Parterapeut Martin Østergaard logo
Parterapeut Martin Østergaard logo

Hvad kan jeg få hjælp til i terapi for én?

Når det handler om terapi for én person, kan du få hjælp til mange ting hos mig. Vi kan tale om alt muligt mellem himmel og jord, men ofte er udgangspunktet kærlighedsliv, samliv, arbejdsliv og personlig udvikling.

Terapi for én person kaldes af os terapeuter ofte for individuel terapi.

Undervejs i samtalerne kan du have spørgsmål som:

Hvordan bliver jeg mere glad?

Hvorfor er jeg så ked af det i vores forhold?

Er det normalt at føle sig forkert?

Hvorfor vil min kæreste ikke tale om vores problemer?

Er min kæreste utro?

Hvorfor har jeg mistet lysten?

Hvordan får jeg nærheden til min kæreste tilbage?

Har vores forhold en chance?

Hvorfor bliver jeg sur, når min kærestes børn er hos os?

Hvordan bliver vi enige om barn nummer 3?

Hvorfor føler jeg tit uro?

Hvorfor stresser jeg?

Hvordan siger jeg fra over for min chef?

Er min kæreste narcissist?

Min mand er i krise. Hvordan hjælper jeg ham?

Hvad er individuel terapi eller terapi for én?

Individuel terapi er en samtale med en terapeut om dig og de ting, du har på hjerte.

Hos mig handler mange samtaler om noget, der er svært i forhold til kæreste, familie eller arbejde. Individuel terapi minder i bedste fald om en samtale med en god ven, men med den forskel, at du ikke behøver at være flink og spørge til terapeuten.

Jeg vil nok også for mit vedkommende bore i nogle ting, som en god ven ville springe høfligt hen over.

Jeg er ikke bleg for at sige min mening, hvis samtalen lægger op til det, men det meste af tiden er jeg lyttende og spørgende.

Hvem skal jeg tale med, når livet gør ondt?

Det er godt at tale med en terapeut om problemer, der er svære at dele med de nærmeste. Terapi for én er dit fristed.

Det er meget almindeligt trods en lydhør familie og gode venner at føle sig alene, når man støder ind i svære spørgsmål og problemstillinger. Man har måske ikke lyst til at belaste de nærmeste eller gøre dem bekymrede. Måske har de allerede længe lyttet til en, og man har dårlig samvittighed over at blive ved at tale om det samme.

Mange brænder lidt inde med ubehaget og tænker: Nu må jeg også tage mig sammen og komme videre. Så let er det bare ikke.

Har du brug for at hjælpe dig selv, inden du rækker ud efter hjælp, er her et link til ‘Det mentale motionscenter’ hos Psykiatrifonden, hvor en række øvelser kan hjælpe dig med at styrke din mentale sundhed.

Hvorfor skal man tale med en terapeut?

Det er godt at tale med en terapeut, fordi terapeuten på grund af sin erfaring kan løfte samtalen om noget tungt og smerteligt til noget, der er lettere at bære.

Svære samtaler indeholder sjovt nok ofte ret megen humor, varme og optimisme. Samtalen kan være nok så alvorlig, og pludselig kommer der sort humor ud af munden på den, som ellers har et godt greb i boksen med Kleenex.

Et menneskeliv rummer mange modsatrettede følelser, og midt i de værste kriser dukker ofte de største, varmeste og skøreste ressourcer frem. Og det giver god energi til at komme et skridt videre.

Virker individuel terapi?

Ja, individuel terapi er ret effektivt til at skabe en indre lettelse, når man får talt om problemer, der gør ondt i hjertet og maven. De fleste tænker ikke over, at de får en bedre og dybere dialog med sig selv gennem en samtale med en anden. 

Det kan være en stor lettelse at tale med en udenforstående. Når man får luftet sine spekulationerne, trækker man vejret bedre.

Hele ens indre system er mere roligt efter samtalen, og man får mere energi.

Hvad koster terapi for én?

Priser hos Martin Østergaard

Hos mig koster individuel terapi kr. 1000 for en time og kr. 1400 for halvanden.

Fra kl. 17.00 stiger prisen til kr. 1200 for en time og kr. 1600 for halvanden time.

Du kan se priserne på mine øvrige ydelser her.

Kan man få tilskud til terapi for én?

Hos mig kan du få rabat på individuel terapi, hvis du er studerende eller arbejdsløs. 

Hvordan ved jeg om du er den rigtige terapeut for mig?

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Du ved, at det er den rigtige parterapeut, hvis din mavefornemmelse siger dig det.

Derfor er det en god idé at ringe og tale med parterapeuten før første møde. Der skal ikke megen samtale til, før du kan mærke, om der er kemi. Og begge parter skal jo have tillid til terapeuten, så vær forberedt på, at I måske ikke rammer plet første gang, men må opsøge en anden.

Terapeuten kan sagtens være dygtig, men hvis hun eller han ikke passer til jer eller bare den ene af jer, så fungerer det ikke optimalt.

Du er meget velkommen til at tage kontakt til mig, så vi kan finde ud af, om der er den rette kemi.

Se de ledige tider

April, maj

Tir 2.4. kl. 9.00, 11.00
Ons 3.4. kl. 11.30, 13.30, 15.30
Man 8.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00
Tir 9.4. kl. 9.00, 11.00
Ons 10.4. kl. 9.00, 11.00, 15.00
Man 15.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Tir 16.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Ons 17.4. kl. 9.00, 13.00
Man 22.4. kl. 9.00
Tir 23.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Ons 24. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Man 29.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Tir 30.4. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Tir 7.5. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00
Ons 8.5. kl. 9.00, 11.00, 13.00, 15.00

Klik på ’Bestil tid nu’ og skriv i kontaktformularen, hvilken ledig tid du eller I ønsker. Du kan også skrive til mig på mrtnstrgrd@gmail.com eller sende en sms til mig på 50 27 28 28.

Aftentider (lidt højere pris)

Tir 9.4. kl. 17.00
Ons 10.4. kl. 17.00
Man 15.4. kl. 17.00
Tir 23.4. kl. 17.00
Ons 24.4. kl. 17.00
Man 29.4. kl. 17.00
Tir 30.4. kl. 17.00
Tir 7.5. kl. 17.00
Ons 8.5. kl. 17.00

Hvordan bestiller man terapi for én?

w

Send en sms

Send en sms til 50 27 28 28 og spørg, om jeg har tid. 

Send en mail

Skriv til mrtnstrgrd@gmail.com og spørg om jeg har tid.

l

Udfyld kontaktformularen

Udfyld kontakt-formularen her på hjemmesiden. Jeg svarer indenfor to døgn.

Leder du efter en anden terapiform?

Læs mere om:
Parterapi

Læs mere om:
Telefon-rådgivning

Læs mere om:
Mail-rådgivning

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid.

13 + 10 =

Nørrebrogade 40, 3.tv. 2200 København N