Jeg tæller mine glæder

tirsdag 27. november

Da jeg vågnede, stod jeg i et T-kryds. Jeg kunne gå til højre, og jeg kunne gå til venstre.

Jeg kunne vælge at fortsætte med at være lidt mismodig og forurettet og tømmermandsagtigt se på tilværelsen som et halvtomt glas. Jeg kunne vælge at være glad og taknemmelig og holde fokus på at tælle alle de “blessings”, mit liv er fuldt af.

Jeg valgte glæden og taknemmeligheden, men forbeholdet var ikke sådan lige at slippe af med. Så jeg sagde til forbeholdet: “Det er okay, at du ikke vil give slip og insisterer på at komme med mig på arbejde, men så skal du fandme også sidde stille og holde din kæft”.

Så gik jeg en tur med hunden og trak vejret helt ned i bunden af lungerne. Lufteturens højdepunkt er, når vi når ned til søerne, og jeg kan slippe både dyret og mig selv løs og trække vejret frit i det, der faktisk føles som en slags strandkant, selv om bilerne kører i morgenkortege på den anden side af søen. Et par hundrede meter i en helt særlig fælles frihed, og så hooker jeg op med Herluf igen og går op i Ravnsborggade for at kigge ind af vinduerne hos gallerist Oxholm for at se, om han har fået nye kunstnere i sine tre gallerier på både den ene og den anden side af vejen. Der er åbenbart skiftedag, for der var hvide vægge, men i midten af et af lokalerne stod et skateboard i en stor, liggende flaske. Ligesom et flaskeskib.

Bagefter havde jeg dagens første aftale, og det gik fint. Og nu er der tid til at skrive lidt og spise det sidste af salaten fra gårsdagens middag. Mmm, der var både hvidkål og appelsin i.

Og så skruer jeg helt op for Christian Hjelm og hans nummer “Alibi”, som er et genialt pop-nummer uden at være mainstream. Og videoen er jeg også vild med. Især da han lige i starten laver sådan e lille, overbegejstret rejehop-bevægelse. Det er ren livsglæde! Juhu. Lige efter Christian Hjelm kommer John Cale og en ældgammel skæring fra starten af halvfjerdserne, “Fear Is A Mans Best Friend”. Igen denne begejstring med kant. Masser af kant.

Nå, om lidt vil jeg smide tøjet og tage de korte bukser og de smadrede træningssko på. Det er på tide med lidt crossfit hos Crossfit Copenhagen rundt om hjørnet i Griffenfeldtsgade.

Men hvad nu. Telefonen ringer. Det er en radiostation fra Fyn, som har læst noget, jeg har udtalt i dagens MetroXpress om, at man enten skal droppe venskabet til ekskæresten eller lyve om det. Puha, hvad har jeg nu rodet mig ud i. Haha, det er en god dag i dag.