"Affære" – skilsmisse- had til en selv – kan man komme tilbage

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16847
    cykellygten
    Deltager

    Hej..
    For lige godt 8 måneder siden begyndte jeg at tvivle på mine evner i mit ellers gode parforhold.. vi har kæmpet os igennem meget og soltid kommet ud på den anden side.
    Jeg er vellidt på min arbejdsplads og fungerer rigtig godt … for to år siden mistænkte jeg min kone for at ha en affære, men vi bearbejdede det aldrig.
    Her for 7 måneder siden åbnede mit sind sig op, og jeg har indset at jeg bærer rundt på nogle traumer fra min barndom som jeg er begyndt at bearbejde – ikke at det undskylder min ageren… jeg møder en person og får et eller andet udefinerbart sammen med.. hun lytter og vi klinger godt sammen. I starten er der ikke lagt op til noget, men vi begynder at mødes og jeg spalter mig stille og roligt i at være familiefar derhjemme og levende udadvendt andetsteds og holdet på den måde hende jeg har lovet at passe på for nar. Jeg er ikke stolt af min egen præstation i livet men må tage tæskene.
    “Affæren” bliver selvfølgelig opdaget, dog bliver historien mere og mere saftig og flere og flere giver deres besyv med. Vi er igang med at blive separeret med dertilhørende krig, som ikke er kønt.
    Jeg fortryder selvfølgelig, at jeg ikke har inddraget min kone, men har været bange for outputtet og ikke selv sige det til hende. – og jeg har haft masse af muligheder. Jeg har valgt at stikke hovedet i jorden og håbet det hele ordner sig af sig selv,- lukket øjnene og håbet på det bedste. Nuvel har vi haft masser af problemer, men dette overgår det meste… jeg bilder mig ind at jeg sikkert får det bedre alene, men er ikke så sikker mere.
    Jeg har så i strømmen af hadeord og vrede fundet ud af at min kone, som ellers altid har benægtet, så en af sine kollegaer i en periode.
    Men jeg har ikke valgt at hævne det bevidst, men mere bare kørt soloshow og været dårlig ægtemand. Jeg tror måske jegnblev forelsket i forelskelsen og brekræftigelsen fra et andet menneske.
    Så står lige her og ser ingen udvej på noget som helst.

    Er der nogle der har et råd eller to i den her forbindelse., jeg er med på at jeg har smadret min familie og tilliden til mig selv, så,spar venligst kommentarerne om at jeg er et svin….jeg ved det allerede.

    Kh

    #16848
    Hustruen
    Deltager

    Uf – stakkels dig/jer. Hvad med at skrive et brev til din kone, hvor du beskriver dine følelser, herunder din bekymring mht outputtet? Jeg er af den overbevisning, at man kommer længst ved at være ærlig.

    Pøj pøj…

    #16852
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tænker at I er og har været hårde ved jer selv i stedet for at give plads til at I måske var vokset fra hinanden. Men I kan stadig nå at vælge at være gode ved jer selv ved at sige “ok vi trængte nok til at møde andre hver især”. For mig at læse begynder den krig du beskriver inde i dig selv.

    #16855
    sascha
    Deltager

    Jeg tror, at du skal give det tid. Du kan ikke redde noget som helst lige nu, hvor såret er åbent og gør meget ondt, men du kan lade være at bære mere brænde til bålet og stoppe krigen. Brug tiden til at finde ud af, hvad det var, der gjorde den anden til et tilvalg. Hvad manglede du? Eller kedede du dig bare? Hvad har du lært af affæren? Og om dig selv. Med tiden, når følelserne falder lidt til ro, vil din kone være mere villig til dialog og samtale, uanset om I kan prøve at finde hinanden igen eller ej.

    Og hun har jo så heller ikke selv helt rent mel i posen, så tag en time out og se hvad fremtiden bringer jer – men først og fremmest og aller vigtigst. Stop katastrofen / krigen og sig ikke noget som helst, der kan bruges mod dig sidenhen. Ord gør lige så ondt som slag – og de kan aldrig tages tilbage. De lagre sig hos modtageren og giver genklang fra tid til anden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.