Asta

Forum-svar oprettet

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op #1623
    Asta
    Deltager

    Anemone – har du selv børn? – og hvor gamle er de?

    som svar til: Bare jeg forstod! #1422
    Asta
    Deltager

    Ja tak Sanne2 – og jeg har bestemt også læst dit øvrige bud med interesse. Men det påvirkede mig en del, at blive mødt med den vurdering af mig, der ligger så vældig langt fra min egen opfattelse. Men det er jo dette medies “begrænsning”. Vi reflekterer over det skrevne ud fra vores egen bagage og vores egne vurderinger. Og så rammer vi nogen gange plet og nogen gange helt ved siden af. Derfor tror jeg også, vi skal formulere os sådan at vi KUN tilbyder egne tanker og ikke kommer til at meddele en sandhed. Jeg synes nogen gange, at en række formuleringer herinde er ret så kategoriske – og det gør i hvert fald noget ved mig, når jeg har det svært. Men jeg har jo selv valgt at smide mit problem her ind og så må man tage, hvad der kommer. Og hold da op, hvor der er kommet mange kvalificerede bud. Mange tak for det.

    En anden tanke jeg har, er igen det her med at tvivle på sig selv. Det er meget belastende at tænke på sig selv som “helt forkert”. Der handlede du forkert, der gjorde du det ikke godt nok, der var du utydelig, der var du for meget “PÅ”, der var du for sårbar, der var du for lidt “PÅ”, der forstod du ham ikke osv osv. Jeg er kommet til, at jeg simpelthen er nødt til at stole mere på, at det jeg gør er godt nok. Ellers udsletter jeg næsten mig selv. Jeg HAR sagt til ham, hvordan jeg har det med den sporadiske opmærksomhed – og jeg har trukket mig to gange. Og JA – jeg har inviteret ham tilbage fordi mit savn var voldsomt. Nu er vi sammen igen – og jeg prøver så igen – på min måde – at bede om noget mere afklaring omkring hans ønsker. Hans tøven gør noget ved mig – men jeg handler ikke på det lige nu. Jeg ved ikke, om det bare er sådan her, det er – eller om det er sådan det er i forhold til mig. Men jeg kan mærke, at der sker noget med mig. Jeg bliver mere og mere optaget af, at det ikke er godt nok for mig. Og jeg kan altså sagtens formulere mig og tale tydeligt. Så hvis han ikke er mere interesseret i dialog – så er det muligvis slet ikke ham, jeg skal være sammen med.

    Ja – det er en underlig udvikling – men det er sådan jeg har det i dag. Jeg tror, at miemusens og sissis indlæg gjorde en forskel for mig.

    Men sanne2 – du har uden tvivl ret i, at han er påvirket af de to gange, jeg trak mig – og at han er på stikkerne overfor, om det sker igen. Vi må se.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1416
    Asta
    Deltager

    Tak miemusen – dejligt med opbakningen.

    Jeg ved ikke om det er drømmen om ham eller præcis ham, der er vigtig for mig. Det må komme an på, hvordan tingene udvikler sig denne gang. Jeg håber da på et positivt svar – men jeg bryder mig ikke om, at han skal have så lang tid til at finde det frem.

    Jeg har lagt mærke til en ting hos mig selv, der påvirker min psykiske tilstand en hel del. Når jeg tvivler på, om jeg har gjort eller sagt det rigtige – så får jeg det simpelthen rædselsfuldt. Men når jeg er afklaret på, at min dømmekraft er i orden og mine krav er rimelige – og at jeg dermed har sagt og gjort det rigtige – så falder roen over mig. Så er det op til ham om han vil investere ordentligt i forholdet – og så kan jeg ikke gøre mere. I dag har jeg tvivlet frygteligt og været meget forpint. Men lige nu er jeg tilbage ved roen.

    Jeg skal bevare den samme ro, når jeg tager stilling til, om jeg kan leve med at være så lavt prioriteret. Du har nemlig ret – jeg skal vælge hvad der er bedst for mig.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1411
    Asta
    Deltager

    Nej – nu må jeg sætte hælene i. Jeg er IKKE en kort lunte der hurtigt antændes. Tværtimod – så er jeg meget stilfærdig og tålmodig. Jeg har levet med hans prioriteringer og forsøgt at være i det på hans præmisser. Jeg HAR fortalt ham, at det ikke var en god følelse at være så lavt prioriteret -. men det virkede som om, at det ikke kunne være anderledes. Han dukkede op indimellem og forsvandt så igen – opslugt af mange andre gøremål. Lejlighedsvis kontakt – som Martin beskrev det tidligt i tråden.

    Jeg valgte ham fra fordi jeg led under det her vilkår og fordi han tilsyneladende ikke ændrede på det. Det var et rimeligt og fornuftigt brud begge gange. Mit problem er, at jeg jo er meget forelsket og savner ham enormt, når jeg ikke er sammen med ham. Jeg HAR forsøgt at tale om det – men det ændrede sig ikke.

    Så det var kolera eller pest. Enten acceptere forholdets præmisser – eller lide under savnet. Og her er jeg så.

    Jeg spurgte ham for en uge siden, hvad han virkelig ønsker sig. Jeg bad ham tænke over det og komme tilbage med et svar. Han har ikke svaret endnu. Jeg synes vi går på tynd is.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1404
    Asta
    Deltager

    Fint Martin – jeg er glad for at indlægget ikke var møntet på mig og min situation. Jeg spekulerer så lidt over, hvem der kunne have gavn af denne kontakte melding. Hold op hvor ville jeg blive såret og have svært ved at omsætte det til den selvtillid, som der er brug for, hvis man bliver kynisk udnyttet (som du beskriver det). det er næsten endnu et slag ned under gulvbrædderne.

    Nuvel – men nu jeg har dig – så kunne jeg da godt tænke mig at høre, om du har betragtninger om det, der optager mig. Når man har gjort det forbi med en mand – og i mit tilfælde altså to gange – hvordan har han det så med at blive inviteret tilbage? Jeg ved det er individuelt – og jeg ved det afhænger af situationen – men jeg går hele tiden og spekulerer på, hvad der rører sig i ham. Opsummeret er det mig, der har gjort det forbi – fordi jeg ikke var glad for hans lave engagement. Det er sket to gange – og vi har nu fundet sammen igen for 3. gang. Jeg synes det hele er spinkelt og skrøbeligt – og jeg kan ikke lade være med at prøve at forstå ham – selvom andre opfordrer mig til at skifte fokus.

    Har du et bud?

    som svar til: Bare jeg forstod! #1395
    Asta
    Deltager

    Ja – der er meget at vælge imellem – og tak for det. Mange meget forskellige indlæg med vidt forskellige fortolkninger af min situation og med helt forskellige anbefalinger til, hvordan jeg skal forstå det og hvordan jeg skal handle. Jeg spekulerer fortsat. Valget er mit – og jeg er mig – og jeg forstår ham og mig på en bestemt måde. Men jeg er helt enig i, at noget kalder på an forandring hos mig. Enten en anden forståelse eller en anden måde at handle på. Om det kræver tydelighed eller bare at jeg tier stille – det ved jeg fortsat ikke.

    Omkring Martins provokation. Ja – det er dejligt at blive provokeret. Problemet her er, at jeg ganske enkelt ikke forstår, hvad han skriver. Han henviser til noget, jeg selv skulle have givet udtryk for, som jeg slet ikke kan genkende. Jeg har end ikke tænkt tanken, så jeg vil tro, der er tale om en sammenblanding med noget andet. Men jeg ville fortsat ønske, der kom en forklaring. Det er en underlig oplevelse.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1390
    Asta
    Deltager

    Jeg håber da Martin, at du forklarer dit indlæg. Jeg har været en anelse rystet siden jeg læste det. Og jo specielt, når det er mig, der har inviteret ham tilbage – så kan man jo ikke sige, jeg holder igen. Hvor har du dine betragtninger fra?

    Ellers vil jeg sige til dig Sanne2, at vi nok ikke er gode til at snakke om de her ting. Jeg tror jeg tager det hensyn til ham, og til at han vist har det svært med at snakke om de her ting. Det gælder for mange mænd – er min erfaring. Og jeg har ikke lyst til at dræne ham for energi og lyst ved at kræve for mange intense samtaler lige nu. Jeg prøver at gøre tingene lette og glade. Men jeg fornemmer, han er tilbagetrukket og stille. Men som en anden skriver – så skal jeg nok bare give det tid.

    Han er generelt enorm god til mennesker og har en glad tilgang til mange og meget.

    Lige nu gør han meget ud af at vi har kontakt og at der er aftaler på plads. Så jeg er på den måde slet ikke utilfreds med forholdet lige nu. jeg spekulerer bare på, hvad der foregår inden i ham. Jeg har forsøgt at spørge ham direkte – men han viger og griner lidt skævt. Og så er det, at jeg igen ikke er helt tryg. Det er nok derfor jeg spørger om det her med, hvad der foregår inden i ham.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1387
    Asta
    Deltager

    @ Martin

    Du skriver:
    “Jeg tror også som du, at han har gang i andre kvinder, og at han bruger kvinderne til at skabe stabilitet og følelse af overskud i sit liv. ”

    Hvor kommer det fra? Det er nok den eneste tanke, jeg aldrig har tænkt?

    Jeg vil gerne kommentere på det i andre har skrevet også – men det bliver lidt senere i dag. Jeg er bare helt paf over det her.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1367
    Asta
    Deltager

    Hej Sanne2 og Sidsel

    Tak for jeres indlæg – som i begge formulere med MEGET stor autoritet. Hold da helt op 🙂

    Sanne2 fortæller, hvordan JEG skal være tydelig og holde fast i det jeg vil have – for ellers har han ikke en chance for at vide det og give mig det. Sidsel skriver, at jeg skal tage, hvad han kan tilbyde eller finde mig en anden.

    Det er to gode indlæg, der giver to meget forskellige forståelser af situationen og kræver nogle meget forskellige handlinger af mig. Jeg vil tro, i mener noget meget forskelligt, fordi jeres personlige situation med jeres partnere er meget forskellige.

    Mon ikke min sandhed ligger et sted midt i mellem. Jeg kan godt lide Sanne2s bud med at være mere tydelig og holde fast i sine egne behov. IKKE begynde at sælge ud, så jeg igen kommer til at mistrives. Til gengæld bryder jeg mig ikke så meget om at skulle STYRE ham et bestemt sted hen. Jeg vil gerne have, at han er sig selv – som Sidsel også skriver.

    Sidsel – begrebet social intelligens kender vi nok alle. Ham her har meget stor social intelligens og fungerer med stor empati og nærvær i flere sammenhænge. Det er ikke der, problemet ligger. Det handler reelt om hans prioriteringer – for han har meget at prioritere imellem. Rigtig meget. Jeg tror han er vant til, at partneren hurtigt bliver så selvfølgelig, at han ikke behøver at vise hende særlig meget opmærksomhed. Det kan jeg ikke leve med – for jeg bliver ked af det. Og jeg vil ikke gå rundt og være ked af det. Så jeg skal nok have fortalt ham nogle ting omkring mine egne ønsker og behov – sådan ret tydeligt.

    Jeg fortsætter – og vil gerne høre andres bud også. Det give virkelig meget lige her i mit lille urolige liv.

    som svar til: Bare jeg forstod! #1364
    Asta
    Deltager

    Du har helt sikkert fat i noget Sanne2 – selvfølgelig skal jeg holde fast. Han er ikke forurettet, passiv eller på anden måde uansvarlig. Men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt han kan holde fast. Og så bliver jeg igen bekymret for, om JEG så kan holde fast i det, jeg ønsker og forventer af et forhold. Jeg kunne jo eksempelvis ikke holde fast i bruddet fordi jeg savnede ham.

    Der er på en måde også noget usundt i, at det er den ene, der skal vise vejen mens den anden skal indrette sig. Jeg håber, at han også kommer frem med noget.

    Jeg synes, han er en anelse passiv og det var derfor jeg spurgte om jeres erfaringer. Tænkte om det var et sår, der blødte, eller om det er usikkerhed eller andet. Men jeg hopper hjem til mig selv. Han SKAL prioritere os, hvis vi skal være par. Jeg vil ikke føle mig som 5. prioriteten i hans liv – og jeg vil ikke leve med, at han dukker op, når han har behov. Det var sådan, det gik sidst. Nu skal vi være enige om, hvordan vores forhold skal være. Jeg skal være tydelig!!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)