue de forpligtelse det giver.

    Jeg ved det ikke. Jeg vil bare gerne tro det bedste i ham og tro på hvad han siger til mig. Jeg vil gerne give ham en chance, men jeg kan mærke at jeg ikke kan undertrykke mit behov for at vi blive kærester på et tidspunkt.

    Jeg er bare ked af det – for vil ham virkelig gerne.

    #11463
    Tanken
    Deltager

    Nogen gange må man bare springe ud fra den store vippe og håbe på det bedste. Du er glad for ham og vil ham gerne.
    Hvis du skrotter forbindelsen til ham nu, vil du altid gå og tænke på “om det nu var det rigtige”. Hvis du derimod tager chancen kan det være at du ender med et knust hjerte. Det gør pisse ondt, men så har du i det mindste prøvet….

    Forskellen fra før og til nu er, at han kender dine motiver og forventninger, du kender hans motiver og forventninger. Når du føler at tingene begynder at “skride” så kan det være at du denne gang er bedre til at gribe fat i ham og sige “hey kammerat, hvad foregår der, har du brug for luft eller hva?”

    Og så som AnneM skriver – hvad er det helt nøjagtigt at han er bange for? At du vil klistre dig til ham, eller at han om et år ender med villa, vovse og 3 unger???

    #11464
    auch01
    Deltager

    Tak for dit svar Tanken. Det gjorder mig glad at læse.

    Jeg er virkelig glad for ham og har aller mest lyst til at hoppe i med begge ben. Jeg ved jo ikke hvad der kommer til at ske om en måned og vil egentlig aller helst give det en chance!
    Ja, for tingene er fine nu. Jeg tager bare sorgerne på forskud, fordi det var så hårdt sidst. Problemet er, at jeg ikke engang ved hvad jeg selv vil – jeg vil bare ikke miste ham. Jeg er virkelig glad når jeg er sammen med ham.

    Jeg aner ikke hvad det præcis er han frygter. Det burde jeg måske spørger ind til.

    #11465
    auch01
    Deltager

    Jeg forstår bare ikke hans frygt. Jeg er 22 år og har intet behov for villa og vovse før om laaang tid. Han er dog 27 og er nået tættere på sådanne behov end jeg er.

    #11466
    AnneM
    Deltager

    Dit oprindelige spørgsmål var: Hvordan skal jeg håndtere denne her situation? Hvordan skal jeg vise ham, at hans liv ikke behøver at ændre sig drastisk bare fordi han lukker mig ind?

    Svar: Ved at stoppe med at ville sætte titel på jeres relation. Jo mere du vil det – jo mere vil du vække hans klaustrofobiske frygt.

    Om du så mister dig selv ved at skulle tie stille med ordet “kærester”, er det kun dig selv der ved.

    Jeg er mere en dobbelt så gammel som dig og jeg har aldrig nogensinde prøvet at stå i en situation, hvor jeg havde behov for at kræve et svar fra en mand. Det er bare gået stille og roligt og en dag var vi bare kærester. Det skete helt af sig selv uden vi satte ord på. Måske har Tanken fat i noget omkring det bare at lade tingene ske af sig selv.

    Hvorfor er det vigtigt for dig at få titel på jer? Tror du ikke det sker helt naturligt, hvis der er match mellem jer på længere sigt?

    #11467
    AnneM
    Deltager

    Er det fordi du er bange for han dater andre?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.