Afsløre?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11635
    Anonymnat
    Deltager

    Hvornår er det i orden at afsløre utroskab? For og imod, gode råd og erfaringer modtages.

    #11638
    Eva Marie
    Deltager

    Er det din egen partner? Eller er den en ven/veninde – familiemedlem?

    #11639
    AnneM
    Deltager

    Generelt synes jeg man skal være meget varsom med at blande sig i andres liv. Hvis min venindes partner var utro ville jeg overveje at gøre noget. Kunne godt forestille mig, at jeg ville sige til hendes partner at jeg kendte til utroskaben. Og så har jeg ikke nogen klar ide om, hvad jeg ville gøre derfra. Jeg ville ikke stille ham et ultimatum. Jeg ville blot fortælle ham om min viden.
    Hvis veninden luftede sin mistanke til mig, ville jeg nok afsløre det, uden at gøre hende mere ondt, ved at afsløre saftige detaljer.

    Dog synes jeg utroskab er noget komplekst. Min mands ven betroede mig engang, at efter han bar blevet far ville kæresten ikke længere være intim. Ingen tvivl om, at han led allerhelvedes kvaler, for han elskede virkelig sin kæreste og lille søn. Samtidig var det så svært at leve uden sex. Han havde det også skidt med at stille kæresten et ultimatum. Han forstod jo godt, at kæresten gav så meget til sønnen og dermed følte han sig grim, når han havde svært ved at tilsidesætte sine egne behov.

    Så utroskab handler for mig aldrig om “den gode vs den onde”. Ofte er der alt for mange detaljer vi som udenforstående ikke har indsigt i.

    Derudover er der også det faktum, at mange slet ikke ønsker at partneren skal afsløres. Kender mange der har den holdning: Hvis du er mig utro, så håber jeg, at du er kvik nok til at skjule det.

    Så umiddelbart ville jeg stærkt overveje om jeg bare skulle passe min egen suppegryde og lade andre klare deres.

    #11640
    AnneM
    Deltager

    Jeg ville iøvrigt blive stiktosset, hvis jeg blev ringet op af en elskerinde, bare fordi hun ikke kunne få min mand til at forlade mig. Elskerinder der kontakter konen, fordi hun ikke kan få manden alligevel, er patetiske i mine øjne.

    #11642
    Anonymnat
    Deltager

    Det er ikke min partner det drejer sig om, for så havde jeg gået lige til.
    Interessant. Hvad når der er følelser involveret og det har stået på i lang tid? Er der forskel på det, i forhold til engangsknald? Det mener jeg bestemt selv.
    Den viden jeg har, drejer sig om noget længerevarende, og en der bliver holdt for nar.
    Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal handle når det drejer sig om en anden. For mit eget vedkommende ville jeg ønske at vide det.

    #11643
    Eva Marie
    Deltager

    Min holdning til utroskab er at det er det værste svigt man kan påføre et andet menneske. Jeg ville i dit sted gå til vedkommende der udøver “gerningen” og give vedkommende en chance for selv at fortælle sin partner det.

    Der er forskel på et lang svigt og så en enkelt svipser.

    #11645
    AnneM
    Deltager

    Hvis du fortæller, i hvilken relation du står til forsmået part, så er det lidt nemmere. Er du søster? Elskerinde? Nabo? Veninde? Kollega? For du sidder inde med en masse info. Hvor ved du fra, at der er følelser inde i billedet?

    #11646
    AnneM
    Deltager

    Det handler måske ikke så meget om, hvad du ville ønske, men mere hvad den forsmåede part ønsker. Kender som sagt mange der ikke ville vide det. Hvad ønsker den forsmåede part? Det må du vide, h is du er så tæt på, at du ved, der er følelser involveret. Mange utro vælger jo samme partner gennem lang tid, fordi det er lettere at få sex, så de ikke skal ud og score en ny hver gang.

    #11651
    sissi
    Deltager

    Jeg ville give den utro part jeg kender et ultimatum (hvis det drejer sig om nære personer i mit liv) selv at fortælle sin kone/mand det.

    Sige at jeg har den viden, og dette ønsker du ikke at være vidne til, da det sårer en person du holder meget af.

    Hvis det var i min yderkreds ville jeg blande mig udenom.

    #11662
    sascha
    Deltager

    Der er nok ikke så dybe følelser i det, at den utro du “kender” ønsker at forlade sin familie for så var det ko fortalt hjemme.
    Min x-mand opdagede for mange år siden at hans svoger var utro. Det gik han til sin søster med, der havde barn på 2 år og et i maven og tvang hende dermed til at reagere, fordi hele deres familie jo nu vidste det. Hun sagde til min x at han havde smadret hendes liv og tvunget hende ud som enlig mor. Den dag i dag – mange år efter – er hun stadig alene og bitter. Min x har fortalt mig historien, fordi han fortryder noget så bittert. Han vil aldrig igen ødelægge en familie. Derimod ville han i dag have bedt svogeren om at få ryddet op – one way or The otter – og sørge for fremover at skåne andre for hans snavsede vasketøj.
    Det er meget svært det der.
    Og enig med Anne. Er det elskerinden, så er det patetisk.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.