Afklaring eller?

Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 81 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9998
    Terese
    Deltager

    Han har svaret. Han har ikke overskuddet på nuværende tidspunkt. Kan ikke love mig noget. En lang mail. Men det er vel summen af den. Jeg er ret meget sendt til tælling pt. Men syns jeg lige ville komme med en opdatering. Tak for de mange svar!

    #9999
    chokoladefro
    Deltager

    Terese: Det er jeg ked af at høre. Men heldigvis har du en afklaring nu og kan komme videre. Det positive er, at du har mærket rigtigt hele vejen. Du har mærket, at der var noget som ikke var, som det skulle være og det handlede du på.
    Du bad om vished. Prøv at tænk på, at hvis du ikke havde spurgt ind og bedt om mere … så kunne du stadigvæk hænge til tørre i uvished… og måske i flere måneder.

    Det der med, at man bare skal spille kold og se tiden an – det duer efter min mening ikke i sådan situationer. Der bør man få en afklaring. Havde han været på og klar så havde han meldt positivt tilbage. Jeg synes du har håndteret det rigtigt…

    #13083
    Terese
    Deltager

    Jeg tager denne tråd op igen, da jeg sidste gang fik rigtig meget ud af at skrive herind.

    Siden sidst er der sket det, at jeg fandt ud af, at den mand som jeg kendte har haft et eller andet udestående med en ex kæreste. Da jeg fandt ud af det følte jeg, at min tillid var blevet svigtet og at han ikke har været ærlig overfor mig.

    Efter jeg skrev herinde sidst valgte jeg, at lukke fuldstændig ned for kontakten med ham, og jeg skrev faktisk en mail til ham hvor jeg tilkendegav, at ikke synes, han havde været oprigtig og fair overfor mig. Han har efterfølgende (nu i et 1/2 år snart) forsøgt med jævne mellemrum at tage kontakt til mig (tlf, SMS, via de sociale medier). Jeg valgte, at ignorere det hele indtil for ganske nylig, hvor han igen igen kontakter mig. Vi taler ganske kort sammen. 1 uge efter tager han igen kontakt. Vi taler lidt længere tid. Har har et par gange spurgt til at mødes. 2 af gangene invitere han nærmest sig selv, da han er i min by. Senest for 1 uge siden. Han var i min by og inviterede på brunch, hvis jeg var hjemme og havde lyst. Så først beskeden små 2 timer senere. Ringer ham op. Han er kørt fra byen. Han lød træt og lidt uoplagt og afsluttede selv samtalen.

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg selv tænker om det hele. lillehjerte og chokofrø I kom med nogle gode beskrivelser på min situation dengang. Måske I har lidt tanker omkring det jeg her har skrevet?

    #13084
    lillehjerte
    Deltager

    Genkender noget i det du just beskriver. Jeg har et eller andet sted opgivet at tiltrække nogen- og ja så kommer interessen sådan alligevel lidt på et tidspunkt hvor jeg rent faktisk har lyst til bare at være fri for en mand der trænger sig på. Jeg vil bare helst være i fred og gider ikke forholde mig til at have tid til en mand( medmindre han rammer lige plet i noget helt rigtigt- og det gør han højst sandsynligt ikke, for det er jeg endnu ikke blevet bekræftet i).

    Måske er jeg ikke den rette til at spørge om beskrivelser?

    #13085
    lillehjerte
    Deltager

    :-B

    #13086
    Terese
    Deltager

    Så du har stået i noget af det samme lillehjerte? Lyst til at fortælle lidt?

    #13094
    Tanken
    Deltager

    @Terese.
    Har I fået snakket om hvad der gik galt sidst?

    Måske det er første skridt, så du enten kan få en ordentlig afslutning eller I kan starte på en frisk (hvis det er det I begge vil). Det er vigtigt at du får ham forklaret hvor meget han sårede dig sidst. Så er det op til ham om han vil kæmpe for din tillid igen – og om du vil tilgive.

    #13102
    sofia-silje
    Deltager

    jeg har det samme svar som Tanken…

    #13104
    Terese
    Deltager

    Vi snakkede kort om det første gang vi talte i tlf. Men. Tror han følte sig afvist og at jeg var vred på ham. Jeg fortalte ham, at han havde såret mig meget. Han ville gerne det samme som mig, hvilket jeg jo nok gav udtryk for, at jeg ikke troede på. Han undskyldte og forsøgte at forklare sig.

    2 gang vi snakkede sammen berørte vi knap nok emnet, men snakkede om hvad der skete i hver vores liv.

    Vores relation har været for ustabil og med flere ‘BOM’ (fra hans side) på vejen. Vi var væk fra hinanden i en periode og begyndte at ses på hans initiativ. Her oplevede jeg, at initiativerne mest kom fra min side. Der var endnu et ‘BOM’ fra hans side – rod i hans familie og et barn der ikke trives, så han kunne ikke love mig for meget på daværende tidspunkt. Oveni fandt jeg jo ud af det med ex kæresten. Og valgte derefter at lukke HELT ned.

    Jeg ved godt, at han har taget en del initiativer på det seneste. Men jeg sidder alligevel med en følelse af, at han SKAL mere på banen. Sidst vi havde kontakt ringede jeg ham jo op, da han havde spurgt efter at mødes. Her lød han træt og afsluttede selv samtalen ret hurtig.
    Jeg har nok allermest lyst til at afvente om han tager yderligere kontakt. Lyder det helt skørt?

    #13116
    Tanken
    Deltager

    Jeg tænker at du er blevet såret så meget at du har brug for at passe på dine følelser, og det må han gerne vide. Når tilliden er brudt (uagtet hvordan), så tager det meget arbejde og lang tid at bygge den tillid op igen. Jeg synes at det vil være helt fair og rimelig af dig, at afkræve ham et svar. Hvorfor kontakter du mig? Hvad er det du vil med mig? Hvis du gerne vil noget mere med mig, så er der følgende spilleregler….

    Og så mener jeg faktisk slet ikke at I har fået snakket ud om hvad der skete sidst, og hvorfor. Hvis i på nogen måde skal fremad, så er det vigtigt at kunne ligge fortiden bag jer, og det kan I først når I har snakket grundigt igennem hvad der gik galt sidst. Faktisk tænker jeg også at en sådan samtale skal foregå ansigt til ansigt. Og det er vigtigt at du får fortalt ham dine synspunkter uden anklagen, og det er også vigtigt at du lytter til hans forklaring.

    Om I skal videre vil afhænge meget af denne snak. Om du får tryghed for at historien ikke vil gentage sig, og at han kan få forklaret hvorfor det gik galt for ham, og hvad han vil gøre for at I ikke ender samme sted igen. Er han oprigtig ked af det der skete? Og er du oprigtig klar til at tilgive, hvis du får brugbare svar?
    Om han kontakter dig først eller du ham tænker jeg er underordnet. Egentlig synes jeg godt at du kan sende ham en besked hvor du inviterer ham til en samtale. Så ved han hvad det handler om og hvad du forventer af ham. Måske er det bedst et neutralt sted, så begæret ikke tager overhånd (hvis det er det der har været omdrejningspunktet).
    Et eller andet sted har han jo følelser for dig. Ellers ville han ikke være så insisterende i sin kontakt. Men om de følelser er stærke nok, er op til dig at vurdere.

    Håber det bedste for dig.

Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 81 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.