Sønner – jagten på fædrene – e-bog

40.00 DKK

Beskrivelse

Sønner – jagten på fædrene (e-bog, udgivet 2017. Udgivet første gang i 1995)

Beskrivelse: Fædre er for nogle sønner en mangelvare gennem hele livet. Denne bog efterlyser faderfiguren som positiv, maskulin kraft.

Ved bogens første udgivelse i 1995 skabte den en del debat. Det var dengang ikke almindeligt at tale om forholdet mellem fædre og sønner – eller mellem fædre og døtre for den sags skyld. Teksten på disse linjer om bogen er også skrevet dengang i 1995.

Kan en far være selvsikker, handlekraftig og stærk uden at blive fjern og tillukket? Kan han være åben, lydhør og blid uden at blive kuet – af andre mænd, af kvinderne?

Også i politik og erhvervsliv tegner sig et billede af en – mandlig – leder, der har problemer med at lade det stærke, beslutsomme og ambitiøse gå hånd i hånd med det nærværende, motiverende og hensynsfulde.

Af samme grund anerkender ingen fuldt ud lederens autoritet.

Sønner er en personlig beretning om jagten på den tabte fader – og faderautoriteten.

Bogens forfattere har begge oplevet fædre, som har været fraværende på grund af skilsmisse eller karriere. I Sønner – med undertitlen: Jagten på fædrene – er de to sønner på opdagelsesrejse mod det ukendte kontinent: faderen. Undervejs opsøger de mænd, der har været forbilleder og faderfigurer for dem. Og til sidst går de også ombord i deres egne fædre og deres historie.

Bogen diskuterer forholdet mellem sønner og deres fædre i det hele taget, men desuden frygten, misundelsen og mistroen mellem mænd. En af bogens pointer er, at sønners krav til sig selv må være, at de i familien og på arbejde bliver den type stærke fædre, de efterlyser. Og at de tør se deres egne, svage sider i øjnene.

Praktisk: Ved køb af bogen modtager du en kode, som jeg skal sende til dig på mail. Vær opmærksom på, at dette IKKE sker pr automatik, men at jeg lige skal se, at du har købt bogen, før jeg sender koden. Nogle gange reagerer jeg i løbet af en time. Andre gange kan der gå et døgn. Bare så du ikke tror, at noget er galt 🙂 Når du har koden, foregår resten i dit eget tempo og pr automatik. Du går ind på følgende link: www.ebog.pubhub.dk. Her skriver du koden og din mail-adresse og modtager derefter en mail med et downloadlink. Vedhæftet vil også være en guide til, hvordan e-bogskoderne indløses.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Sønner – jagten på fædrene – e-bog”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *