Martins Corner

Et eksklusivt fristed

Informationer til alle om Martins Corner

Hvad tilbyder Martins Corner?
Som medlem af Martins Corner får du i løbet af et par dage svar fra Martin Østergaard på dine spørgsmål og desuden forslag til at få løst op for den problematik, du står i lige nu. Du kan også læse, hvad de andre medlemmer af Martins Corner spørger om og bliver svaret. 

Hvad koster det?
Kig ind i internet-shoppen for at se priserne. Prisen for 3 måneders medlemsskab (3 spørgsmål og 3 svar) er kr. 299,-. Prisen for 6 måneders medlemsskab (6 spørgsmål og 6 svar) er kr. 499,-. Der  betales med kreditkort over nettet. Prisen er i DKK og inklusiv moms.

Hvad kan der spørges om?
Du kan spørge om hvad som helst og fortælle om det, der passer dig. Mine specialer er de problemer og udfordringer, man oplever både i privatlivet og arbejdslivet. Emnerne kunne være: kærlighed og samliv i krise, forelskelse, jalousi, utroskab, børn, bonusbørn, bonusforældre, skilsmisse, forældre, søskende, venner, kærlighed på jobbet, besværlige arbejdskolleger, mobning på jobbet.

Hvor hurtigt får man svar?
Jeg har en ambition om at svare indenfor 2 døgn. Men det kan være, at jeg ligger vandret i luften med arbejde, er på ferie nogle dage eller holder foredrag to dage i træk i Nordjylland og ikke får checket ind i Martins Corner.  

Hvordan logger man på Martins Corner, når man har betalt?
Når jeg har set og ekspederet din ordre, får du tilsendt  en mail med et brugernavn (din mailadresse) og et odeord (en tilfældig tal- og bogstav-kode). Begge dele skal du ændre til noget personligt ved at klikke på det link, der står i bunden af kvitteringen. Når du har valgt personligt brugernavn og kodeord, kan du klikke ind på denne side igen og logge dig ind (se i toppen af denne tekst) i Martins Corner med dit personlige brugernavn og kodeord.

Må man stille f.eks. fem spørgsmål på én gang?
Ja, det tæller stadig kun for ét spørgsmål, hvis der spørges om flere forskellige ting i samme indlæg.

Hvor meget kan jeg skrive?
Det er som regel lettest for mig at svare, hvis du skriver, hvad der svarer til en halv eller hel sides tekst på et A4 ark. Korte indlæg og få spørgsmål gør det lettere for mig at finde ud af, hvad du har mest brug for støtte og svar på. Det vil nok være normalt, at dit første indlæg, hvor du forklarer forhistorie og baggrund, vil være længere end de følgende indlæg.

Hvor skal man begynde?
Jeg vil anbefale, at du bare går i gang og skriver, hvad du har på hjerte. Mange har en følelse af, at det, de skriver til mig, er lidt usammenhængende. Det er nu sjældent mit indtryk. Men jeg forstår godt, at når stærke følelser presser sig på, kan det være svært at lave en prioriteret rækkefølge på en fiks og overskuelig måde. Skidt med det. Bare skriv. Jeg skal nok spørge, hvis der er noget, jeg ikke forstår.

Kan andre medlemmer af Martins Corner svare mig?
Nej, for at kunne garantere, at man ikke bliver udsat for "angreb" i Martins Corner, har jeg valgt, at det udelukkende er mig, der svarer på dine og andres spørgsmål. Gensidig rådgivning og støtte er ellers utroligt helbredende, men man risikerer også at komme til at træde andre eller selv blive trådt unødigt over tæerne.

Kan andre se, hvad jeg skriver?
Ja, Martins Corner er ikke et lukket forum, men et eksklusivt fristed, hvor du fortæller og spørger, og jeg svarer. Derudover har de andre medlemmer af Martins Corner mulighed for at læse, hvad vi skriver til hinanden. Derfor skal du være varsom med genkendelige oplysninger om dig selv eller andre, du skriver om. Jeg vil forbeholde mig retten til at ændre eller sløre tekst, der efter min mening kan skade dig selv eller dem, du skriver om.

Hvad hvis jeg har brug for hjælp, men ikke vil have, at andre ser, hvad jeg skriver?
Hvis du ønsker 100% anonym og privat rådgivning, skal du klikke ind i online butik, hvor du kan betale for mail-rådgivning. Derefter kan du skrive, hvad du har på hjerte til vores_hjerte@mail.dk, og så vil jeg hurtigt svare dig – dvs. inden for et døgn eller to.  

Giver du gratis rådgivning?
Ja, jeg svarer af og til på spørgsmål i den åbne og gratis brevkasse. Her kan du enten bare læse, hvad der bliver skrevet og svaret, eller du kan oprette dig selv som bruger og begynde at svare andre eller selv fortælle om det, du har brug for andres svar på. Selv om du vælger et medlemsskab af Martins Corner,  vil jeg opfordre dig til også at bruge den åbne og gratis brevkasse, da det ofte giver de bedste personlige udviklingsmuligheder at trække på svar fra mange forskellige mennesker med forskellige idéer og indfaldsvinkler.

Fornyelse af medlemskab
Når medlemskabet af Martins Corner udløber, vil du få en mail med opfordring til at forny dit medlemskab. Har du brugt dine spørgsmål inden udløbet af dit medlemskab, og ønsker du at stille flere spørgsmål, kan du købe et nyt medlemskab og starte forfra med at stille spørgsmål og få svar. Du bevarer både brugernavn og password, hvis du ønsker det.

Fortrydelsesret
Du kan indenfor 14 dage fortryde dit medlemskab af Martins Corner, forudsat at du endnu ikke har stillet et spørgsmål eller skrevet et indlæg. Hvis denne forudsætning er opfyldt, vil du kunne få tilbagebetalt det fulde beløb ved at sende en mail med dit kontonummer og registreringsnummer til vores_hjerte@mail.dk og skrive, at du fortryder medlemskabet.

Stil endelig spørgsmål til det, du ikke ser omtalt. Send en mail til vores_hjerte@mail.dk. Og husk: Der findes ingen dumme spørgsmål… i hvert fald ikke ret mange : )

Med venlig hilsen
Martin Østergaard

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit