Lige nu har jeg det godt – del 1

Hej du

Klokken er 20 minutter i 5 om morgenen, og jeg kan ikke sove. Vejret er skiftet fra frost til plusgrader, og jeg ligger og sveder under min sommerdyne, selv om vi er i november, og altandøren er en meter væk og står åben. Jeg steger som ind i helvede. I mit eget fedt. Jeg troede, at når man blev ældre, blev man mere vis og afbalanceret. Jeg troede, at man som terapeut med 20 års erfaring ville falde mere til ro og finde mere ind til sig selv og zen, men sorry to say it – jeg er stadig urolig og tænker alt for meget over tingene, føler mig ensom og forladt og er mig smerteligt bevidst, at den primære årsag til min følelse af ulykke midt i på mange måder lykkeligt liv er mig selv, og at ansvaret for at løfte mig væk fra dødvandet er mit eget.

Så derfor lå jeg og kom i tanke om, at jeg som en slags egenterapi ville lægge min bog ‘Lige nu har jeg det godt’ herind i bloggen. Dag for dag ‘skrive’ et kapitel fra bogen om det år med start i august 2010, hvor jeg begyndte at skrive dagbog om at vende mine negative tanker til positive. for at se, om det ikke kunne løfte mig et nyt og bedre sted hen.

For mig hjælper det at skrive. At sige tingene som de er til det taknemmelige papir. Det giver et løft og en fornemmelse af, at det er mig, der ejer mit shit, og ikke mit shit, der owner mig.

Nå, men her kommer den så, min bog ‘Lige nu har jeg det godt’

Den starter med et par citater på den første side:

‘Mod er ikke fravær af frygt, men sejren over den’ (Nelson Mandela)

‘En ekspert er en, der har begået alle de fejl, der kan begås på et lille område’ (Niels Bohr)

Forord

Det startede med, at jeg sad til et kedeligt møde og dagdrømte om at skrive en krimi. En del af tankerne handlede om, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle gøre, selv om jeg allerede havde skrevet syv bøger. Lettere blev det ikke af, at der inde i drømmen boede et ønske om at forstå, hvorfor jeg ofte var ked af det og vred på min kæreste, selv om jeg følte en stærk kærlighed og havde friet til hende.

Jeg kastede mig begejstret ud i at skrive på krimien og gik i løbet af et halvt år fuldkommen i baglås. Alt skulle være perfekt. Hver sætning skulle stå knivskarpt. Historien skulle være sindssygt spændende og samtidig give mig svaret på mine kærlighedssorger.

I et forsøg på ikke at forsvinde i sortsyn begyndte jeg at male. Det første lærred nærmede jeg mig med forsigtige penselstrøg, men modet voksede hurtigt, og med modet kom større pensler, vaskesvampe, opvaskebørster, viskestykker og karklude, som blev smurt rundt i maling og smækket på lærrederne. Det var en befrielse at male, og efter et halvt år var lejligheden så fyldt af lærreder på vægge og gulve, at jeg overvejede at sælge billederne for at få plads til flere.

I nogle situationer var min frustration over kærligheden så stor, at jeg ikke kunne male mig ud af den. Så hjalp det at skrive dagbog. Der var en vild og voldsom energi i at skrive, præcis hvordan jeg gik og havde det. Perfektionismen lettede foden fra bremsen, og jeg skrev direkte på angsten for at falde igennem både professionelt og privat. At skrive dagbog var så effektiv djævleuddrivelse, at jeg bagefter havde fred i sjælen og fik lyst til at skrive på krimien.

Så skrev jeg på to bøger. Krimien for at følge min drøm. Dagbogen for at være i en virkelighed med stor kærlighed og store humørsvingninger. At skrive dagbog var så fyldt af lyst, at den fortjente at blive en rigtig bog. I et år ville jeg notere alle sorte følelser og tanker og prøve at kaste lys over dem. Måske kunne det blive en bog, der også ville hjælpe andre.

Tirsdag 3. august 2010 startede jeg uden at vide, præcis hvor svært bare det at hjælpe mig selv ville blive. I starten gik det godt. Opmuntret at projektet med at registree alt negavist, blev jeg langt mere positiv og ønskede inderligt, at virkningen ville slå rod og springe ud i et sandt festfyrværkeri af positiv erkendelse og forandring. Men hverdagen og virkeligheden sneg sig gradvist ind på mig igen med øjeblikke, timer og hele dage, der var fulde af dårligt humør.

Denne dagbog er et kig ind i alt det mindre pæne, jeg personligt rummer og samtidig alt de guddommelige, der kan dukke op, når et menenske lægger arm med sig selv. Den er et kig ind i sårbarheden, som det ene øjeblik gerne vil beskyttes og holdes om, men det næste kan fare op som et urimeligt barn, hvis omsorgen ikke bliver givet på den helt rigtige måde i det rigtige omfang.

Dagbogen er skrevet med en ambition om at kravle ned i sindets minegange, grave en skjult skat frem og komme tilbage som et forandret menneske kulsort i hovedet, men med et stort, hvidt smil og en klump guld i hånden.

Tidligt fik jeg på fornemmelsen, at det største fund ikke ville blive en pludselig opdagelse, men nærmere processen i sig selv – de første, famlende og ubevidste skridt, det hårde slid på de sure dage, de eventyrlige øjeblikke med pludselig lykke og fred i sjælen og ikke mindst styrken til at fuldføre projektet.

Der var hele vejen åbenlyse fordele ved at smide dagbogen i skraldespanden, men helbredelsen der lå i at skrive, hvordan jeg havde det, drev mig videre. Noget af det værste og bedste ved at skrive dagbogen er at skulle læse den igen og se, hvordan jeg den ene dag kan have det godt, ja helt fantastisk, og den næste være helt i kulkælderen. Under de første gennemlæsninger vred jeg mig over, hvor meget jeg svingede, men efter at have læst det samme ti gange, begyndte jeg at se mig selv i øjnene uden at slå blikket ned.

Min kæreste hedder Catrine, og vi bor sammen i København. Mine børn hedder Asta, Rasmus og Simon, og det er lige nu 18, 12 og 9 år. Når børnene ikke er hos os, er Asta hos sin mor i Købehavn, og drengene er hos deres mor i Jylland. Herluf er vores hund. Peter, Peter A og Bernt er mine venner. Af hensyn til min egen og andres blufærdighed er ordet beep brugt til at dække over et andet ord.

Martin Østergaard

København 2013

Haha, og nu er det 2016, og Catrine og jeg er blevet gift, min datter flyttet hjemmefra og mine sønner blevet teenagere. Og jeg slås stadig med mig selv. Og jeg gir sgu ikke op 😀

PS: Skulle man få en ubændig lyst til at læse resten af bogen med det samme, så kan den købes for kr. 159,- inkl. moms via dette link:http://martinoestergaard.dk/produkt-kategori/boger/

Næste afsnit i serien kommer i morgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.