Bare jeg var mindre bekymret

Fredag 8. februar

Jeg har i flere år haft en dårlig vane. Så snart jeg slår øjnene op, begynder jeg at ligge i sengen og bekymre mig om alt muligt, der kan gå galt, eller som jeg ikke synes er helt godt nok. Og ja, der er sikkert endnu flere kategorier af bekymringer, hvis jeg tænker mig om.

Jeg ved ikke, i hvor mange år jeg har haft det sådan. Har det været sådan i 10, 20 eller 30 år? Bekymrede jeg mig også, da jeg var en ung mand på 18? Jeg er bange for, at det er tilfældet. Og måske er det egentlig meget godt, at jeg altid har været bekymret. Så skyldes det i hvert fald ikke, at jeg er blevet en sur stodder hen ad vejen.

Jeg har nok aldrig for alvor været opmærksom på det. Eller også har det ikke generet mig tilstrækkeligt. Men det begyndte at genere for et halv dusin år siden. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til at udsætte min kæreste for sådan et til tider rent ud sagt skidedårligt humør. Det gjorde mig bange for at miste hende. Og derfor var det med at stramme op.

Jeg begyndte at skrive dagbog for at få hold på, hvad dælen det var, der var på spil der i morgentimerne og jævnt hen over dagen. Nogle gange også midt om natten når jeg vågnede, og alt bogstaveligt talt var helt sort. Jeg skrev og skrev og skrev i håbet om at blive klogere på, hvad det gik ud på – og går ud på.

Undevejs blev det til en beslutning om at skrive en bog om denne proces med at undersøge sagen og bekymringerne til bunds. Jeg fik simpelthen lyst til at underholde andre med mit sorte humør.

Jeg ved ikke, om jeg er blevet afgørende klogere på, hvor det hele kommer fra, selv om jeg har gravet godt rundt i mange af de gode grunde til, at jeg har det, som jeg har det og bliver alt for bekymret, negativ og irritabel. Men en anden og vigtig opdagelse har jeg gjort: Så snart jeg begynder at skrive … som nu … letter bekymringerne og forsvinder.

Jeg bliver simpelthen glad af at skrive, at jeg er i dårligt humør!

Når jeg skriver, dukker solen frem af skyen. Så kan jeg mærke samme livsglæde, som da jeg var lille dreng og sprang ud af sengen og syntes, at dagen var en gave, og hele kroppen var fuld af sol og lys og glæde og lyst til at løbe på væggene.

Andre spiser piller, tager lyskure, tager til Thailand, mediterer, løber, tænker positivt og gør det i det hele taget alt, hvad de kan på deres måde for at slippe den mindst konstruktive del af deres melankoli.

Jeg skriver. Og så snart jeg gør det, er alting som det skal være.

Og jeg troede egentlig, at jeg i dag skulle have skrevet noget om, hvad det er, jeg bliver bekymret for. Og det kan jeg da også godt, men jeg er egentlig færdig og i godt humør. Parat til at starte resten af dagen. Så jeg behøver ikke skrive, at jeg har det med at bekymre mig alt for meget om, at kærligheden skal falme og forsvinde, at mine børn skal komme til skade eller blive lige så bekymrede som deres far.

Dagen startede vist med, at jeg var bekymret for, at min ny bog vil blive overset og forbigået både af læsere og anmeldere. At den vil blive overfladisk og fordomsfuldt behandlet. At jeg vil blive fremstillet som flæbende, selvoptaget idiot. At ingen gider læse bogen til ende. At ingen for alvor vil forstå kompleksiteten i det med at være udfordret på humøret. At det fx ikke betyder, at man ikke også kan være i godt humør og meget positivt anlagt som menneske det meste af tiden. At ingen for alvor vil forstå, hvad det hele går ud på.

Men som sædvanlig er der ingen grund til bekymring. Jeg ved jo, at der vil komme nogle tilbagemeldinger fra læserne, som vil slå mig omkuld og give mig tårer i øjnene af glæde og taknemmelighed. Fordi mange vil forstå meget mere, end jeg regner med. Og se meget mere, end jeg selv ser. Og vil fortælle om personlige erkendelser, de får undervejs, som de er mig meget taknemmelige for, at jeg har været med til at bane vejen for.

Der er ingen grund til bekymring. Det er bare med at skrive.

 

 

 

Dette og andre blog-indlæg i Lige nu har jeg det godt-tråden er skrevet i begejstring for glæden over at skrive dagbog om, hvordan man lige går og har det. Jeg startede med det for nogle år siden, og undervejs skrev jeg bogen Lige nu har jeg det godt, som er et uddrag af et års dagbogsskriverier om, hvordan jeg kunne vende mine til tider negative tanker til noget mere positivt og glædeligt. Bogen udkommer onsdag 10. februar på Forlaget Indblik.