Angsten kan du regne med

Angsten kan du regne med. Angsten kommer helt sikkert, når du allermest frygter den. Angsten er trofast. Måske burde man gøre angsten til sin ven. Ikke den ven man har mest lyst til at hænge ud med, men en ven, der alligevel ofte dukker op lige der, hvor du er og vil tale om noget, du ikke orker høre på. Måske burde man være mere imødekommende og lytte til det, den fortæller. Måske er der noget inde i angsten, du har brug for.

For angsten går jo ikke væk. Jo mere du prøver at flytte på den, jo mere tager den magten fra dig. Du går i panik, og alting bliver uvirkeligt og uklart i et stykke tid. Og bagefter kommer skammen over at blive så hårdt ramt. Måske skal du lade være med at skubbe, når angsten skubber dobbelt igen. Måske har I begge to lov til at være der.

Angsten kommer, når du er beskæftiget med noget, som for alvor betyder noget. Noget som du måske panikker ved tanken om ikke at lykkes med. Måske er angsten nødvendig, hvis du vil nå dit mål. Måske kan du ikke ønske dig noget inderligt uden samtidig at frygte, at ønsket ikke vil gå i opfyldelse. Angsten både lammer og giver voldsom ekstra styrke i pressede situationer. Måske skal man være stolt af angsten, fordi den viser, hvor hårdt du udfordrer dig selv.

Vilde dyr ville til enhver tid flygte fra en fare. De kæmper kun, når de er presset til det. Mennesket kan kontrollere den instinktive trang til at flygte fra det, vi frygter. Vi kan vælge at udfordre det, vi frygter. Kæmpe for at komme igennem uroen. Måske gør kampen med angsten os ekstra menneskelige.

Måske prøver angsten at fortælle, at intet menneskeligt må være dig fremmed. Mindst af alt dig selv. Angsten vil måske have dig til at mærke, hvor både stor og lille du kan føle dig på samme tid. Panikslagen og fuldkommen rolig. Måske er der ikke forskel på de to ting, selv om de føles vidt forskellige. Begge dele er dig. Måske øver man sig bedst i at mestre angsten ved aktivt at vælge selskabet med den og vide, at der trods brølet af katastrofe i kroppen ikke er noget at frygte.

Angsten kan du godt lave aftaler med, men man skal ikke regne med, at de holder. Du kan ikke i et roligt øjeblik besnakke den og aftale, at den for fremtiden vil være mere venlig, pædagogisk og samarbejdsvillig. Angsten gør dig bange. Og det vil den altid gøre. Tror du, at du nu har lært dig selv og angsten bedre at kende og er blevet gode venner med den, så finder den nye måder at overmande dig på. Angsten er en påmindelse om, at noget i dig er større end dig og kan slå dig ud. Angsten er dog stadig en del af dig. Og gudskelov er der kræfter i dig, du ikke kan kontrollere. Det gør os både menneskelige og guddommeligt udforudsigelige. Og det hvis angsten er for overvældende, er det godt at få andres hjælp. Det er ikke alt, der er sundt at udfordre.

Hvis du vil hjælpe andre med deres angst, kan det være en god idé i et vist omfang at fortælle om din egen angst og kamp med den. Det er svært at hjælpe andre med deres angst uden at mærke, at ens egen vågner og forlanger opmærksomhed. Lyt til din egen angst og fortæl åbent om den, hvis du kan. Men lyt frem for alt til den, du vil hjælpe. At få mulighed til at fortælle om, hvad der sker i en, kan i mange tilfælde være den bedste hjælp.

Den bedste kur mod angsten er åbenhed. Du behøver ikke råbe din hemmelighed ud over hustagene. Du kan nøjes med at betro dig til dine nærmeste eller din dagbog. Det hjælper. Det er vigtigt ikke at lede efter en enkelt forklaring. En rygende pistol. Derfor er du angst! Angst kan være kompleks og komme og gå, som det passer den. Den kan optræde i mange former. Den kan være diffus og unddrage sig forklaring, selv om den er tydelig som bare fanden. Man kan komme til at fnise af sig selv midt i afmagten.

Nogle bruger fokus på deres vejrtrækning til at komme væk fra en stigende uro. Andre gør ting, der gør dem rolige. Andre igen går i en positiv og konstruktiv dialog med deres indre kaos. Nogle har brug for beroligende medicin og konsulterer læge og psykiater for at finde det rigtige middel og den rigtige vej. Jeg kan kun sige, at jeg anbefaler det hele. Alt hvad du kan finde på. Alt hvad der virker beroligende.

Det hjælper, at nogen for alvor interesserer sig for ens angst. Man føler sig mindre alene og skamfuld. Det fjerner ikke nødvendigvis angsten at dele den, men det kan halvere den. Fællesskab får angsten ud af busken, så vi hver især kan se den som en sårbar og ambitiøs ven og ikke en farlig fremmed, der lusker rundt i mørket og lurer på en mulighed for at nakke dig. Ind imellem perler latteren frem i det fælles rum som et solglimt mellem skyerne, er et kort øjeblik er angsten helt væk.

Angsten er en del af dig, der rækker ud på en skræmmende måde i ønsket om at blive gode venner, dig og så dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *