Alarmklokker i parforhold

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 43 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17580
    Anette87
    Deltager

    Hej

    Normalt søger jeg råd og vejledning hos mine veninder. Når jeg så alligevel skriver, er det fordi jeg har brug for råd fra nogle, der kan være mere objektive.

    Sagen er den, at jeg for cirka 10 måneder siden mødte en mand – lad os kalde ham Morten. Jeg var på det tidspunkt lige kommet ud af et sexløst forhold, og jeg var ret sikker på, at jeg var aseksuel. Med mit møde med Morten, skulle jeg så finde ud af, at det er jeg overhovedet ikke! Jeg kastede mig i armene på ham. Aldrig har jeg begæret nogen så stærkt. Jeg har svært ved at sætte ord på den voldsomme kraft, der havde fat i mig. Alt hvad jeg kunne tænke på, var sex med Morten. Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget andet.

    Efter to månederstid begynde der dog at ringe nogle små alarmklokker i mig. Jeg havde slet ikke bearbejdet bruddet med min ekskæreste, som jeg var sammen med i 8 år. Samtidig begyndte Morten at vise nye sider af sig selv. Han fortalte, at han havde været sammen med 140 kvinder. Han brugte indimellem historier om sin “smukke kollega” til at gøre mig jaloux med vilje, og han fortalte, at han havde været flere af sine tidligere kærester utro. Noget, han selvfølgelig ikke vil gøre mod mig, da han aldrig har været så forelsket før. Alle alarmklokker blev gemt væk. For mig var han jo uimodståelig sød og dejlig, og jeg var helt høj af alt den dejlige sex. Vi hyggede os og havde dejligt.

    Efter nogle måneder måtte jeg dog alligevel forklare Morten, at jeg ikke helt var klar til at være kærester. At vi skulle blive ved med at være sammen, men at jeg ikke var klar til titlen endnu. Morten blev meget såret og usikker på mig. Det var her, alarmklokkerne begyndte at ringe endnu højere. Eksempelvis lagde jeg indimellem ører til, hvordan han skændtes om ligegyldige ting med sin ekskæreste. Jeg tænker, at han er lidt dramatisk anlagt, hvilket også afspejler sig i hans jalousi. Han kommenterer eksempel ofte, hvis han synes, jeg går for udfordrende klædt. Han kan i det hele taget ikke lide, når jeg går i byen. Jeg har undskyldt det med, at jeg godt kan forstå, han er usikker på mig, efter jeg fortalte, at vi lige skal vente med at blive kærester.

    Jeg oplever også, at han “nasser” på mine penge. Han synes ihverfald, at det er rimeligt, at jeg betaler, når vi skal hygge os, da jeg tjener meget mere end ham. Han smyger sig altid udenom, når jeg hentyder til, at det er hans tur til at give. Han siger, at han ikke er i pengeproblemer, men at han sparer sammen og sørger for altid at have penge til uforudsigelige udgifter.

    De største alarmklokker alarmerer dog om hans måde at håndtere alkohol. Jeg har flere gange oplevet, at han har været meget truende og modbydelig overfor mig, når han været fuld. Han har kaldt mig diverse skældsord, chikaneret mig i min lejlighed, kastet med ting, truet med at slå mig, talt i telefon med sin ekskæreste hvor han “ville mødes” med hende og kaldte hende “skat”, mens jeg sad lige ved siden af, og meget mere. Jeg har flere gange været meget bange for ham. Ligeledes har han sovet i detentionen to gange i forbinde med en bytur i den tid, vi har været sammen. Hvor normalt er det lige?

    Jeg undskylder hans adfærd med, at han er usikker på mig. At jeg ikke vil være hans kæreste men samtidig giver dem dybe kærlighedserklæringer. Jeg har også flere gange forsøgt at tale med ham og hans forhold til alkohol. Det gjorde jeg allerede den første gang, hvor han gik til et enkelt AA-møde for ikke at miste mig. Det er bare sket igen og igen efterfølgende, at han har været ubehagelig overfor mig og har sovet i detentionen efter en bytur.

    Jeg har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Mine grænser rykker sig, fordi jeg slet ikke er klar til at give slip på alt det dejlige, han også giver mig. Samtidig ved jeg, at det ikke er sundt for mig og at det også handler om gamle mønstre. Jeg er vokset op med en alkoholisk mor, som også blev utilregnelig af alkohol.

    Morten har også flere gode kvaliteter. Han er høflig overfor mine veninder, hjælper mig ofte med praktiske ting – griber gerne støvsugeren eller afrimer min fryser, uden jeg har bedt ham om det. Og så kan jeg mærke, at han virkelig godt kan lide, den jeg er. Problemet er bare, at han selv har flere karaktertræk, jeg ikke bryder mig om.

    Hvad tænker I om min situation?
    Hvad skal jeg gøre?

    Kh. Anette

    #17583
    Zoe2
    Deltager

    Du skal tage benene på nakken!

    #17585
    hexia D trix
    Deltager

    Enig. LØB

    #17591
    sascha
    Deltager

    Hmm…
    Enig at impuls svaret er løb.

    MEN hvis han lagde alkoholen helt på hylden, hvilket må være et ufravigeligt krav fra din side, så er han vel ikke så meget anderledes end alle de kvinder, der lider alverdens kvaler med jalouxi og afmagt over ikke at kunne få den han elsker sådan helt for alvor???

    Men det er NO GO at du er bange for ham. Det skal stoppe. Og du må ikke flytte dine grænser. Hold fast i dig selv – stil krav og se tiden an, må være mit bedste råd.

    #17598
    Laerke
    Deltager

    Prøv at liste alle alarmklokkerne op på et stykke papir. Så kan det være det bliver mere overskueligt for dig. Som jeg læser det, er der en del du har valgt at overhøre. Sex og det at afrime en fryser kan vel ikke opveje de negative ting. Få evt hjælp til at gøre dig fri af ham, inden du bliver alt for ødelagt.

    #17601
    Laerke
    Deltager

    Alkohol eller ej – manden fortæller allerede at han ikke er til at stole på i parforhold ved hans tendens til utroskab og oplysningen om at han har nedlagt 140 damer… Det lyder ikke som en tryg mand man kan stole på. Og ja, så er der jo alt det andet.

    #17604
    Anette87
    Deltager

    Åha, jeg synes det er svært. Jeg ser det hele, og mine alarmklokker bimler helt vildt. Jeg har bare svært ved at give slip, da vi fysisk passer virkelig godt sammen – jeg er sikker på, at jeg ikke finder det samme igen. Jeg er som besat af ham! Normalt er jeg ellers et meget rationelt mennesker. Derfor skræmmer det mig, at jeg ikke kan samle mig om mig selv, men derimod lader mig rive med af mine følelser og mit begær. Han er mit fix!

    Det skal desuden nævnes, at han er nogle år yngre end mig. Jeg er 29 år, han er 24 år. Jeg har ofte også brugt hans alder som undskyldning for hans adfærd. Måske kan han modnes med tiden? Desværre er der en lille stemme i mig, der siger, at adfærd som at snylte på andre, sove i detentionen, være kærester utro, at blive ubehagelig af alkohol osv. ikke alene har noget med alder at gøre. Det er noget, der ligger indlejret i ens personlighed. Er I enige?

    #17610
    sissi
    Deltager

    Hans alder er ingen undskylding for hans dårlige/uopdragne opførsel, og alligevel et tegn på hans umodenhed – og ikke klar til et seriøs forhold. Lige nu er du måske nr 141 og en “fjer i hatten” fordi du er ældre.
    Knægten er jo fløjtende ligeglad med dig – du hænger på uanset hvad han byder dig.Han har ingen respekt for dig – og han gør det fordi han kan.
    At du en forholdsvis ung alder har levet i et længerevarende sexløst forhold – gør at du tror, han er den eneste der kan give dig det vidunderlige.
    Du har så meget til gode med en mand – en voksen mand der respekterer og elsker dig.

    Ham her gør desværre ikke – men syntes sikkert det er fedt at blive feteret af en ældre pige.

    Se at komme væk og lad ham blive voksen – det bliver han ikke i et forhold – du vil kun få nederlag på nederlag:(

    Jeg håber du kan se på det som en sexuel oplevelse…. og det er vist der dit hook på ham ligger. Hvis du ser på det udefra, så kan du inderst inde se, at det er ikke sådan kærlighed mellem to mennesker burde være.Han vil altid få dig til at føle dig mindreværd pga. af hans ligegyldige behandlig af dig og dine følel
    ser, og det får du så dårligt et selværd af.

    #17612
    Anette87
    Deltager

    Jeg er faktisk helt sikker på, at han er meget meget forelsket i mig. Han vil virkelig gerne være min kærester og har snart ventet på mig i over et halvt år. Jeg kan mærke, at for ham handler det ikke kun om sex. Han er vild med min personlighed og vil gerne ud i verden med mig. Han vil virkelig gerne have, at jeg smider mine p-piller (hvilket jeg også synes er lidt underlig og barnlig adfærd, når vi ikke har styr på vores forhold).Jeg tror derimod, at hans adfærd er noget, der er så habitueret i ham, at han har svært ved at ændre det. Fx har jeg både forsøgt at tale med ham om hans måde at reagere på alkohol samt dét, at han “snylter” på mig. Han bliver flov, når vi snakker om det, men ændrer alligevel ikke rigtig adfærd. Sidst jeg med et blink i øjet sagde at “Nu er det sgu din tur til at give en pizza”, blev han faktisk sur og mente, at jeg gik i små sko. Han sagde, at han nok skulle betale den skide pizza, hvis jeg gad og hente den. Jeg hentede og lagde ud. Han har aldrig spurgt ind til, hvor meget det blev. Så igen igen igen, var det mig, der betalte.

    #17613
    Zoe2
    Deltager

    Nej, nej, nej – du må ikke få børn med sådan en mand.
    Han er helt uegnet som både kæreste og far.
    Han kan ødelægge både dit og eventuelle børns liv.

    Hans opførsel når han er beruset kunne type på en personlighedsforstyrrelse. Meget alkoholmisbrug/problemer er forårsaget af selvmedicinering for at dulme psykiatriske diagnoser.
    Som du har beskrevet forholdet, ligner det starten på et psykisk voldeligt forhold.

    Du er 29 – du skal nok finde god pik andre steder.

    En af de allervigtigste beslutninger i en kvindes liv, er valget af hendes børns far. For det kan ikke gøres om. Og kan man ikke finde en god far, er det bedre at få børnene alene.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 43 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.