ældre mænd forelsket i yngre kvinder

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17462
    denlille
    Deltager

    Jeg er en kvinde på 32, der har en kollega, der er 60 år gammel. Vi er, som jeg ser det, meget glade for hinanden. Vi flirter, han roser mit udseende, giver mig små gaver og er i det hele taget meget kærlig over for mig.

    Mit spørgsmål til jer herinde er, er det muligt for en så ældre mand, at nære følelser for en så yngre kvinde, eller er der kun tale om egopleje fra hans side?

    Det er ikke en tiltrækning, der skal handles yderligere på, jeg er mere interesseret i jeres evt. erfaringer og meninger.

    #17463
    Go Happy
    Deltager

    Som udgangspunkt har kærlighed vel ingen alder 🙂 Men en på 60 kan godt have nogle andre værdier i forhold til en på 30, når det kommer til kærlighed. Måske vægtes samhørighed, nærhed og venskab højere end lidenskab og ønske om at skabe en familie.

    Mine fordomme om så stor en aldersforskel gør, at jeg ikke tror på et livslangt forhold mellem jer (hvis det var aktuelt). Det sker selvfølgelig – Men oftest gør det ikke.

    Jeg kender et par, hun er 49 og han er 62. Selv den forskel giver problemer nu, men har ikke gjort hidtil. Afstanden mellem dem i forhold til energi, interesser, prioriteter og hvor de er i deres liv, bliver større og større som årene går. Han er klar til efterløn. Hun er midt i sin spændende karriere. Han har sat tempoet ned, hun keder sig.

    De har været sammen i snart 30 år. Og selvfølgelig bliver de sammen for altid. Det perfekte findes ikke. Hvis man finder sammen med en kæreste, hvor aldersforskellen er udtalt, så skal man nok bare indstille sig på, at det giver nogle udfordringer, som man ikke har på samme måde med en fra samme årti som en selv 🙂

    #17464

    Hej denlille

    Selvfølgelig er han i stand til det. Mange ældre mænd tænder da for vildt på yngre kvinder, men er jo nærmest usynlige for dem, måske bortset fra i jobmæssige sammenhænge, hvor jeg ofte har oplevet mænd med høj status tiltrække mange yngre kvinder – og gå målrettet efter dem for den sags skyld. At score din opmærksomhed og at kunne mærke, at du også er glad for ham, må da være et skønt boost for ham. Og er forelskelse eller fascination, eller hvad vi nu skal kalde det for, ikke altid en form for egopleje? Jeg tror det, men ofte har man jo alle mulige forbehold, når der er stor aldersforskel i spil. Man tænker ‘gamle gris’ og ‘det handler kun om bekræftelse’ (egopleje). Men hvis I begge nyder det, så er det vel godt. Og hvis du ikke kan gå længere, er det vel også okay. Så er det bare noget, der gør jeres hverdag mere rig.

    Hvad mener ud med, at det ikke er en tiltrækning, der skal handles yderligere på? At du ikke kan? At du ikke har lyst? At det ikke duer af andre årsager?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #17473
    denlille
    Deltager

    Tak for jeres svar.

    Go Happy, som du kan læse i mit skriv, er jeg ikke interesseret i, at det skal udvikle sig til mere end den flirt det er nu. Jeg var mere interesseret i, at høre om kærligheden har en alder, hvilket du så også svarer på 🙂

    Martin, jeg er ikke interesseret i, at gøre flirten til mere end den er nu. Der er flere grunde. Romancer er ikke så velansete på min arbejdsplads. Jeg har små børn, og han har voksne børn. Vi er to forskellige steder i vores liv, men er tydeligt tiltrukket af hinanden, alligevel.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.