Tak til min indre kritiker

IMG_0022

Jeg er ikke kedelig. Det er dig, der er kedelig. Du kommer og læner dig over hækken og lader, som om du vil sige noget vigtigt. Du er misundelig og vil pisse på det, jeg laver. Jeg kender dig. Du dukker op, når festen begynder. Du dukker op, når jeg tvivler på, om festen er god og sjov nok. Du sidder og bitcher sammen med min tvivl, der er nabo til den anden side.

Helst af alt vil jeg være i bunden af haven, hvor det er svært at komme til. Der hvor vi smider alt, vi ikke bruger. Jeg elsker at rode i vildnisset. Den småsødt lugtende kompostbunke med det gulnede, mugne græs vil jeg gerne sprede, så haven bliver kultiveret af vores affald. Jeg nyder at svede, blive stukket, revet og blive væk i mørket mellem de høje planter, buske og træer.

Der ligger et smukt hus på den anden side. Nogle gange drømmer jeg om at bo der. Men når jeg står på grænsen til den fremmede have og kæmper med mit eget, er jeg ligeglad med den prægtige villa. Så er det mere end nok at være her.

Mens jeg skriver om at få kål på krattet, hører jeg hverken din eller den anden nabos stemmer. Jeg er alene, glad og overrasket over, hvor lidt det kom til at handle om dig, du indre kritiker, der taler mig ned. Jeg får ondt af dig og af, at du forsvandt ud af historien. På den anden side var det meningen.

Tak fordi du fik mig til at flytte fokus til det væsentlige. Tak fordi du var så irriterende, at jeg var nødt til at gå og lade mig opsluge af alt det frodige, grønne.

Med venlig hilsen Martin

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *